Affiliate Motivation – Alle vil tjene penge, men få gør det!

Jeg har fået lov til at lave et indlæg på Mikael Riecks blog omkring affiliate marketing og det at finde motivationen til at få succes. Lets face the facts”¦ Der er rigtig mange, som gerne vil have en del af kagen, men rigtig få som får så stort et stykke, at de kan blive mætte (leve af det). Langt de fleste af projekterne dør ganske enkelt, inden de overhovedet er kommet rigtigt i gang.

Undskyldningerne er mange

De typiske undskyldninger er “manglende tid” eller “fokus på andre projekter”. Personligt tror jeg mere det bunder i manglende motivation til at drive en side herunder da en vigtig del handler om udvikling af nyt indhold som kan tiltrække flere læsere og dermed kunder.

Jeg kender selv alt til det med at mangle motivationen, men nedenstående er mine 3 råd til hvordan du bevarer motivationen og sikrer, at du får bygget en stor og sund affiliate marketing forretning.

1. Start stærkt

Jeg arbejder indenfor mange forskellige nicher. Lige fra mobilt bredbånd til havefræsere. I stedet for kun at fokusere på et projekt har jeg valgt at sprede det ud over 10 projekter.

Det er der mange grunde til, både med spredning af risiko, men så sandelig også, fordi 10 projekter er en langt bedre motivationskilde end kun at have et enkelt.

Hvis vi antager at et projekt i snit har en målbar fremgang hver 3 måned. (Fremgang kan eksempelvis måles på besøgstal, omsætning, pagerank, placering, sitelinks eller noget andet). Ved at køre med 10 projekter, vil jeg få et positivt boost ca. en gang om ugen. Hvis jeg derimod kun fokuserede på ét projekt så ville den “målbare fremgang” kun være der en gang hver 3 måned.

Lad mig omformulere det lidt”¦ Den følelse og det personlige boost jeg får ved at opleve fremgang (det er ikke tallets størrelse) er det der er afgørende. Jeg får den samme følelse, uanset om det gælder et beløb på 500 DKK eller 2000 DKK.

Så inden for en 3 måneders periode, er det for mig, bedre at opleve 2 forskellige sider have en fremgang på 1000 DKK pr. måned, kontra 1 gang at opleve 1 side have en fremgang på 3000 DKK pr. måned.

Det er fiktive tal jeg slynger ud, men det er for at underbygge, at det motivationsmæssigt godt kan være en fordel at starte op med 2-3 sider inden for forskellige områder.

Har du ikke lyst til at arbejde med din SmartPhone webside den pågældende dag, så kan det måske være du har mere lyst til at skrive et indlæg til din side om proteinpulver. Det vigtigste er bare, at du får kanaliseret din energi ud i dine projekter i stedet for at hænge på Facebook & Ekstra Bladet eller foran TV’et :-).

2. Røvkedeligt arbejde

At arbejde med websites er ikke altid lige spændende og derfor kan det være en stor fordel at opsætte nogle mål. Søndag aften kan du lave den næste uges arbejdsplan. Eksempelvis:

  • Mandag skal jeg være synlig på nogle blogs,
  • Tirsdag skal jeg skrive 2 artikler om dit & dat,
  • Onsdag skal jeg programmere en eller anden funktion osv.

Det er lidt ligesom et træningsprogram, og du kan i princippet også overføre nogle af de samme tommelfingerregler, der benyttes når et godt træningsprogram skal laves.

Start blødt op og overhold det. Hav realistiske forventninger. Det kan også være en god ide at planlægge, så du kan lave de her ting umilddelbart efter aftensmad, eller lige efter du har fået fri fra dit faste arbejde eller er færdig med alle dine faste forpligtelser – inden du syner ned i sofaen til Talent 2010, Vild med dans eller politistationen.

3. Synlig motivation

Det her er et af de mere interessante tiltag jeg har lavet for at holde motivationen oppe. I min stue har jeg hængt et lille tv op. Til dette TV er det koblet en Nintendo Wii, hvor der er installeret en Opera Browser.

Hvert 5 minut henter den data fra de forskellige affiliate netværk og Google Adsense. De tal summere den op, og viser dagens akkumulerede indtjening. I højre side kan jeg se de seneste 5 besøg der har været på alle mine sider (IP, tidspunkt, domæne og underside). Den synlige motivation er helt klart noget, som gør jeg konstant har lyst til at arbejde på at gøre det endnu bedre.

Skribent på arbejde. På skærmen kan man se artikler der bliver skrevet rent faktisk også bliver læst.Indtjeningen stiger stille og roligt i takt med dagen skrider frem.

Kommentarer

  1. Martin skriver

    Hej Casper

    Fedt indlæg! Jeg havde ikke lige overvejet det positive i at sprede sin aktivitet udover forskellige projekter, men din argumentation giver mening. Der går nemlig rigtig lang tid, før resultaterne kan måles!
    Jeg har en god ven, som jeg pt. hjælper med at komme i gang med affiliate marketing via en blog. Det er ikke altid hans (og min) motivation er lige høj, da vi først forventer målbar indtægt om 3-4 måneder. Dog vil jeg ikke anbefale nye i branchen at gå i gang med mere end ét projekt, da det meget nemt kan blive for meget og dermed kan give bagslag mht. fokus.

    Jeg så i øvrigt dit setup med fjernsynet på Amino – det er bare hamrende fedt!

  2. Daniel Pedersen skriver

    Rigtig god artikel, gode punkter. Savnede faktisk lidt en endelig konklusion på artiklen:( eller er den helt super, min hjerne vrider sig lige nu, har virkelig lyst til at starte nogle affiliate websites op med det samme.

  3. skriver

    Det er genialt med den skærm. Formoder du selv har kastet et program sammen, der scraper oplysninger fra affiliate netværk, adsense, etc. – eller er jeg helt galt på den?

    I øvrigt enig i at motivation er den væsentligste grund til at få potentielle affiliates tjener penge nok til at leve af det.

  4. Mikael skriver

    Er også meget imponeret over den opsætning. Er ved at udspørge Casper om en detaljeret forklaring af hvordan han har sat system op.

    Derudover kan jeg også godt lide analogien til et træningsprogram. Det er også de færreste der har lyst til at tage til træning, men når arbejdet er gjort, har man det rigtig godt og man er et stykke tættere på målet.

  5. Steffen Gregersen skriver

    Rigtig god artikel. Det er korrekt at motivationen for det ene site godt kan være lav den ene dag, men man samtidig brænder for at skrive noget på en anden side. På den måde er det jo rigtig smart at have flere sider.
    Tror dog på at hvis man starter op, at man ikke lige skal brede sig over alt for mange sider til at starte med. Det kræver jo trods alt noget af en indsats at banke et projekt op helt fra bunden.
    Men 2-3 stykker lyder som et fint antal.

    Og ja, håber virkelig vi kan få en lidt mere uddybende forklaring omkring den skærm. For hold da op det er genialt :-)

  6. Casper skriver

    Tak for tilbagemeldingerne! Om man skal starte ud med et projekt, eller flere er selvfølgelig en smagssag. Jeg er i hvert fald mere effektiv når jeg har mulighed for at sprede min energi over flere ting :-).

  7. Chrisss skriver

    God artikel og god sammenligning med at sætte sig ned søndag aften og lave en arbejdsplan for den kommende uge, på samme måde som man gør med træning.

    Og så er din wii opsætning for sej :-)

    Keep up the good work

  8. skriver

    Tak for et godt indlæg. Jeg er heeelt vild med det setup. Det kunne være interessant at få lidt mere info om, hvordan du har sat det op. Det er lige før, det kunne sælges som et produkt … “Internet Marketing Screen of Motivation” :)

  9. skriver

    En spændende artikel. Fed detalje med den skærm!

    Jeg er nybegynder på dette felt. Jeg har dog allerede en ganske pæn Adsence indtjening set i forhold til det tidsforbrug jeg har til rådighed. Jeg har masser af idéer og motivation til mange projekter, men jeg bliver nødt til at begrænse min tid til at arbejde intenst med 2-3 blogs ad gangen, da jeg også har en stor familie, omgangskreds og arbejde at passe. Jeg får også min inspiration til at skrive om mine nicheområder ved at færdes blandt mennesker og børn, så for mit felt vil en stor skærm med min Adsence-indtjening ikke være min primære motivationskilde…:-)

    Jeg er helt enig med dig i, at det er nødvendigt at strukturere og systematisere sin arbejdsindsats, hvis man vil opfylde sin ambition om at tjene penge på nettet. Jeg lærer lidt hver dag her på Nettet, så det er en spændende proces.

  10. Mikael skriver

    Dælme stadig smart. Hvis nu man ikke selv er i stand til at lave den hjemmeside som du har lavet, men blot er i stand til at købe TV og Wii, hvad vil du så anbefale at man gør? Kan en tilfældig programmør ud fra din beskrivelse hyres til at lave det setup du har lavet, eller kræver det, at man er mere end almindelig dygtig?

  11. Casper skriver

    Jeg er sikker på du godt kan hyre en eller ande tilfældig asiatisk programmør til sådan en opgave :-)… det er ikke nogen svær opgave, men der skal laves noget arbejde for hvert enkelt side du vil hente data fra.

  12. skriver

    Hej Casper,
    Super godt og motiverende indlæg.
    Det er vigtigt at sætte sig små delmål hen af vejen og systemet ser godt nok også rigtig smart ud.

    Er der nogle der er gået i gang med at få lavet systemet? Jeg er sikker på at mange gerne ville betale for et sådan system hvor man bare lige indtaster sine login info til de forskellige netværk og får alt leveret som du har der. Jeg ville i hvert fald være én af dem der gerne ville betale for sådan et system.

  13. Daniel skriver

    Meget inspirerende indlæg!
    Virkelig genialt med den lille skærm du har. Jeg sidder konstant og opdaterer for at se om jeg har tjent noget, så din idé er alt for genial!

  14. skriver

    Nu arbejder jeg ik med affiliale, som du ved Casper, men fuck hvor er råd 3 smart!
    Du er sku lidt en nørd af og til ;D (MENT PÅ DEN GODE MÅDE)

  15. Patrick skriver

    Jeg har selv følt arbejdet med affiliate marketing, kan være utroligt monotont. Så dit råd med at lave en arbejdsplan for hele ugen, lyder som en super god ide, som vil øge effektiviteten betydeligt. Bestemt noget jeg vil prøve at implementere i min hverdag :)

  16. Christopher skriver

    Super godt indlæg.

    Gode råd omkring strukturering af arbejdet ugen før med planlægning. Og som de andre elsker jeg din wii-opsætning, det kunne virkelig også give mig meget mere motivation.

    Mvh. Christopher

  17. skriver

    Jeg har faktisk ikke set dette indlæg før nu, men det var hamrende interessant læsning, og afgjort noget jeg også selv prøver at forbedre altid – motivation, altså.

    Hvad du har lavet med din Wii burde give en Nobels Fredspris.

  18. Daniel Pedersen skriver

    Der er godt nok sket meget med intjeningen siden dette indlæg.

    Det er helt utrolig hvor langt du er nået på blot et år :)

  19. Anders skriver

    Ja, det er utroligt så langt du er kommet på kun et år, og super fedt med den skærm som en ekstra motivation :)

  20. Søren skriver

    Motiverende!

    Jeg er begyndt at bruge to-do-lister, og det fungerer super godt! :-) Det kan klart anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.