Ansæt folk til at hjælpe dig

Tiden var inde til at skrive endnu et indlæg, men jeg var lidt tom for ideer. Derfor brugte jeg lidt tid på at læse nogle af mine gamle indlæg igennem og faldt over et jeg skrev for mere end to år siden omkring at outsource sit arbejde for at få mere fritid. Mange af jer var sikkert ikke læsere dengang og jeg har siden skrevet mange indlæg omkring outsourcing. De fleste gange har det dog været outsourcing til udlandet og specielt outsourcing til Filippinerne som jeg har haft god succes med.

Men da jeg læste indlægget hvor jeg havde haft et møde med manden bag Graviditet.dk, så tænkte jeg, at jeg ville tage emnet op omkring outsourcing i vores eget lille Danmark. Mange der driver danske hjemmesider ved hvor tidskrævende det kan være at skrive artikler og indlæg og derfor er outsourcing den oplagte vej at gå, hvis man enten vil vokse sin forretning hurtigere eller hvis man bare har lyst til at have noget mere fritid og lade andre gøre det tunge arbejde.

Danskere er dyre

I løbet af de sidste 6 måneder har jeg brugt meget energi på at lede efter danske skribenter og hver gang jeg har forelagt ideen for nogen, så bliver der talt om “studerende”, “arbejdsløse” og “hjemmegående husmødre”. Det er alt sammen meget fint og lyder også som en oplagt mulighed, men hvor er det lige, at man kommer i kontakt med dem??.

I mine søgninger faldt jeg over flere forskellige freelance skribenter som enten lever helt eller delvist af at skrive artikler. Desværre har kvaliteten blandt rigtig mange af dem været umådelig dårlig og som om det ikke var nok, så har priserne også været så høje at det aldrig kunne blive en god forretning at få dem til at skrive artikler. En enkelt var helt oppe omkring 500 kroner for en enkelte 400 ords artikel og der må jeg indrømme at min nærighed slog igennem. 🙂

Heldigvis findes der danskere derude som er rimelige i pris og leder man ekstra grundigt, så kan man også finde nogen som er villige til at arbejde for en god pris. Kan de så samtidig levere god kvalitet eller blive lært op til at levere god kvalitet, så har man en vinder. Der er langt imellem og derfor skal man også være indstillet på at bruge meget energi (læs frustration) på at sortere.

Jobdatabaserne

Selvom det lyder oplagt, så havde jeg ikke i første omgang tænkt på at lede efter folk som allerede søgte arbejde (kan ikke forklare hvorfor). Men efter at have haft en annonce på et af de større jobsites, så kom der en del henvendelser. Og i dag arbejder jeg sammen med 6 forskellige personer som kan levere artikler og anden form for indhold i forskellig kvalitet.

Det betyder derfor nu (for at vende tilbage til emnet omkring at vokse hurtigere eller at have mere fritid), at jeg har lettere ved at holde en dag fri, da jeg ved, at andre arbejder på min forretning. Ingen af dem er fuldtidsansatte og jeg bestiller arbejde hos dem når det passer ind, så det hele kan passes ind i min dagligdag.

Vil du have mere fritid eller tjene flere penge?

Det er klart, at det koster penge at hyre folk til at lave arbejdet for dig og det gælder uanset om det er folk på Filippinerne eller i Danmark. Derfor er der også mange der holder sig tilbage fra at investere i sin forretning.

I bund og grund er det lidt ærgerligt, da mange har gode ideer og websites der kunne blive til så meget mere hvis bare der blev kastet nok energi efter dem. Personligt kan jeg godt lide ideen om, at andre hjælper mig med at bygge min forretning og at jeg derfor også kan arbejde lige så meget eller lige så lidt som jeg har lyst til. Jo mere jeg selv laver, desto hurtigere går det og holder jeg fri, så kan jeg nyde frugterne af det arbejde jeg tidligere har lavet, samt af det arbejde mine freelancere bliver betalt for at udføre.

Hvis du ikke allerede outsourcer

Hvis du ikke allerede er i gang med at få andre til at lave større eller mindre dele af dit arbejde, eller på anden måde har hyret hjælp til at vokse din forretning, så er jeg nysgerrig efter hvad der holder dig tilbage. Lad mig høre fra dig i kommentarerne så vi kan se, om ikke der alligevel var en mulighed til at få sat lidt mere skub i tingene.

/Mikael

Kommentarer

  1. skriver

    Jeg har outsourcet nogle få opgaver til bl.a. en Filipiner og en gut fra Moldavien. Det har faktisk fungeret fint – ud over, at de små arbejdskultur-forskelle såsom hvor vigtige deadlines er og hvor hurtigt man melder tilbage m.v..

    Det store spring for mig er at hyre en fuldtids-ansat. Det ville virkeligt batte noget! Problemet med den nuværende model er, at når jeg skal have lavet noget, er det ikke sikkert den pågældende gut kan arbejde på det i den næste uge eller måned – og så er der pludselig ikke meget fidus i det.

    Jeg har ikke gjort mig det HELT klart, hvad der helt præcist holder mig tilbage mht. en fuldstidsmedarbejder. Men noget af det er:
    – Har jeg tid til at sætte vedkommende ind i alle de mange opgaver? I starten vil det tage væsentligt LÆNGERE tid end blot at lave dem selv!
    – Har jeg opgaver nok (der kan outsources) når det kommer til stykket?
    – Vil jeg “tage chancen”?
    – Orker jeg at skulle have presset med altid at have fuldt skema hos medarbejderen – er det ikke lettere at lade være?
    Og flere andre bekymringer i den dur..
    Altså dovenskab kombineret med usikkerhed ville nogle sige. Den helt primære grund er dog nok den første: Kan jeg forklare og træne medarbejderen til at blive god nok – og hvordan finder jeg tid til det..

  2. Mikael skriver

    Rigtig gode punkter du bringer på banen der Christian. Først og fremmest er det jo perfekt, at du allerede har prøvet fordelen af at outsource, selvom det har været mere projektbaseret.

    Det første punkt omkring tid er absolut relevant og noget som mange rammer ind i (det gør jeg også selv). Kaster vi bolden lidt op i luften, så er det jo basalt set et spørgsmål om prioritering. Vi har alle 24 timer i døgnet, så man skal ville finde tiden til det. Måske er man bange for at det tager 20-40 timer, mens det i realiteten kun kommer til at tage 4 timer. Man ved ikke før man prøver.

    Afhængigt at typen af opgaver, så kan man jo heldigvis forberede træningen på forhånd. Er det noget man kan skrive sig ud af eller videofilme sig ud af, så har man pludselig også et stykke værktøj som kan bruges hvis den første person man hyrer ikke er god nok og man skal finde en anden.

    Derefter kommer spørgsmålet om prisen. Nu taler vi bl.a. om Filippinerne og der vil en månedsløn normalt aldrig overstige 5-600 USD. Kan man kun finde ud af bruge deres tid 50%, så er der stadig tale om meget billig arbejdskraft. Personligt lærte jeg hurtigt, at finde noget mere de kunne lave så jeg ikke følte at pengene “gik tabt”. Dvs. jeg ændrede min prioritering.

    Lad os sige, at du tog springet og ansatte en person på fuld tid. Hvad ville være det værste der kunne ske?

    Og derefter, hvad ville være det bedste der kunne komme ud af det?

    Mvh.
    Mikael

  3. skriver

    Jeg har det næsten lige omvendt. Jeg er jo en af de her fattige studerende, der ikke ville have noget imod at have nogle freelance opgaver som skribent, for at tjene lidt ekstra mønter. Jeg synes lidt vi mangler en side ala e-lance.com her i Danmark, da jeg syntes det er svært at slå igennem på den side og når man endelig får en opgave er det til filippiner-løn 🙂

  4. Mikael skriver

    Hej Jonas, så er jeg nysgerrig efter at høre hvor de leder efter arbejde, for måske har jeg bare ledt de forkerte steder?

  5. skriver

    Jamen altså for min generation, kender jeg ikke en eneste, der ikke godt kunne bruge et lille arbejde til at supplere SU’en. Men det er utroligt svært for en over 18 at finde sådan et arbejde, da de fleste ikke vil betale voksenløn for et fritidsarbejde der kan udføres af en under 18.
    Dette gør udvalget af arbejdspladser for os meget begrænset, og dem der er, er ofte optaget i forvejen af de hurtige. Jeg har skam rigtig mange venner og veninder der sidder og skriger på arbejde.

    I dit tilfælde, hvis du leder efter lidt freelance-skribenter, findes der hundrede- hvis ikke tusindvis af unge der ville være interesseret, men vi mangler bare mediet til at finde disse unge til dig. Man kan så diskuttere kvaliteten af de artikler unge vil kunne skrive, men tager man en som mig, der har et par hjemmesider og har skrevet artikler til andre som dig.. dem findes der altså nogle af. Jeg ville selv ikke have noget imod at lave lidt af den slags arbejde.. *hint* *hint* 😉

  6. Mikael skriver

    Jonas, du er velkommen til at smide mig en mail så kan vi måske finde ud af noget. Jeg kan altid bruge en ekstra god skribent.

  7. Daniel Pedersen skriver

    Jeg har også selv tænkt på at ansætte studerende, jeg er selv studerende. Jeg har dog ingen planer om at ansætte nogle ligenu, men jeg har tit tænkt på hvordan jeg finder nogle og hvordan jeg betaler dem. Det som jeg har tænkt er blot at hænge en seddel op på gymnasier i min by.

    Jeg vil hyre dem 8 timer om ugen, og til at starte med så skal de oplæres, til hvordan jeg gerne vil have det gjort. Efterhånden som jeg kan se deres arbejde bliver bedre så vil jeg stille og roligt give dem mere løn, det kan være jeg starter med at sige de for 60kr i timen til de er oplært. Det er måske den første måned, efter 3-4 måneder så har de højest sandsynlig lavet artikler, som har øger min indtjening med over 2000-3000kr hvis de gør det godt. Og så vil jeg sætte deres løn op, så jeg egentlig kun betaler dem det som de selv har tjent.

    Så vil det fremover kun være overskud som jeg for ud af det, i og med de selv har forøget indtægten, de har ligesom tjent deres egen løn.

    Sådan har jeg tænkt.

    Så er det jo blot at ansætte en til på samme måde, og med tiden 1-2 år vil du måske kunne have 1-2 deltidsskribenter 20 timer om ugen, + 3-4 studerende 4-8 timer om ugen, de har alle sammen lavet artikler og sådan så jeg ikke taber på det.

    Når de så en gang ikke skal arbejde for mig mere så har de måske forøger min indtægt så meget at jeg slet ikke har bekymringer for økonomien mere.

    Altså konklusionen på min kommentar må være, anset 1 til 1000kr om måneden når personen har skrevet artikler som forøger indtægten om måneden med 3000kr så giv en løn forhøjelse samt øgelse af timer, når personen har skrevet artikler så du tjener 6000kr ekstra ansæt en til, bliv ved med dette. Og du vil på sigt kunne have 10-15 skribenter der leverer 50 artikler om ugen. Det er jo også ret godt på sigt og du har ikke selv skulle hive penge op af lommen.

  8. Mikael skriver

    Lyder fornuftigt Daniel. Tror du ikke det bliver svært at finde nogen der gider arbejde for kun 60 kroner i timen? Det er jo nærmest ingenting…

  9. Daniel skriver

    Jo når man stiller det op sådan, men hvis man har lidt goder til dem, fx at de arbejder en tirsdag fra klokken 16-20 og så har de 30 minutter betalt pause, hvor jeg har sørget for noget mad, og hvis der er en fodbold kamp så kan de se dem samtidig med og sådan. Så begynder det at blive attraktivt.

    Fx så kunne man sige de skal producere 1000 ord i timen, eller 1300 eller noget i den stil, hvilket giver 3-4 artikler. Hvis du så har forberedt nogle ting de skal skrive om, fundet lidt stof til dem, og giver dem nogle søgeord de skal flette ind i artiklen, så begynder det at se ud som om de kan producere 4, 300ord artikler i timen.

    Dette skal du måske bruge 30-40 minutter på at forberede arbejde til 15 artikler. Men det er godt nok godt givet ud, imens kan du så forsøge at researche andre keywords og så videre.

    Med TKA metode så går det jo lynhurtigt. Det er sådan jeg ser på det, kravet er så dog at de skal arbejde hjemme i mit hus. Men man har måske et ekstra rum der kan være kontor eller sådan noget.

    Dette afhænger af om du har kæreste og børn, men hvis du kan få det til at passe ind så er mulighederne som jeg ser det meget åbne, husk det er kun en begrænset periode de skal arbejde til 60kr i timen, efter dette så vil de komme op på 100-120kr i timen alt efter hvor hurtigt og godt de skriver.

  10. Mikael skriver

    På den måde… umiddelbart tror jeg det bliver lidt besværligt og du taber jo også lidt det attraktive ved at de kan arbejde hjemmefra. Det er jo ikke sikkert at de synes at man er en hyggelig fyr 🙂

    Men hvis det lykkes for dig at finde nogen der kan skrive noget godt for den pris, så hører jeg det gerne. Jeg tror du skal op på det dobbelte før der rigtigt er nogen der bider på (og så er det stadig billigt hvis du spørger mig).

  11. Daniel Pedersen skriver

    Ja det er nok rigtig nok, men hvis det er en studerende så tror jeg de fleste er villige til at arbejde for 120 kr i timen, men betalt pause.

    Jep man har selvfølgelig en jobsamtale med dem inden og sådan for at sætte dem ind i det.

    Jeg er jo også kun 18 nu, men vil stærkt overveje at gøre det på denne måde når jeg er en 20 år hvor jeg ikke selv er studerende.

    Tror faktisk også jeg nævnte at de kunne arbejde hjemmefra, men få råd og vejledning og pause hvis de arbejdede ved mig.

    Se det hele som et rigtig job så er lønnen 120kr/timen efter de er oplært, betalt mad og pause, mulighed for at se tv hvis du arbejder i fornuftigt tempo, og andet der kan gøre dem kreative.

    Dette ville for mig være et drømmejob. Hvis ikke det var fordi jeg selv sad styrede det 😛

    Til slut : Det er jo en billig måde at lære på, altså hvis det ikke går så er det jo en billig måde at lære det på, hvis det går har du rigtig billig dansk arbejdskraft.

  12. skriver

    Har selv lige outsourcet en opgave på oploadning af ca. 1.000 affiliate produkter til en affiliate site jeg er ved at bygge op. Det blev en phillipiner til $3 i timen!

    Kan sagtens sætte mig ind i det at man bruger lang tid på at forberede og oplære sin outsourcede medarbejder. Har f.eks til denne phillipiner nok brugt hen ad snart 10 timer på at lave intruktionsvideoer og svare på spørgsmål. Til gengæld håber jeg det vil være godt givet ud i længden, da hun nok ikke bliver arbejdsløs med det første, når hun skal uploade de 1.000 produkter.

    Omkring det at finde studerende som billig arbejdskraft, så findes der jo p.t sider som formidler arbejde til unge i DK. F.eks er der http://www.ungarbejde.dk. Må dog erkende jeg dog ikke selv har brugt den endnu.

    Et site som fiverr.com eller http://www.justafive.com, hvor man netop kan tilbyde sin arbejdskraft i form af billige ydelser inden for bestemte felter, tror jeg også vil kunne have succes på dansk grund. Her kunne man f.eks som ung tilbyde at skrive artikler til en 50’er eller 100 kr. Nok en alternativ form for jobformidling, men tror det kunne slå igennem.

  13. skriver

    Hej Mikael – og tak for dit uddybende svar – med de mange gode spørgsmål!

    Spørgsmålene er jo retoriske – og du har HELT ret i det de antyder:
    Risikoen er minimal og den potentielle fordel stor!

    Når man på den måde bliver “tvunget” til at tænke nærmere over det, koges det nok ned til at turde springe ud i det og især at lave den prioritering, der bliver nødvendig (i større eller mindre grad).

    Jeg kan mærke jeg kommer det lidt nærmere, hver gang jeg læser noget som dette, deltager i en snak eller ser en træningsvideo (disse trækker dog nogle gange i den modsatte retning, da jeg har stærke aversioner mod den “hysteriske”, vildt overgearede del af IM-folket.)
    Tak for skubbet – jeg tror, at den første medarbejder er hyret indenfor max. et års tid..! 😉

  14. Mikael skriver

    Hej Christian, ét år? Er det meget komplekse ting du skal have dem til at lave? Hvis det er noget a la det jeg bruger mine til, så er du velkommen til at smide mig en mail. Så kan jeg få hjulpet dig igang. Det ville være ærgeligt at stå om et år og fortryde at du ikke startede et år før.

    Det kan virke lidt udoverskueligt, men når først man kommer i gang er det relativt nemt. Nu har du i hvert fald fået tilbuddet.

  15. skriver

    Hej Mikael,

    Jeg kan ikke helt genkende problemet i din artikel. Jeg har prøvet ca. 5 forskellige virksomheder der laver SEO artikler, og kvaliteten svinger ekstremt meget. BZRTXT ( http://bzrtxt.dk ) levere nogle rigtige gode artikler. Den artikel jeg har på http://tv-pakker.dk er fra ham (der skal gøres lidt mere ved den side, men det var bare for at fremhæve et eksempel). Min kæreste laver også rigtig mange artikler til min virksomhed (tror vi rammer 400 i år). Hun laver også lidt for nogle andre virksomheder, men her er det i høj grad emnet som er en afgørende faktor og ikke antallet af ord. Umildbart ligger det mellem 200 – 500 DKK pr. artikel, alt efter emne og længde. Eksempelvis:
    http://billigt-tv.dk/artikel/boxer-tv/

    http://unido.dk er rigtige billige, og det afspejler kvaliteten også. Umildbart har jeg brugt dem meget til eksterne posts (de overholder altid deadlines). http://seotext.dk/ er i samme prisklasse, men dem kender jeg ikke så godt.

    Dbh. Casper

  16. skriver

    Hej Mikael,
    Tusind tak for dit venlige tilbud!

    Det jeg planlægger at oursource er ganske rigtigt noget andet. Fremfor artikelskrivning/tekstforfatning kan opgaverne kort fortalt bedre sammenfattes som programmering og opsætning af websites i bl.a. Drupal.

    Dog hører du nok alligevel fra mig med et par spørgsmål hen af vejen (via email eller her i kommentarfeltet), selvom vi ikke har samme fokus – så må vi se om du har tid/vil/kan svare trods forskellene! 🙂

  17. Mikael skriver

    Du skal være meget velkommen. Det tekniske omkring Drupal mv. kan jeg dog helt sikkert ikke sige noget klogt om 🙂

  18. skriver

    Jeg tror det kan være ret afgørende, HVAD det er man vil outsource og til hvem (studerende eller professionelle). Visse opgaver kræver måske at personen skal have så meget instruktion – og efterfølgende check af det udførte – at det kan være en overvejelse værd, om det kan betale sig i den sidste ende. Modsat kan man selvfølgelig outsource til den professionelle, men der er jo også en økonomisk side af sagen 🙂

  19. Mikael skriver

    Det er et rigtig godt punkt du bringer på banen Per. Uanset opgavens type, så vil jeg mene, at den kan outsources. At bilde sig selv ind, at man er den eneste der kan udføre en opgave er ikke sundt for ego’et 🙂

    Outsourcing vil altid være et spørgsmål om tid vs. pris vs. indtægt. Nogen outsourcer kedelige opgaver som rengøring, hundeluftning, vinduespudsning mv. fordi det er kedeligt. Så i de tilfælde er argumentet at man køber sig mere tid. Når vi outsourcer online er argumentet ofte at forøge vores indkomst så det vil være en økonomisk klog beslutning, men det kan lige så godt være, at det er fordi man ikke vil bruge tiden på det selv.

    Et eksempel omkring den “professionelle” vil være når jeg outsourcer et webdesign til nogle andre. Det vil ikke umiddelbart give mig en økonomisk gevinst, men det vil spare mig for oceaner af tid på at lære selv at designe. Den tid jeg sparer kan jeg så bruge til noget andet som giver en indtægt og dermed forhåbentligt tjene lidt af det jeg har brugt ind igen 🙂

    /Mikael

  20. Mikael skriver

    @Casper, synes du ikke, at 200-500 kroner for en artikel er dyrt? Måske er det bare mig der er nærrig. 🙂

  21. skriver

    Hun levere en 10 – 20 artikler om måneden til en række større virksomheder, og det bliver faktureret til mellem 4000 – 8000 DKK. Umildbart er de glade for det, og bestiller da også igen. Men hvis jeg kigger på tidsforbruget (indhente materiale, skrivning, korrektur og rettelser) så er det langt fra en god forretning.

    Jeg vil gerne bruge penge på ydelser, som bare tjener sig ind igen på. Nogle af de bedste artikler giver en direkte indtægt på. ca. 1000 DKK om måneden. Der er selvfølgelig også nogen (for mange) som slet ikke har givet noget endnu.

  22. Mikael skriver

    Vi er slet ikke uenige på det punkt Casper. Hvis man kan regne sig frem til at det er en god forretning, så bør man absolut foretage investeringen. Når jeg tjener millioner, så har jeg helt sikkert heller ikke noget problem med at betale en væsentlig højere pris, men indtil da er min fritid ikke helt så dyr 🙂

  23. skriver

    Så sprang jeg sgu ud i det alligevel! 🙂
    Chancen bød sig pludselig via en personlig kontakt: Jeg havde lavet hjemmeside for en gut med kone fra Thailand, som flyttede med hele familien tilbage/derover for et par år siden: Datteren i familien valfte at flytte med til de varme himmelstrøg – og hun kunne godt bruge et arbejde. Med nogle år i dansk forlkeskole OG dansk gymnasium havde jeg pludselig chancen for at at få en ansat til thai-lønniveau med med både engelsk OG dansk-kundskaber. Så det var alligevel for godt et tilbud til at sige nej 🙂 Regner med, at det er en den eneste chance der er for at få person på “flydende dansk”-niveau til den pris..

    Jeg har dog ikke den helt store plan endnu – jeg sender dig lige en mail Mikael og hører om du har nogle gode startråd. 🙂

    Mit store håb er så, at det kan komme til at give noget overskud, så jeg lettere “tør” satse på de førnævnte store projekter senere hen og tage springet med de lidt dyrere programmører og komplekse opgaver..

  24. skriver

    Hej Mikael
    Igen et spændende indlæg på din side, som jeg har tænkt meget over. Jeg har lagt en langsigtet strategi, der går på, at om 3 år skal en væsentlig del af min indkomst komme ved at blogge om nicheområder indenfor det pædagogiske/humanistiske felt. Jeg har fordoblet min Adsence indtægt på én bestemt side med 400% fra måned til måned og kan se, at der er et kæmpe marked ved at blogge på engelsk indenfor samme områder. Jeg kan skrive engelsk, men det går for langsomt hvis jeg skal gøre det selv, så jeg har, inspireret af dette og andre indlæg på din blog, bestemt at jeg vil hyre en fillippiner til at lave gode, faglige og detaljerede artikler på engelsk om et års tid.

    Jeg arbejder indenfor en branche, hvor disse overvejelser er en by i Rusland, da ingen har hørt om det før, så jeg forsøger at formidle disse geniale idéer set i forhold til den fantastiske mængde af visdom og videnskab mange af disse mennesker besidder. Håber du løbende vil blogge om dine fremtidige erfaringer.

  25. Mikael skriver

    Hej Mette, det lyder spændende. Er dog spændt på at se, om du kan finde en Filippiner som ved noget om det emne du gerne vil arbejde med. Der er jo en rimelig stor kulturel forskel fra Danmark til Filippinerne. Kom endelig med en update når du er nået videre i projektet.

    Iøvrigt, så vil jeg også anbefale dig, at overveje om ikke dit eget domæne ville være en smartere langsigtet løsning, end at have en blogspot blog. At lægge alt i hænderne på Google, når man kender deres historik, er lidt risky 😉

  26. Erik skriver

    Mikael,

    Jeg synes også 200 kr + er dyrt for en artikel på dansk, især når man er vant til rigtig gode udenlandske artikler til en flad 50’ser.

    Altså, jeg vil godt betale en hel del penge for salgstekst der konverterer eller en ekspert der kan skrive niche artikler som linkbait, men for en almindelig artikel? Så kan jeg for det meste skrive noget selv.

  27. Sebastian skriver

    Jeg har også gået og tænkt over at outsource. Problemet er dog typisk kvaliteten af det som man får, men nu tager jeg jo heller ikke specielt meget for min service 🙂

    Men jeg har da tænkt over det! 🙂

  28. skriver

    Jeg har rigtig gode erfaringer med SEOtext.dk – Det er bestemt muligt at få billige danske artikler, men man skal selvfølgelig ikke forvente artikler som vinder nogle pulitzer priser.

  29. skriver

    Når Jesper skriver billige, tror jeg han mener 150 kr. for 400 ords artikel som SEOtext tager 🙂
    – Men har selv spottet priser endnu billigere.

  30. Mads Sorensen skriver

    Hej Mikael,

    Jeg har læst alle dine outsourcing artikler med stor interesse, men jeg har dog et enkelt spørgsmål.
    Når uu siger du laver meget specifikke arbejds instruktioner til dem, kunne du måske dele et eksemple?

    Mvh
    Mads

  31. Mikael skriver

    Hej Mads, det kan jeg desværre ikke da det ville afsløre mine sider. Men derudover så vil det ikke give meget værdi. Hvordan du driver din specifikke forretning, i din specifikke niche og med dine specifikke VA’er vil altid være anderledes end det jeg laver.

    Så mit bedste råd er, at du finder ud af hvad det er du vil have lavet. Så starter du videoen og optager at du selv gør det mens du forklarer “hvordan” og “hvorfor”. Det er den bedste måde at få det formidlet videre.

  32. Mads Sorensen skriver

    Hej Mikael,

    Sorry mit spørgsmål var vist ikke godt formuleret.
    Hvad jeg var interesseret i at høre var i relation til den tid du bruger på det, så er det 1, 5 eller 10 timer af din tid der går på at holde en fuldt beskæftiget.
    Derudover hvor meget har du fået dem trænet op? er det noget med “skrive artikkel om X, 300 order, key words X, Y, Z” eller er du nød til at gå meget mere i detailer?

    Jeg ved det er forskelligt fra gang til gang og fra person til person, prøver bare at få et lille indtry af arbejdsbyrden.

  33. Mikael skriver

    Hej Mads, så forstår jeg. Nu har mine VA’er arbejdet for mig længe, så en af dem tager mig en time om måneden og to af de andre tager måske 2-3 timer hver pr. måned. Men sådan var det naturligvis ikke i starten.

    Og ja det kan f.eks. være at skrive 10 artikler med forskellige links i og smide dem ud på diverse steder der accepterer den slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.