Blog > Time Management > Agents of Value – Outsourcing til Filippinerne

Agents of Value – Outsourcing til Filippinerne

af Mikael · 11 Kommentarer · February 20, 2009

Jeg har tidligere forsøgt mig ud i kunsten at outsource og nu går jeg skridtet videre. Tidligere har jeg gjort brug af en masse forskellige typer “skribenter” (Ghost Writers) som jeg fandt på steder som blandt andet Elance.com og lignende steder.

Igennem de ca. 9 måneder har jeg haft både positive og negative oplevelser. Nogle skribenter var simpelthen af for dårlig kvalitet, nogle var for dyre og nogle var rigtig gode, men valgte så at stoppe. Og så vil jeg slet ikke komme ind på dengang jeg forsøgte at hyre wordpress theme designere fra Indien. :D

Selvom der bliver brugt nogle penge og resultaterne ikke altid står mål med resultatet, så lærer man noget af det og det mener jeg også at jeg har gjort. I skrivende stund har jeg fundet et rigtig godt sted til at få skrevet mine artikler, men da det er artikler jeg køber fra gang til gang, så kræver det en del tid af mig. Derfor skal jeg nu skridtet videre.

Min første fuldtids skribent

For snart et halvt år siden hørte jeg for første gang om Agents of Value. På det tidspunkt følte jeg ikke at det var tidspunktet at betale de knap $700 det koster om måneden.

Situationen er anderledes nu og jeg har fået brug for en til at skrive en masse artikler for mig. Udover det faktum, at det jo er rørende billigt at have en fuldtids medarbejder (40 timer om ugen) for lidt over 4.000 kr., så vil der også komme til at være en stor besparelse i det i forhold til at købe artiklerne en af gangen.

Besparelsen med en fuldtids skribent

Når man får skrevet en normal artikel så kan prisen godt ligge omkring $10 for en artikel på 600-800 ord. Nogen gange er det meget dyrere og man kan også være heldig at finde noget der er billigere.

For lethedens skyld så kan vi regne med $10 per artikel. Normalt vil det ikke tage en hel time at skrive 600-800 ord (jeg kan selv skrive dem på ca. 30 minutter), men med en fast skribent, så skal jeg også indregne at vedkommende skal uploade artiklerne på de respektive sider, så det tager naturligvis lidt ekstra tid.

Dvs. at min skribent kan skrive 8 artikler om dagen (=8 timer) eller hvad der svarer til 40 om ugen. På en måned bliver der skrevet 160 artikler, eller hvad der ville have kostet mig ca. $1600 hvis jeg havde købt dem en af gangen (og der skulle endda jeg selv bruge tid på upload).

Netto besparelse er altså rundt regnet $900 pr. måned og det er da værd at tage med :)

Den forøgede indtægt

Men en ting er hvad man sparer, men at spare penge bliver man jo ikke fed af, så hvordan vil regnestykket se ud når der nu pludselig bliver lagt 40 timers ekstra arbejde i porteføljen af sites hver uge.

(Til info skal jeg sige at jeg nok kun bruger ca. 10 om ugen selv som situationen er nu)

Efter at have regnet lidt på det hele, så vurderer jeg, at en person der bruger 40 timer om ugen vil kunne køre (indhold + linkbuilding via artikler) omkring 16 sites. Det kunne sikkert godt være mere, men jeg vil hellere have at vedkommende bruger energi på at bygge nogle større sites op, end at der bliver spyttet mini sites ud i en lind strøm.

Derfor vil min indtjeningsforventning også være konservativ (nogen vil sige pessimistisk), når jeg siger at jeg regner med at hver enkelt site kan hente gennemsnitligt $3 ind om dagen. Dette ser jeg som et realistisk mål indenfor de første 3 måneders arbejde og derfra bør det i princippet kun gå opad. Men hvis vi nu bare antager at indtægten pr. site aldrig når højere end 3 dollar om dagen.

Så vil det blive til 3×16 = $48 om dagen eller hvad der svarer til $1.440 om måneden. Skribenten koster $700 om måneden og selvom vi trækker lidt hosting og andet fra, så vil der netto blive $700 tilbage i fortjeneste.

Kan forløbet gentages?

Nu har jeg ikke hyret vedkommende endnu og der vil sikkert være ting som er anderledes end jeg forestiller mig, men fordi jeg har forsøgt at være konservativ i mine vurderinger, så tror jeg også på at indtægten bør kunne holdes.

Så når de 3 måneder er gået, så er planen at tage skridtet videre. Da den første skribent bliver betalt af indtægter der allerede kommer ind, så vil alt der bliver genereret i princippet være “ekstra” indtægt som kan bruges eller reinvesteres.

Jeg er af den holdning, at så længe jeg ikke mangler pengene, så skal de reinvesteres og det ville altså betyde at der skulle hyres yderligere 2 skribenter.

Med 3 aktive skribenter ville udgifterne udgøre ca. 2.100 dollars, mens indtægterne bør ligge på ca. 4.320 dollars, eller hvad der svarer til en fortjeneste på 2.220 dollars.

Regnestykkes kan selvfølgelig fortsættes til at hyre 6, 12, 24 og 48 skribenter, men så kommer der nok nogle helt andre ting på banen også. Teoretisk skulle det kunne lade sig gøre at have en månedlig indtægt på 8.800 dollars i løbet af 12 måneder (12 skribenter x 740 dollars).

Kommer det til at gå sådan?

Det er svært at spå om fremtiden, men om ikke andet så bliver den interessant. Jeg glæder mig meget til at få hyret den første person og se hvordan det går. Skulle det gå helt skidt, så kan de opsiges med en måneds varsel, så det kan maks komme til at koste $700. ;)

Tags:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler derfor ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (11)

  1. Du burde udgive en e-bog: “How I make 8,800$ a month”. Så får du da også lidt indtægter derfra ;)

    Lad os så håbe, at kvaliteten af skribentens arbejde er i top. Det ville trods alt være ærgerligt at smide 700$ ud ad vinduet efter den første måned.

  2. Hehe… ja det kunne man. Men det må vi se til den tid.

    Omkring kvaliteten så ved man jo aldrig, men heldigvis har man en løbende dialog med dem, så man kan rette til undervejs. Der er flere af “Guru’erne” der bruger denne service så jeg tror ikke at kvaliteten bliver et problem.

  3. Som altid glæder jeg mig rigtigt meget til at følge med og høre om dine erfaringer med et nyt oursourcing-eksperiment.
    Hvis du får fat på en stabil og nogenlunde kvalificeret skribent, kan det godt blive rigtigt spændende med sådan en “fastansættelse”.

  4. Rigtig spændene, Mikael. Det glæder jeg mig også meget til at følge med i. Indtjeningen kræver nok at det er de rigtige emner du får dem til at skrive om, men det ved jeg jo at du har styr på.

  5. Ja det er selvfølgelig klart Max, men ja… den del er det lette af det. ;)

  6. Hej Mikael, Jeg ville lige høre om du havde taget kontakt til de her agent of value, og var kommet igang, da jeg selv for nyligt blev opmærksom på dem.

  7. Hej Thomas, Ja det har jeg, men de mangler nye writers. Jeg blev tilbudt en men var ikke tilfreds med kvaliteten så nu afventer jeg en ny.

  8. Hej Mikael

    Jeg er meget spændt på at høre, om der skulle være noget nyt og spændende på denne front – kom du nogensinde i gang med dette?

    Christian Brix fra Eee PC Blogs seneste blog indlæg..Asus EEE PC – highly mobile PC

  9. Hej Christian, ja det gjorde jeg eller det vil sige at jeg fik tilbudt en writer som ikke levede op til mine krav. Desværre har de ikke ret mange ledige writers så jeg har ikke kunne få nogen siden.

    Jeg er dog ved af anden vej at finde ud af noget, så jeg skal nok komme med en update når det falder på plads. Det sjove er at det nok bliver væsentligt billigere.

  10. Lyder spændende – glæder mig til at høre mere. :-)

    Christian Brix fra Eee PC Blogs seneste blog indlæg..Asus EEE PC – highly mobile PC

  11. Pingback: Hvordan finder man en virtuel assistent på Filippinerne?

Skriv en Kommentar

*

Mikael's Favoritter

Kan man være utilfreds med 820% afkast?

Lige siden november sidste år har jeg tænkt på at ville skrive dette indlæg, men så kom julen og jeg fik startet på mit 2010 mål om at skrive 1 million ord og så kom jeg fra det igen. Men nu er tiden kommet så jeg ikke behøver at have dårlig samvittighed. Men først en [...]

Nyt look til Googles Adsense reklamer

I dag er det første gang jeg har opdaget på en af mine egne sider, at Googles Adsense reklamer har ændret udseende. Jeg læste godt nok tidligere på ugen at det ville ske, men jeg havde ikke forventet at det ville ske allerede. Det nye er kort fortalt, at de har valgt at rykke URL’en [...]

Hvis du ikke kan lade være at købe hypede IM produkter

Jeg er normalt en stor fan af Aaron Wall fra www.SEObook.com og respekterer ham for hans viden. Det er ikke altid at vi er enige og han er til tider også lidt for arrogant til min smag, mens hans indlæg på bloggen er stort set altid værd at læse. Det seneste indlæg var omkring en [...]

Beskyt Din (Adsense) Forretning

Over den sidste uges tid har der været et større postyr i markedet for små niche websites som tjener sine penge med Google’s Adsense program. En kendt Make Money Online blog er blevet lukket (det var en Blogger blog) og flere af de kendte hoveder der underviser i at lave niche websites og tjene penge [...]

Du Bør Overveje Keyword Academy

Jeg har tidligere omtalt TKA eller The Keyword Academy, men for dem af jer der ikke kender det, så vil jeg lige komme med en opsummering af hvad der er tale om. TKA er en tjeneste som er ejet af to super fine fyre ved navn Mark og Court (du kender måske Court’s side fra [...]

1 krone om dagen pr. artikel

Jeg sad i dag og regnede lidt på hvad jeg kan tjene på Adsense i forhold til de artikler jeg køber eller skriver selv og resultatet var meget overraskende. Hvis du selv har prøvet at skrive artikler, så kender du sikkert godt den fornemmelse af, at man simpelthen ikke kan tage sig sammen til at [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig