At starte en affiliate forretning – indledende overvejelser
Hvis man gerne vil starte en internet forretning, altså ikke en shop men en virksomhed der tjener penge online på en eller anden måde, så er der på mange måde frit valg på alle hylder. Desværre betyder ”frit valg” også at det kan være uendelig svært at vælge og jeg ser ofte at mange nye der gerne vil starte noget op, bakker helt ud igen fordi de ikke lige kunne vælge.
Man kan starte op stort og pompøst eller starte med en super fantastisk ide man har fået. Men man kan heldigvis også vælge at starte noget mindre og udvælge sig en lille niche forretning. Personligt er jeg tilhænger af den fremgangsmåde da den lærer dig rigtig meget omkring internet marketing, hvad virker og hvad virker ikke, samt den giver dig mulighed for at lave din del af dumme fejl uden at det koster dig hus og hjem.
Jeg faldt over et indlæg ovre på BlogStorm om hvordan man med fordel kan starte et lille affiliate site op. Altså et lille site hvor man sælger andre virksomheder produkter. Fordelen er at du ikke bærer nogen risiko og at ethvert salg vil betyde penge på bundlinien (hvis vi lige ser bort fra eventuelle omkostninger til domæne og webhotel).
En affiliate webside vil naturligvis tjene færre penge på det enkelte produkt i forhold til hvis du har dit eget produkt, men sådan er det altid når der er lav risiko. Risiko og fortjeneste går oftest hånd i hånd.
Men hvis du går i tanker om at starte et lille affiliate site op, så vil jeg anbefale dig at læse indlægget ”affiliate site blueprint: starting from scratch”.