Hvordan 5 måneder gammelt website genererer +350 leads pr. måned

Hvordan 5 måneder gammelt website genererer +350 leads pr. måned

UPDATE 09-09-2016 Siden dette podcast blev optaget, er der sket rigtig meget. Halfdan har bygget forretningen endnu større og har solgt den med succes. I den forbindelse er der blevet optaget et webinar på Marketers.dk med titlen “Byg et succesfuldt RFQ site”.

Halfdan gennemgår fra A-Z hvordan han har gjort, hvilke fejl han har begået og hvordan du kan undgå at gøre det samme. Du finder webinaret om RFQ websitet her.


Du kender ham måske allerede, men det er ikke sikkert at du vidste, at Halfdan Timm gik fra at være telefonsælger over Adsense- og Affiliate-sites til nu at drive sin helt egen RFQ tjeneste (RFQ betyder Request For Quotation). Med JUF.dk er der skabt en spændende forretning der allerede 5 måneder efter det nye koncept blev lanceret, hiver +350 leads ind hver måned.

Det lyder måske for godt til at være sandt, men når du hører interviewet, så vil du finde ud af hvordan Halfdan var smart og “dyppe tæerne” som affiliate før han sprang ud i den fulde pakke. Det betaler sig at turde tage nogle chancer.

Det vil du høre om i interviewet med Halfdan:

Selvom Halfdan endnu ikke er så gammel, så er han flittig som en myre og har arbejdet benhårdt på alle sine online projekter. Før JUF har der været utallige Adsense- og affiliate-sider, men også tanker om alt fra online hundeluftning til boksershorts på abonnement.

Derudover er han en af de to personer bag AffiliateDM som er i gang lige nu.

Halfdans metode til succes handler om grundig søgeordsanalyse kombineret med mange timers tekstskrivning og videooptagelser. På trods af sin arbejdsomhed og sit engagement, så bliver der også outsourcet en masse. Der er blandt andet 3 studerende der arbejder deltid i JUF for at vækste forretningen hurtigst muligt.

Undervejs kommer vi også omkring hvad der pludselig gjorde, at det ikke længere var de “hurtige penge” der trak og naturligvis også hvordan det ser ud med at tjene penge på den nye forretning.

Hvis du kunne tænke dig at følge mere med i hvad Halfdan render og laver, så kan du finde ham på Halfdantimm.dk, Google+ og Twitter.

Kommentarer

  1. Mikael skriver

    Det skal jeg nok Frank. Har allerede et super godt et til næste gang, så du kan godt begynde at glæde dig 🙂

  2. skriver

    Super lækkert podcast.. 🙂

    Spørgsmål til Halfdan – Hvordan ser hele projektet ud om 2-5 år? Er der kommet ekstern kapital ind i virksomheden og har i udvidet til flere lande?

    Om ikke andet held og lykke med det, det er super fedt du deler så meget, stor respekt herfra.

  3. skriver

    Mange tak for jeres positive kommentarer! Jeg er super glad for, at det bliver så godt modtaget!

    Nicolaj – JUF sælger leads lige nu som eneste indtjeningskilde. Det ændrer sig i løbet af et halvt år. Der kommer andre indtjeningskilder på banen, der på sigt skal gøre leads fuldstændigt overflødige. Dét er den store for forkromede plan. 😉

    Der er ikke kommet ekstern kapital ind, nej – men partnerkredsen består i dag af 2 enheder ud over mig.

    JUF.dk er kun i Danmark. Jeg tror ikke der bliver udvidet de næste 10 år. Jeg ser et kæmpe hul i Danmark, der bare mangler at blive udfyldt. Ikke i forhold til leads, men det andet, vi har i støbeskeen. Plus, jeg kan ikke snakke hverken tysk eller svensk. 😉

  4. skriver

    Rigtig fedt podcast og lækkert at du er så åben omkring dit projekt Halfdan! Bliver spændende at se, hvor JUF.dk er om et års tid. Mon ikke der skulle blive råd til en Skyline eller to? 😉

  5. skriver

    Mikael du formår bare at gøre denne hjemmeside bedre og bedre. Der ligger efterhånden så mange gode podcasts og indlæg at det er svært at få tid til at implementere alt det som du selv og ikke mindst dine fantastiske gæster, foreslår.

    Den åbenhed du har Halfdan er bare super. Jeg har selv en .com blog hvor jeg ligger alle mine tal og det er bare blevet modtaget virkeligt positivt Overvejer faktisk at ligge mine samlede affiliate og AdSense indtjening til frit skue hver måned 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.