4 Adwords reklamer over søgeresultater
Det ser ud til, at Google er ved at presse endnu flere reklamer ned i halsen på de søgende og det er ikke gode tegn for dem der baserer online forretningen organisk trafik. Forhåbentligt kommer brugerne til at lære, at scrolle forbi reklamerne, men det bør alt andet lige komme til at betyde færre besøgende til Top10 og flere besøgende til Adwords annoncørerne.
Er Google blevet for grisk?
Min første tanke er, at Google er ved at blive for grisk. De slog sig op som en pæne, rene og ikke kapitalistiske søgemaskine, men deres seneste handlinger (f.eks. at købe en bunke forskellige IT virksomheder) tyder på, at de er på vej i en anden retning.
Hvad synes du? Er det ok med en ekstra reklame blok over søgeresultaterne?
Inspiration til indlægget er hentet fra: PPC Blog
loading...

Jeg ved ikke, om det gør tingene værre eller bedre, men den fjerde annonce fører jo til en af Googles egne tjenester, hvor de sammenligner priser på credit cards. Ganske som vi skal forvente at se dem på flybilletter m.m. i fremtiden.
Som jeg ser det, har Google en dagsorden, der går ud på at få færre traditionelle, organiske resultater på side 1, så der er større sandsynlighed for, at folk klikker på deres reklamer.
Og på den måde åbner Google langsomt men sikkert en flanke overfor en konkurrent, der kan levere de no-nonsense-resultater som Google vandt på i sin tid..
Det gør vel tingene værre for dem der går efter organiske placeringer? Men det bliver selvfølgelig bedre for dem der bruger Adwords fordi de får flere klik.
Men er helt enig i, at de langsomt er ved at åbne op for en ny spiller. Jeg er spændt på om den nye søgemaskine (har lige glemt navnet) som deler ud af alle link informationer osv. kommer til at få fodfæste.
Altså, nu er det jo ikke direkte en ekstra Adwords reklame, men en “Google Comparison ad”. Og så vidt jeg ved er det ikke noget, der er tilgængeligt herovre i Europa.
Men når det er sagt, så ja: Jeg er ved at være træt af at det organiske efterhånden bliver presset længere og længere ned. Ikke alene af Adwords annoncer, men også af Google Maps, Universal Search, Videoer osv. osv. Det giver et meget rodet søgeresultat, og gør det ikke nemmere for MIG at beslutte hvad der er relevant eller ej.
Især de nye Sitelinks (sorry for emne-skift) hader jeg som pesten. Jo, jeg ser en BETYDELIG forøgelse i CTR på mine annoncer. Men de trækker rent visuelt så meget opmærksomhed, at jeg lidt mistænker folk hellere vil klikke på dem end på selve annoncen. Hvilket jo ikke er meningen, annoncen er jo det mest relevante.
/Rant mode=off
Jeg mener det er en kombination af to ting:
1) Google er begyndt at blive (for?) grisk.
2) På nogle områder er de måske ved at give lidt op over for, hvordan folk spammer det organiske. Og annoncerne plejer faktisk at være rimeligt relevante.
Hvis de laver det til 4 gange adwords øvers, synes jeg det bliver lidt for meget. Nr. 4 er dog ikke en reklame, men en prissammenligning, hvilket måske er okay.
Det virker ikke helt så sejt at promovere sig selv på at have den mest avancerede og “retfærdige” algoritme, når de betalte resultater alligevel får førsteprioriteten… Tror Google virkelig selv, at det vil motivere folk til at holde sig til white hat og etisk SEO?
- Michael
Jeg mener egentlig at Google meget længe nærmere har været drevet efter “Evil Empire”-principper end efter “Do no evil”. DeMib har nævnt flere eksempler på sin blog, se fx også http://www.demib.dk/google-dobbeltmoral-privacy-1129.html
- hvilket jeg tror blot er tippen af isbjerget (uden dog at gå i helt paranoia-mode)…
Hvis man går efter organiske placeringer, så vil flere annoncer i toppen af Google uundgåeligt resultere i færre besøgende. Som det tidligere er nævnt, så fører den ekstra reklameblok til Googles egen sammenligningsside, men det er stadigvæk en ekstra annonce. Nogle gange virker det som om, at Google er mere interesserede i at promovere deres egne produkter, end de er i at udføre jobbet som en søgemaskine.
Jeg tror ikke nødvendigvis at det kun handler om penge. Selvfølgelig vil Google gerne tjene penge ligesom hvilken som helst anden virksomhed, men de har også en interesse i at vise de mest relevante søgeresultater. Som Sprogø er lidt inde på, så er det muligvis et modsvar til en faldende kvalitet af organiske resultater. Alle har efterhånden forstand på SEO, og der er ikke grænser for hvad folk vil gøre. Jeg synes at de ellers så populære artikeldatabaser er et godt eksempel. Hvis man skal se lidt med kritiske briller, så er mange ““ ikke alle – af sådanne artikler skrevet med henblik på at få et link, og ikke for at formidle og videregive brugbar viden. Den viden opnår man først, når man besøger linket til en anden hjemmeside. Det er ikke direkte spam, men det tangerer lidt.
I fremtiden tror jeg Google vil være meget obs på at vise relevant indhold. Om en løsning er at vise flere Adwords annoncer ved jeg ikke. Det er i hvert fald ikke særlig objektivt.
Det var lige lidt input fra mig. I øvrigt en ganske udmærket blog, Mikael Rieck
Mvh. Peter
Hej Peter Holst
Først og fremmest tak for din lange kommentar.
Mht. til om det er en reklame eller et link til Googles egen side, så er vi i hvert fald enige om, at det vil forventes at forringe antallet af besøgende til de organiske sider.
Jeg er dog ikke enig i, at det er andet end et spørgsmål om penge. Hvis bevæggrunden skulle være, at Google ikke længere kan finde ud af at levere relevante resultater i deres organiske lister og derfor giver op og smider deres eget “relevante link” ind i toppen, vil være en endnu større falliterklæring end blot at være grisk.
Omkring din kommentar til artikeldatabaser, så kan jeg godt følge din pointe, men er ikke helt enig. Det er klart, at man kan påvirke søgeresultaterne og på kort sigt kan man også påvirke dem meget med det du mener tangerer spam. Dog vil jeg vove den påstand, at søgemaskinerne er så kloge i dag, at de kan se på brugernes adfærd om de får værdi ud af det de finder eller ej. Er det ikke tilfældet, så bliver den pågældende side langsomt (eller hurtigt) ført ned i de organiske lister for til sidst at ligge på side 3,4,5 osv.
At jeg så er helt enig med dig i, at det bedre kan betale sig at levere godt indhold som brugeren kan få værdi at, er noget andet. Til det kan vi jo altid starte diskussionen omkring hvad “værdi” er, men da det altid vil være subjektivt, så vil det ikke give mening.
Til slut: tak for din ros
Jeg har ingen problemer med at ligge som nummer et på udvalgte søgeord og jeg betaler ikke noget for det
Google folk fra de lavere rækker kan man finde på Youtube (Google!) hvor de udtaler at de organiske søge resultater er fuldstændig organiske og ingen kan købe sig til en top placering der. Men søger man på ‘Translate’ er det sjovt nok Googles egen oversætter der dukker først op. Jeg kan ikke forestille mig at det sker på et neutralt grundlag! Søger man på ‘Video’ sker det samme sjovt nok igen. Så jeg tror at de nogle gange selv ‘køber’ førstepladsen!
Men Google ved jo godt og har vidst det i mange år at det er en rigtig god ide at give folk en masse value inden man kører salgsapparatet i stilling. En masse gratis værktøjer og så nogle kommercielle.