Bliver du betalt nok som affiliate? – 6 vigtige spørgsmål

Bliver du betalt nok som affiliate

Dette er et gæsteindlæg fra Steffen Hedebrandt som jeg kan kendt gennem et godt stykke tid. Steffen arbejder i dag hos Elance.com, men bruger sin fritid på affiliate marketing. Nedenstående 6 spørgsmål kan være relevante for alle affiliates at stille sig selv. Lad os hører i kommentarerne om du er enig. Jeg giver hermed ordet til Steffen.

- Mikael

”Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale, du nogensinde har fortrudt.”

Sådan sagde Winston Churchill engang.

Helt så galt skulle dette blogpost forhåbentlig ikke gå,  dog er det motiveret af en personlig oplevelse jeg havde i sidste uge med mit website mindmapping.dk.

Dette site har jeg haft i lidt mere end et halvt år og har fået en rimelig trafik op at stå, men samtidig havde jeg følelsen af, at jeg ikke blev betalt nok fra de sites som jeg linkede til.

Om jeg blev betalt nok skal jeg fortælle dig om til sidst, men først vil jeg dele de 6 spørgsmål, som jeg stillede mig selv for at vurdere om jeg ”bliver betalt nok som affiliate?” og som motiverede mig til at tage aktion.

Hvordan ranker det site du leverer trafik til på de ord, du trækker trafik på?

Vi starter i det simple. Hvis du kigger på hvilken trafik dit site trækker organisk fra søgemaskinerne og borer ned i, hvad dine nøgleord for denne trafik er, så bør du hele tiden have en idé om, hvor godt din affiliateudbyder klarer sig på disse nøgleord.

Klarer affiliateudbyderen sig godt og ligger over dig, så påvirker det din værdi negativt og omvendt ranker du bedre, så påvirker det værdien af din trafik positivt.

Hvis du har fokus på andre trafikkanaler end den organiske kan du selvfølgelig også lave en sammenligning af dig og din affiliateudbyder der.

(Her kan min ranking ses på tre søgninger, som er vigtige for mit domæne og min affiliateudbyder ranker ikke på nogen af dem i Google.dk)

Hvor stor en del vil du vurdere din trafik udgør af den totale trafik din affiliateudbyder har?

Når du sammenligner dit eget site med affiliateudbyderens, hvor stor en del af affiliateudbyderens trafik vil du så tro du levere?

Dette er jo ikke helt transparent, men ved at sammenligne Alexa ranks, Page Ranks, Nøgleordsplacering på organisk- og betalt trafik (du kan sikkert også komme på flere parametre), kan du fornemme dig frem til din betydning.

Hvad er din alternativ indtægt?

I og med du læser dette, så er du højst sandsynlig i onlinebranchen og derfor skulle du gerne have en ide om, hvad du vil tjene, hvis du fokuserede dine sider omkring Adsense i stedet for din nuværende (i mit tilfælde) affiliate løsning.

Hvis ikke, så skynd dig at få det testet.

Og skulle du ikke være i onlinebranchen, men har en mere traditionel forretningsbaggrund, så ved du, at når du laver en investering, så skal den vurderes op imod alternativer. Du kan altid enten fastholde din investering, du kan vælge at investere i noget andet eller helt droppe investeringen.

Den samme tankegang bør du altid have omkring dit website og dets forretningsmodel.

Hvad er en bruger / tilbagevendende kunde værd?

Det er et essentielt aspekt  i de mest værdifulde forretninger du ser verden over, at de anskuer deres kunder ud fra en livstidsværdibetragning snarere end et spørgsmål om hvor stor og værdifuld en handel de kan lykkedes med en enkelt gang.

Dette perspektiv er også blevet lagt ned over 2 af de mest opsigtvækkende køb af online virksomheder.

Første eksempel er Instagram. Her betalte Facebook omkring $ 28 per Instagram’s 35 millioner brugere.

Andet eksempel er Facebook selv. I forbindelse med deres børsnotering på $ 42,05 per aktie læste jeg en artikel, der kom med den betragtning, at ved den angivne aktiepris vil det tage Facebook over HUNDREDE ÅR at betale deres aktionærers investering tilbage.

Men på grund af en vurdering af potentialet af Facebook brugerdatabase (tilbagevendende kunder), deres adgang til Big Data og absurde mængde hype blev aktien altså livligt handlet til denne pris.

Spørgsmål du her kan stille dig selv er:

  • Hvor stor en værdi har hver konvertering?
  • Hvor ofte bestilles den?
  • Hvor loyale er kunder i denne branche?
  • Hvor stor en procent del af kunderne, vender sandsynligvis tilbage til affiliateudbyderens side, når de først har lavet en handel der?

Overvej hvorvidt den trafik du sender videre til din affiliateudbyder ikke blot kan skabe én konvertering, men potentielt en ”livstid” af konverteringer.

Derfor bør du medtage i dine overvejelse, hvad værdien for affiliateudbyderen vil være, hvis du skaffer ham en fast tilbagevendende kunde.

Hvor meget værdi har du skabt for sitet i kroner/ører?

I dette spørgsmål er vi noget frem til at fokusere på min case for Mindmapping.dk. I løbet af foregående 6 måneder havde jeg refereret cirka 110 brugere om måneden i gennemsnit til en af mine affiliateudbyderes website. Det havde skabt 145 brugere for affiliateudbyderen, som udbyder online mindmaps.

Hvis vi her bruger Instagrams eksempel som benchmark for hvad en tilbagevendende kunde er værd ($ 28)  (det er endda lavt sat, læs denne artikel på Wired), vil det svarer til, at de brugere jeg har skabt er: $28 * 145 = $4.060 værd for min affiliateudbyder i et tilfælde af salg af virksomheden.

Hvad er du rent faktisk blevet betalt?

Og nu er vi så kommet til sagens kerne, og baggrunden for min irritation, blot 2 af de ovennævnte brugere havde signet op som premiumbrugere hos min affiliateudbyder, hvorfor min affiliate sum på 20% af hver premium signup kun beløb sig til $15 ($15 * 6 kr = 90 kr).

Dette resultat var selvsagt nedslående at konstatere, derfor skrev jeg en ligefrem mail til affiliateudbyderen. Forklarede min situation, hvilken værdi jeg havde skabt dem og at jeg, hvis ikke der skete noget, ville begynde at sende min trafik andetsteds hen.

Jeg blev ikke betalt nok

Vender vi her tilbage til udtrykket alternativ indtægt, så har jeg sendt cirka (6 måneder * 110) 660 clicks over til min affiliateudbyder, hvilket jeg er blevet betalt 90 kr. for, altså 0,14 kr. per click.

Alternativt havde jeg anvendt Adsense på hele mit site ville jeg få et sted mellem 1 og 3 kroner per click. Det vil sige en indtægt på mellem 660 og 1980 kroner.

Ved at undersøge min alternative indtægtsmulighed (Adsense) kan jeg se, at jeg ville kunne tjene mellem 633% og 2100% mere i samme periode. Det udtrykker derfor klart, at mit nuværende setup med affiliatebannere SLET ikke giver mening og, at hvis jeg vil blive ved med at beholde bannerne bør jeg gå til min affiliateudbyder og få justeret den nuværende aftale omgående.

Resultatet af min henvendelse til affiliateudbyderen:

En stigning fra 20 til 40 procent i affiliatefee, samt en lovning på, at de nu vil gå mere aktivt ind i email-marketing for at opsælge deres premium produkt.

Stil dig selv ovenstående spørgsmål. Og vurder så:

Bliver du betalt nok som affiliate?

Hvis ikke, få gjort noget ved det!

Nedenfor ses den mail jeg sendte til min affiliateudbyder:

(Da Antphilosophy er et site, hvor der kommer en del online specialister vil jeg allerede nu gerne appellere til at blogpostet tages som en opfordring til diskussion, frem for den endegyldige sandhed. Supplér derfor gerne i kommentarerne med andre aspekter, som bør overvejes og lad os finde frem til en god værdisættelse af al den trafik vi skaber til vores affiliateudbydere. Måske vi endda er så heldige, at Søren og Mikael vil tage dette op som et emne hos The Industrious Geeks)

Kommentarer

  1. skriver

    Fin artikel og god pointe med at (gen)forhandle sine affiliate aftaler.

    Der er dog 2 ting jeg undrer mig lidt over.

    - Et screenshot af sitets placeringer i google, hvor dine egne og et par andre placeringer er lilla. Dvs. URL’er der er besøgt tidligere. Det er derfor tilpassede søgeresultater og ikke nødvendigvis retvisende.

    - Konklusionen er at man kan score guld ved at forhandle sine affiliateaftaler fordi du (Steffen) fordobler din kommision. Men før tjente du 0,14 kr./klik og du vurderer at kunne tjene 1 – 3 kr./klik ved Adsense. Dermed er Adsense jo fortsat langt bedre end affiliateaftalen… Med mindre selvfølgelig at du kan skabe 50 gange flere kliks på affiliatelinket end på adsense, men denne test har du ikke med.

  2. skriver

    God artikel :-)

    Alternativt kan man også kigge på hvilken eCPC, dvs. gennemsnitlig indtjening pr. klik, man opnår for den annoncør/de annoncører man fokuserer på. Et mål bør være 2 kr. i eCPC, og minimum 1 kr.

    Der er naturligvis visse brancher (f.eks. erotik) hvor det ikke er realistisk men eller kan det være en god målsætning at have.

    Hvis performance ikke når det niveau, så skal man kigge på hvorfor det ikke er tilfældet.

    Satsens størrelse er kun én af de parametre der indgår i vurderingen.

    Du skal f.eks. også vurdere om det reklamemateriale du anvender fungerer, om du bruger det rigtigt og om reklamen er relevant for dit indhold. Og understøtter dit indhold den handling du gerne vil have en bruger til at foretage sig ved klik på en reklame.

    Med andre ord så kan en lav eCPC skyldes en for dårlig konvertering på dit affiliate website, og det bør du gøre noget ved først. Fordi du så kan vise annoncøren: Se her, nu konverterer jeg bedre på mit website. Det vil jeg gerne belønnes for.

    Derudover kan du også have valgt annoncører hvis website konverterer dårligt eller har en lav gennemsnitlig ordreværdi. Forslag til annoncøren om forbedringer vil kunne øge din eCPC. Du kan også sætte fokus på dyrere produkter eller mersalg således at ordreværdien for dine salg hæves. På den måde stiger din eCPC.

    Så der er mange faktorer der påvirker din affiliate indtjening, og man skal derfor passe på ikke ensidigt at fokusere på satsen.

  3. Mikael skriver

    @Henrik – Godt du kunne bruge den.

    @Erik – Er enig med dig om, at billedet ikke nødvendigvis viser hvordan situationen er. Til formålet i artiklen mener jeg dog ikke at det er helt så relevant. Du kender alligevel ikke den butik han er affiliate for, så du kan ikke bruge billederne til noget. :)

    Mht. dit punkt omkring indtægt pr. klik, så er jeg helt enig i, at det lyder som om Adsense vil være en bedre løsning.

  4. Mikael skriver

    @Ken – Er det kun mig, eller kan man ikke se eCPC værdien i statistikken over de aftaler man benytter på Partner-Ads? Jeg er med på at man selv kan regne den ud, men tænker at den måske står et sted nu du nævner den?

  5. Kristian Konradsen skriver

    Rigtig spændende artikel og nogle fine punkter.

    Jeg har selv lige været igang med at forhandle, så kan sagtens sætte mig ind i punkterne. Fik forhandlet mig frem til en procent sats, der var 25% højere, så det klager jeg ikke over.

    @Erik Jeg bruger selv impersonal.me og når jeg gør det, så får jeg også lilla titler. Jeg spurgte Søren om det så var en upersonlig søgning. Han sagde, at det var min browser, som gjorde den lilla og søgningen stadig var upersonlig.

  6. skriver

    @Ken – Jeg mener bestemt at du har en god pointe i eCPC, men man skal passe på at man ikke fokuserer for meget på eCPC. Det er mindst lige så vigtigt at kigge på sandsynligheden for at brugeren klikker på linket. Dvs. et link der har en eCPC på 0,50 kr. kan godt være bedre end et link der har en eCPC på 4 kr., hvis det første link får 10 gange så mange kliks.

    Dette er noget annonce netværk ofte glemmer fordi de ikke kender trafikken bagved.

    Det giver derfor mere mening at kigge på indtjeningen pr. 100 besøgende. Men ikke engang dette er 100% dækkende, for ideelt set bør man også kigge på alle sideeffekter, hvilket i praksis kan vise sig at være umuligt pga. rigtig mange forskellige sideeffekter.

    Eksempelvis kan antallet af signups til nyhedsbrev, antallet af FB likes, sidens bouncerate osv. godt afhænge af hvilken aftale man linker til.

  7. Steffen Hedebrandt skriver

    @Erik: Tak for dine kommentarer.
    - Screenshottet er lavet via impersonal.me, så den skulle være god nok.
    - Det ser ud som om, at på kortsigt vil Adsense være den rigtige løsning for mig. Dog, så er affiliatebannerne mere relevante for mit publikum. Så jeg må gøre en afvejning der og evt. håbe, at min affiliateudbyder “stepper up” og bliver bedre til at konvertere sin trafik.

  8. skriver

    @Steffen – ok, tak for opklaring. Fint at høre at du faktisk har overvejet nogle af sideeffekterne, og at du derved har vurderet at der er for mange negative effekter ved at bruge Adsense.

  9. skriver

    Mht. diskussionen omkring eCPC, så er den i min mening den absolut bedste metode til at finde ud af hvilket affiliate program man bør køre.

    Jeg er til dels enig med @Erik om, at det selvfølgelig ikke er den endelige sandhed, men kigger du på 2 forskellige programmer og det ene har en dobbelt så høj eCPC, er chancerne for højere indtjening via det program altså langt mere attraktive.

    Ved siden af skal du så finde ud af hvordan du øger antallet af klik på dit link. Det kan i nogle tilfælde være modsigende, at man vil have så mange til at klikke på linket som muligt, men samtidig så mange som muligt til at “bestille”.

    Du kan derfor godt risikere, at desto flere klik du får, desto mindre bliver din eCPC.

    Genererer du allerede salg indenfor affiliate marketing vil det at gå direkte til affiliate programmet og bede om en højere kommission være en af de bedste metoder til at maksimere din indtjening.

    Du kan typisk altid få en højere indtjening. Steffens råd til hvordan du argumenterer for din sag er hamrende god og især punktet omkring, at man ligger “øverst” i Google kan være effektiv.

    Jeg kender flere, der har taget dette argument til nogle rigtig store selskaber og fået trumfet en betydelig højere kommission igennem.

    Mvh. Andreas Lolk

  10. Kristian skriver

    Rigtig fin artikel, og lidt og tænke over… Har egentlig altid syntes Adsense gav alt for lidt, men lavede for nyligt også selv at forsøg hvor det var tydeligt indtjeningen faktisk var bedre med Adsense en affiliate links. Det var på en lille nicheside hvor udvalget af affiliate udbydere var rimeligt begrænset.

    Mvh Kristian

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.