Brug flokmentaliteten i din online markedsføring

Brug flokmentaliteten i din online markedsføring

Hvis man går ned af en gade i en ferieby for at finde en restaurant at spise middag på, vil man ofte opleve, at tjenerne er meget proaktive for at få nogle kunder ind. De ved, at jo flere der sidder på deres restaurant, jo flere forbipasserende vil være tilbøjelige til at vælge den restaurant. Derfor er nogle restauranter den ene dag nærmest tomme, og den næste dag er der en kø.

Når en restaurant er fyldt godt op, så ser vi mennesker det som et kvalitetstegn. Så må den da være god! Det præcis samme gælder i online markedsføring, hvor at udnytte flokmentaliteten bliver mere og mere brugt. Fænomenet er ældgammelt, kaldes social proof og på Wikipedia lyder definitionen således: Et psykologisk fænomen hvor mennesker betragter andres adfærd for at finde den korrekte adfærd i en given situation.

Tænk bare på når du søger i Google. Søgeresultaterne kan indeholde billede af forfatteren, stjerner og hvor mange som har trykket +1 til dem. Alt dette er ikke kun godt, fordi det fylder noget mere for øjet, men også fordi vi bliver bekræftet i, at det er en god idé at klikke ind på en side, når vi kan se, at andre har vurderet den til 4,5 ud af 5 stjerner.

Herunder finder du nogle simple metoder, som du kan implementere i dag for at skabe større social proof og dermed øge din konvertering og dit salg.

Forskellige typer for social proof

Der er forskellige former for social proof, som kan kategoriseres således:

  • Autoriteter
    En autoritet kan både være en ekspert eller bare en som har meget erfaring med det han/hun laver. En autoritet kan også være en blogger eller en der laver podcasts. Du kan bruge autoriteter til at sige god for dit produkt, fx hvis de anmelder dit produkt eller bare omtaler det.
  • Venner
    Der er større chance for at jeg vælger mærke a fremfor mærke b, hvis min ven anbefaler mærke a. Social proof gennem venner ser man blandt andet i Facebook annoncer, hvor man kan målrette annoncer til venner af de der allerede synes godt om dit produkt.
  • Tal
    At bruge tal, som fx “over 5.000 har allerede købt bogen”, kan overbevise mennesker om at handle hos dig. Prøv at grav i din data, er der noget du kan bruge?

Et par simple måder at bruge social proof på

Social proof ved nyhedsbrev

Få flere sign ups til dit nyhedsbrev

Hvis du forsøger at få folk til at melde sig til et nyhedsbrev på dit website, hente en gratis e-bog eller noget helt andet, så prøv at skrive hvor mange der allerede er tilmeldt. Hvis man kommer ind på din side og kan se, at 500 andre allerede får dit nyhedsbrev, så må det jo være fordi, det er godt. Nyhedsbrevssystemer som Aweber og Mailchimp har funktioner, så du nemt kan implementere det. Alternativt kan du runde op og skrive det ind manuelt.

Brug din omtale på Twitter

Er du rigtig heldig, så omtaler folk dig og dit produkt på sociale medier. Et af de sociale medier, som du kan bruge ret smart er Twitter. De har lavet en funktion, hvor du kan embedde et tweet på dit website. Det vil sige, at du kan tage det tweet og sætte det ind på din hjemmeside, eller endda i dit nyhedsbrev, og direkte derfra kan man fx favorite eller retweete.

For at embedde et tweet, så tryk på ‘expand’ i bunden af tweetet, herefter på ‘details’ (ved siden af dato) og tilsidst på embed. Så får du et stykke kode, som du kan indsætte i dit html, der kommer til at se sådan her ud:

Forestil dig, at du forsøger at sælge et kursus via dit nyhedsbrev. Hvad tror du virker bedst, en udtalelse i nyhedsbrevet som anbefaler dig, men som bare er med fornavn og uden billede, eller et tweet fra en rigtig person, som altså har valgt at dele sin begejstring med sine følgere? Jeg har ikke splittestet det, men det kan du jo gøre. Skal du finde ud af om der bliver talt om dig, dit produkt eller dit emne, så brug værktøjet Twazzup.

Sådan gør du Facebookannoncer ekstremt relevante

Facebookannoncer bruger også social proof i deres annonceformat. Du kan vælge kun at vise annoncer til mennesker, som allerede er ven med en som “synes godt om” dit produkt. I alle de tilfælde jeg har kørt annoncer på Facebook, har det konverteret bedre, og simpelthen været en bedre forretning.

Social proof med facebook annoncer

Men du kan gøre annoncerne på Facebook endnu mere relevante med det resultat, at flere klikker på dem og at de som klikker er mere tilbøjelige til at konvertere. Facebook har lavet et nyt produkt, som hedder Facebook Exchange, som er retargeting på Facebook.

Det vil sige, at du kan lave annoncer til personer som allerede har besøgt dit website, og dermed vist interesse i dit produkt. Annoncer bliver mere relevante, da personen allerede kender din virksomhed, men samtidig kan du målrette annoncerne bedre. Med Facebook Exchange kan du smide en række tekster og billeder op i annoncesystemet, og så bliver annoncer sat sammen, efter hvilke produkter den besøgende har set på dit site.

Kombiner så det med sponsored stories, så du ender med, at den som ser din annonce:
- Allerede har vist interesse for dit produkt
- Kan se, at han/hun har en ven som “synes godt om” firmaet/produktet

Facebook Exchange køres gennem tredjepart, se fx Adroll.com.

Jo mere relevant, jo bedre.

Jo mere relevant, du kan gøre social proof, jo bedre. Jo mere jeg som potentiel kunde kan identificere mig med det du skriver, jo større chance er der for, at jeg også vælger at lægge mine penge hos dig.

Et godt eksempel på det er Booking.com. I stedet for at sætte udtalelser på et hotel fra mennesker der er fra den anden side af kloden, kan de se, at jeg er fra Danmark, og jeg får så anmeldelser fra Danmark. Jeg kan bedre identificere mig med en dansker, fordi jeg selv er dansker.

Social proof skal være relevant

Samme tankegang kan du bruge rigtig mange steder. Tænk over hvordan du kan gøre det endnu mere relevant for dine besøgende, jo bedre de kan identificere sig med det, jo mere tilbøjelige er de til at handle hos dig. Sælger du forsikringer, og vil du have flere tilmeldte til dit nyhedsbrev? I stedet for at skrive “500 er allerede tilmeldt nyhedsbrevet”, så skriv “500 andre får tips til at spare penge på deres forsikringer. Det kan du også, tilmeld dig her”.

Spil på frygten for at misse noget

Et element i social proof kaldes “The Fear of Missing Out”. Det betyder simpelthen, at nogle gange er vi mennesker bange for at gå glip af noget, og det kan du bruge i din markedsføring.

Hjemmesiden Marketers.dk har faktisk brugt denne metode fantastisk. Det er et nyt og lukket forum om online markedsføring, som man betaler for at være en del af (en af bagmændene er ejeren af denne blog, men det ved du nok).

De har kun haft åbent for tilmeldinger to gange. Første gang var der kun 150 pladser, og anden gang havde de åbent i 18 timer. Sidste gang, som var i midten af januar, sagde de, at det var sidste gang, der blev åbnet op i 2013. Kommer du ikke med nu, er det altså for sent, og du får ikke del i de mange, mange guldkorn.

Samtidig kombinerede de det med det, man kan kalde ‘Surround sound effekten’, hvor de simpelthen blev nævnt alle steder i den periode salget er åbent. Der blev snakket om Marketers.dk på alle platforme, og det var simpelthen svært at undgå at se. Kombinationen af et hammergodt produkt, at man så det alle steder i en kort periode, og at der var en risiko for at gå glip af noget, hvis man ikke handlede nu og her, gjorde Marketers til en stor succes ved lancering.

Du kan fx bruge dette, når du laver tilbud (dette tilbud gælder kun til kl. 12), ved lagerbeholdning (kun 5 stk tilbage) eller ved forsendelse (bestil senest kl. 18 i dag for at få pakken før jul).

Et andet eksempel er igen booking.com, som er rigtig dygtige til at fremskynde ens beslutning for at booke et hotelværelse. Se herunder, hvor der både er et værelse udsolgt, og vi får at vide, hvornår hotellet sidst er blevet booket, at der “kun er to værelser tilbage”, og hvor mange som ser på det nu. Tør du vente med at booke?

Skab frygt for at gå glip af noget

Start med social proof i dag

Her er tre ting, du kan gøre for at komme i gang med social proof allerede i dag.

  • Få en autoritet til at anmelde eller udtale sig om dit produkt. Husk at mange betragtes som ressourcer. Find ud af, hvem der er en autoritet i din branche. Hvem følger folk på Twitter, hvem skriver de bedste og mest kommenterede blogindlæg? Måske du kan få en udtalelse af en, som din målgruppe respekterer.
  • Sørg for, at du har knapper til sociale delinger på din blog og dit website, og at de kan vise, hvor meget de bliver delt.
    Gøres fx nemt via AddThis. Hvis der ikke er så mange, som har delt og “synes godt om”, så sæt knapperne i bunden af siderne og indlæggene. Det giver mest mening at bede om at dele noget, når man reelt har læst det. Når du begynder at få mange delinger osv., så sørg for også at sætte knapperne i toppen af siden, så folk kan se, at andre synes, det er interessant.
  • Få styr på hvad der bliver sagt om dig på sociale medier, og hvilke anmeldelser der ligger derude. Bruger du det optimalt? Er din virksomhed vurderet godt på Trustpilot, uden at du har været opmærksom på det? Ligger der noget i Google, hvor der bliver talt dårligt om din virksomhed eller dit produkt? Få overblikket og lav en plan for, hvad du skal gøre ved det.

Hvordan bruger du social proof i din online markedsføring? Del dine erfaringer med os andre i kommentarerne.

Kommentarer

  1. skriver

    Godt indlæg Nikolaj!

    I forhold til social proof og mennesket som flokdyr, er emnet “Køb af likes og followers” ifølge mig meget interessant. Hvad er din holdning til dette Nikolaj? : -)

    Hr. Rieck var så vidt jeg husker ikke så positiv over for det, i podcastet der blev lavet i forbindelse med et indlæg af Casper Blom.

    - Alexander Larsen

  2. skriver

    Hej Alexander,

    Som jeg vist også kommenterede til Caspers blogindlæg, så kan jeg kan godt forstå tanken bag, altså hvad man vil opnå, men jeg er ikke stor fan af det. Jeg synes det er en kortsigtet løsning, og at det giver bedre mening at lave noget som reelt bliver delt, liket osv.

    I alle de projekter jeg har arbejdet på er dem som performer bedst, de der vælger den “naturlige” vej. Andre har sikkert andre erfaringer, og det har måske også noget at gøre med hvad du arbejder med. Affiliatesites kan jeg forstå at man prøver sådan noget af. Forsøger du at lave en stor webshop, hvor du vil have mange ansatte og en dag sælge den, så ville jeg ikke rode med det.

  3. Mikael skriver

    Sådan husker jeg det nu ikke helt Alexander. Jeg kan sagtens følge effekten af det forøgede tal. Det jeg blot påpegede i podcastet var, at man ikke får den sande effekt da folkene ikke er ægte. I princippet kunne man næsten lige så godt bare finde på et tal selv og skrive.

    Og så talte vi omkring Google+ hvor hverken Søren eller ej turde lege med ilden :)

  4. skriver

    Hej Nikolaj

    Super indlæg her. Og fedt du lige hiver Marketers med ind som eksempel, som leverede textbook product launch efter min mening med “social proof” og “sense of urgency”. Og det var vel at mærke til folk, der selv var optaget af markedsføring. Jeg kendte ikke “Surround sound effekten”, men den beskriver jo fænomenet godt.

  5. Peter A. Lorenzen skriver

    Spændende at belyse emnet social proof. Helt klart noget, man skal have kig på i 2013. Har også noteret mig, at Adwords annoncer er begyndt at indeholde “5 af dine venner har +1′ed denne side”. Det er nok kun et spørgsmål om tid før det for alvor træder i kraft i Danmark…

  6. skriver

    Vi kan se at det betyder vildt meget her hos Drinkster. Det er som om at når vi viser at der er en masse andre som er vilde med produktet – og har prøvet det, så giver det god mening.

    Ift. diskussionen om fiverr fans og social proof, så er det klart at foretrække (selvfølgelig) at have de ægte fans.

  7. Marcus Janby skriver

    Super interessant.I min undervisning i psykologi har social proof flere gange været oppe og vende, og med dette indlæg er det tydeligere for mig, at det kan bruges i praksis, når man arbejder med online handel og affiliate. Noget af det gode ved emnet er også, at man kan blive ved med at finde eksempler på, hvordan social proof virker i praksis. Vi kender det jo også selv. Når jeg besøger en hjemmeside, så kigger jeg da efter, hvor mange likes de har.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.