Home > Misc. > Advarsel: Hold dig langt væk fra Minisite911

Advarsel: Hold dig langt væk fra Minisite911

af Mikael · 13 Kommentarer

UPDATE 08-09-2009 !! Efter at have fået pengene tilbage via Paypal, mens jeg samtidig også har haft en dialog med Oki, så har jeg nu langt om længe fået det jeg bestilte. Resultatet er super godt (I skal nok få lov til at se det) så i bund og grund er det kun processen der var uprofessionel. Men heldigvis endte alt fornutigt!
UPDATE 08-09-2009 !!

Jeg ved at ovenstående er en voldsom overskrift, men jeg mener det alvorligt. Normalt er jeg ikke typen der råber “ulven kommer” og helst heller ikke før jeg er 110% sikker på at den rent faktisk gør det, men den historie jeg vil dele med dig nu, mener jeg berettiger til det.

Hvis du efter at have hørt historien mener at jeg tager fejl eller kunne have handlet på en anden måde, så hører jeg det gerne da jeg også ved at der kan være flere sider af den samme sag.


Hold dig væk fra Minisite911

Ejeren af siden hedder Oki Trice og udfra footeren på Minisite911 så ser det ud til at han også har andre sider.

14. April: Jeg tilmeldte mig hans gratis prøve for at se hvad det var han kunne tilbyde. Jeg modtog straks en mail og var ganske tilfreds med det han sendte. Det hele skete naturligvis automatisk som den slags gør i dag, så det fik ikke nogen alarmklokker til at ringe.

28. April: Jeg besøgte igen hans side og læste de mange testimonials og så den portfolio han havde udstillet på siden. Meget imponerende arbejde og prisen virkede absolut rimelig i forhold til hvad man fik.

Jeg valgte at tage den store pakke til $167 fordi den indeholdt alt det jeg havde brug for. Pengene skulle overføres direkte fra PayPal, men det tænkte jeg var ok da han jo virkede pålidelig. På siden skriver han at han har meget at se til så man kunne forvente 6-7 dages ventetid. Helt fair for jeg havde ikke travlt.

Så jeg ventede…

1. Maj: Der var kun gået 3 dage, men jeg ville lige sikre mig at han havde modtaget mine penge da jeg intet havde hørt fra ham. Jeg skrev og spurgte om han havde modtaget pengene. Der kom intet svar tilbage.

6. Maj: Jeg sendte endnu en email og valgte denne gang også at sende den samme besked via hans web form for at sikre at det ikke blot var min email der ikke kom igennem til ham. Stadig intet svar tilbage…

11. Maj: 5 dage senere tænkte jeg at jeg måtte skrive til ham igen for at forklare ham at jeg havde brug for at han blot gav lyd fra sig. Hvis jeg ikke hørte noget så ville jeg antage at han var en svindler og at han havde stjålet mine penge.

I dag skriver vi så 23. Maj og jeg har stadig intet hørt fra manden. Den eneste mulighed jeg ser er at sende ham emails men når han ikke svarer, så er jeg på herrens mark.

I bund og grund er det ikke så meget pengene (omend jeg gerne vil have mine 1.000 kr. tilbage), men mere at jeg føler mig bedraget. Desværre er jeg nok hverken den første eller den sidste der kommer til at opleve dette så derfor dette indlæg.

Hvis du skulle have lyst til at hjælpe mig med at sprede budskabet ved evt. at linke til dette indlæg så er det meget værdsat.

Mikael

GD Star Rating
loading...

Tags:

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (13)

  1. Har du prøvet at benytte muligheden for at klage gennem PayPal? De har et system hvor man opretter en klage, som så bliver sendt til PayPal og sælgere. Efter x dage uden svar bliver den så eskaleret til en decideret “svindelsag”. Det gjorde jeg engang i forbindelse med et køb på ebay.de – så reagerede sælgeren pludselig :)

  2. Ja benyt dig af klagesystemet i Paypal – det virker fint. Har du ikke modtaget dine vare og kan sælger ikke bevise du har modtaget dem får du dine penge retur.

    Claus Heinrichs seneste blog indlæg..Linkbuilding via bookmarking sites

  3. Jeg mener at Paypal har noget lignende clickbank, hvor man bare tager fat i dem for at få en refundering istedetfor sælgeren.
    Men jeg læste et sted at det skal gøres inden 45 dage fra købet.

    Thomass seneste blog indlæg..How to get 180$ discount on hosting

  4. Nej det vidste jeg egentlig ikke at man kunne. Det vil jeg prøve. Om ikke andet så for at se hvad der sker.

  5. Og lige et bonus-tip: Log altid ind når du bruger Paypal. Jeg brugte engang Paypal som betalingsgateway (altså uden at logge ind) og da jeg ikke modtog min vare, kunne jeg ikke klage til Paypal. Derfor måtte jeg gennem min egen bank, som ikke rigtigt fattede at Paypal både er en betalingsgateway og et penge-community (eller hvad jeg ellers skal kalde det :) ). Jeg endte efter 4 opkald og endnu flere e-mail-korrespondencer med at få min dem overbevist om min berettigelse til at få pengene tilbage, men de mange timer jeg måtte bruge kunne jeg klart have brugt bedre!

    Men hiv da lige fat i Paypals eget system – det er yderst effektivt! :-)

    Martin Hegelunds seneste blog indlæg..Nye potentielle Google-killers?

  6. Hej Martin, tak for det input. Heldigvis var det en overførsel direkte gennem PayPal, så nu har jeg oprettet klagen. Så nu må vi se hvad der sker.

    Tak for hjælpen alle sammen.

  7. Jeg oplevede for ikke så lang tid siden at nogen havde lavet en overførsel på min PayPal-konto, som jeg bestemt ikke havde lavet eller godkendt. Jeg klagede øjeblikkeligt, og transaktionen blev tilbageført i løbet af få timer. Desværre kunne jeg ikke få svar på hvordan det kunne lade sig gøre, men jeg fik da pengene igen. Derefter skiftede jeg password OG fjernede mit kreditkort fra kontoen – sjovt nok :)

    Så ja, PayPals klageinstans virker helt klart.

    Uffe Feys seneste blog indlæg..Extreme Makeover: Website Edition

  8. Sikke noget forbandet svineri. Håber virkelig, at du får dine penge retur.

  9. Hvordan er det egentlig gået?
    Fik du pengene tilbage?

    Thomass seneste blog indlæg..Få din egen blog uden teknisk snilde

  10. Jeg har netop opdateret indlægget og ja jeg endte med at få pengene, men også med endeligt at få hvad jeg havde bestilt (så jeg har sendt ham pengene igen). Processen var ringe, men jeg er glad for den vare jeg fik i sidste ende.

  11. Gav han nogen forklaring på hvorfor han “fjollede rundt”?

    Sigurds seneste blog indlæg..WordPress themes og SEO

  12. Hej Sigurd, ikke andet end at han havde travlt og derudover have et PC nedbrud (men det kan enhver jo komme og sige). Så nej der var ingen god forklaring.

  13. Jeg var lige ovre og kigge på hans site, og det ser da ud til at han er ret heftig til design.

    Men den der med pc eller servernedbrud, den syntes jeg man høre lidt for ofte i den branche.
    [rq=2799,0,blog][/rq]Har du fået emails fra Domain Services?

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig