Inspireret at Scotts indlæg omkring minisites og hvor mange domæner der rent faktisk stadig ikke er optaget, så har jeg indledt et par forsøg. Domænerne er kun lige registreret og en simpel template er uploadet, men det ser allerede meget fornuftigt ud.

Ideer går kort og godt ud på at lave et minisite for en brugsgenstand, f.eks. “tumbledryer” og på denne måde tiltrække trafik ved at 1) have et godt domænenavn og 2) placere sig rimeligt højt i søgemaskinerne pga. den lave konkurrence. Personligt har jeg valgt to forskellige domæner og på ganske kort tid er de begyndt at placere sig i Google.

Opgaven går kort og godt ud på at lave et site der består af en enkelt eller ganske få sider (unikt indhold), som er pumpet med adsense og affiliate aftaler, på en pæn måde. Siderne i sig selv forventes ikke at give den store indtægt, men da et domæne kun koster omkring 40 kr. om året, så skal der ikke mange adsense indtægter eller affiliate salg til at det løber rundt.

Langsomt begynder man at bygge lidt links til de enkelte sider og efter et år eller to, så kan det være at man har ramt en niche som vil kunne sælges videre til nogen der vil gøre noget mere ud af siden. Da denne process strækker sig over flere år, så har jeg svært ved på nuværende tidspunkt at komme med andet end gæt.

Udfra diverse Wordtracker søgninger er det dog min forventning af jeg vil kunne nå mellem 30-50 besøgende pr. dag og det bør vel og mærke være meget målrettede besøgende. Hvis siderne bliver sat rigtigt op, så vil jeg forvente en CTR på adsense omkring 10-20%, mens affiliate conversions godt kunne bevæge sig op omkring 0,5-1%.

Hvis det holder stik, så vil det over få måneder have tjent sig hjem og dermed være profitabelt. Et eventuelt senere salg ville dertil sagtens kunne komme op på både 10, 20 og 50.000 kr., hvis domænet er det rette.

  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • LinkedIn
  • ANyhed
  • E-mail this story to a friend!