Optimering af din e-mailliste – Sådan får du mange flere tilmeldinger via opt-ins

Optimering af din e-mailliste

E-mail marketing er og bliver en vigtig del af at drive forretning på nettet. Hvem har ikke hørt “the money is in the list”?

Men for at det overhovedet bliver muligt, så kræver det at du får bygget en liste du kan sende e-mails til. Derfor handler dette podcast netop om optimering af din e-mailliste. Kort og godt… Sådan får du flere tilmeldinger!

Jeg har inviteret Christian Møller fra FitnessNation.dk i studiet til at tale om de mange forskellige metoder der findes til at opsamle e-mails fra folk der besøger din hjemmeside.

Der er rigeligt at vælge imellem og tage action på, så klik blot play herunder og lyt godt efter.

Det vil du høre om i podcastet med Christian

Vi starter med kort at komme omkring hele konceptet med opt-ins, så alle kan være med.

Derefter går vi i dybden omkring de forskellige former for metoder du kan bruge til optimering af din e-mailliste og indsamling af flest mulige e-mailadresser, men uden at gå for meget på kompromis med kvaliteten eller til gene for dine besøgende.

Der bliver talt om alt fra de helt almindelige forms man kan have i sin sidebar til hvordan man kan udforme content upgrades og konkurrencer.

Hele ideen om at teste kan vi heller ikke undlade at tale om, da det kan gøre en kæmpe forskel i hvor mange besøgende du kan få til at tilmelde sig din liste.

Slutte hjælper Christian med sine bedste tips og steder du kan gå hen og blive endnu klogere på opsamling af e-mails.

Links nævnt i podcastet

Kommentarer

  1. skriver

    Hej Christian og Mikael

    Tak for et godt og inspirerende podcast.

    Også tak fordi i nævner vores produkt Sleeknote.

    I filosoferer over, hvorfor slide-ins er blevet så populære. I den forbindelse vil jeg naturligvis meget gerne komme med lidt input.

    Vores primære målgruppe i Sleeknote er webshops. Webshops har udover nyhedsbrevtilmeldinger én utrolig vigtig konverteringsrate, som for alt i verden ikke må påvirkes negativt: salg på deres webshop.

    Da vi i sin tid startede Twami (senere Sleeknote) var det fordi mange af kunderne i min konsulentforretning efterspurgte et værktøj som effektivt kunne opsamle nyhedsbrevtilmeldinger uden at være ligeså aggressiv som popups. Mange af disse webshops havde nemlig erfaring med, at popups påvirkede deres salgskonverteringsrate negativt.

    Så selvom de måske konverterede 500-800% flere nyhedsbrevtilmeldinger via popups, så var det ganske enkelt dårlig forretning, fordi de samtidig mistede måske 5-10% salg.

    Regnestykket med slide-ins er ofte bedre, hvor konverteringsraten på nyhedsbrevtilmeldinger er lidt lavere – til gengæld påvirkes salgskonverteringsraten sjældent i negativ retning.

    Jeg håber, at dette giver lidt mere indsigt i hvorfor webshopejerne har taget disse slide-ins til sig.

    Igen tak for et rigtig spændende podcast. Jeg glæder mig allerede til det næste.

    Venlig hilsen
    Mogens Møller
    Medstifter af Sleeknote

    • Mikael skriver

      Hej Mogens,

      Mange tak for de pæne ord og for at dele lidt baggrundsinformation.

      Jeg synes det er rigtig interessant at vide, at der rent faktisk er webshops som har lavet valide tests af popup’s negative virkning på salget.

      Jeg synes ellers jeg bruger meget tid på at læse rundt omkring på nettet og jeg kan ikke mindes, at jeg er stødt på en eneste test omkring netop den del. Jeg er stødt på mange “holdninger” omkring popups, men det er jo noget andet 🙂

      Hvis du allerede kender til en offentlig test af netop dette issue eller du falder over det på et senere tidspunkt, så hører jeg meget gerne om det.

      Tak for det gode input.

      Mvh
      Mikael

      • skriver

        Hej Mikael

        Desværre er der ikke særlig mange webshops som deler deres splittest resultater. Jeg tror primært det skyldes frygten: “Hvad nu hvis konkurrenten kigger med og lurer vores tricks” 🙂

        Det betyder dog ikke, at det ikke er testet.

        Derudover skal tilføjes at webshops holdning om popups faktisk er mindst ligeså værdifuld for os, hvilket er årsagen til vi ikke har jagtet mere koncentreret, at kunne offentliggøre disse split test cases.

        Det skal også nævnes, at vi i Sleeknote i dag også tilbyder popups. Ganske enkelt fordi, at det i visse tilfælde er det mest effektive – også selvom salgskonverteringsrate regnestykket laves.

        • Mikael skriver

          Kan skam sagtens følge det fra jeres synsvinkel 🙂

          Indtil du eller jeg falder over sådan en offentlig test, så må jeg blot stole på dig.

          Synes Sleeknote er blevet et super cool projekt!

          • skriver

            Mange tak for Mikael.

            Vi har haft et ret vanvittigt første år i Sleeknote (vi fusionerede jan 2014). Vi håber meget på, at der bliver mere tid i løbet af 2015 til bl.a. at offentliggøre cases, splittest mm.

            I den forbindelse vil en popup vs. slidein case inkl. sporing af salgskonverteringer være helt oplagt.

            Ligeledes vil vi også rigtig gerne fortælle om, hvor godt de forskellige mailadresser konverterer, når nyhedsbrevene udsendes, og om der er forskel på konverteringsrater ved brug af popup, slidein eller eksempelvis indholdet i boksene.

            F.eks. vil vi rigtig gerne svare på tesen: Afmelder folk sig blot igen ved modtagelsen af det første nyhedsbrev, når der f.eks. er gavekort og konkurrence som leadmagnet? Og er det forskelligt, hvis der f.eks. bruges rabatkode, en lækker freebie e.l.

            Ja, du kan nok høre, at der er utrolig mange cases, som jeg rigtig gerne vil offentliggøre. Samtidig vil vi også rigtig gerne fortsætte skaleringen af Sleeknote i udlandet. Det kræver benhårde prioriteringer – men det kender du jo alt til 🙂

  2. skriver

    Tilmeldinger til nyhedsbreve er helt klart et af de steder hvor jeg virkelig hænger i bremsen. Altså en widget i sidemenuen på hjemmesiden hvor folk kan skrive sig op giver ikke mange sign-ups. Måske jeg skulle hoppe med på vognen og teste med slide-ins.

    På de sider hvor jeg kører med et standart opt-ins har ca. halvdel bekræftet deres tilmelding til nyhedsbrevet. Dette tal kan uden tvivl forbedres væsenligt med det rette fokus, men der nu så mange områder at arbejde på når det kommer til at skabe flere salg på ens hjemmeside.

    Alle bliver dog ved med at sige nyhededbrevet bør være en af de øverste ting på listen, så jeg må hellere se at komme i gang. 🙂

    • Mikael skriver

      Kender det godt Anders!

      Jeg har heller ikke været god nok til det. Synes dog at jeg begynder at se meningen med det hele og det virker sjovt nok rigtig godt 🙂

      /Mikael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.