Så har vi også fået fornøjelsen af Ruben fra www.10000kr.dk som deltager i Case 2008. Dejligt at have endnu et projekt at følge med i. Her er Rubens første indlæg.
Min Case 2008
Jeg er hoppet med på Case 2008-vognen sammen med Mikael, Søren og Brian og har lovet at skrive nogle ord om mit projekt.
Lidt om mig: Jeg har hjemmesiden 10000kr.dk hvor jeg skriver om forskellige måder at tjene og spare penge på. Det sidste års tid har siden ligget meget stille, dels fordi jeg er blevet far, dels fordi jeg har haft travlt med at afslutte mit studie. Ikke desto mindre har siden givet mig 2500-3000 kr. ekstra om måneden, hvilket for mig er en ganske fin, (næsten) passiv indkomst.
Det har givet mig blod på tanden: Hvis jeg kunne lave nogle stykker af den slags sider som samlet ikke kræver mere arbejde end at jeg kan have et fuldtidsjob ved siden af, så er der i hvert fald til pensionsopsparingen
Mit projekt i 2008 handler om at lave en ny hjemmeside relateret til mit fag. Det bliver lidt af et eksperiment, men jeg vil undersøge om det er muligt at tjene penge på sit studie.
Jeg har fx gennem mine studieår skrevet en hulens masse opgaver og artikler osv. som lige nu bare ligger på min harddisk og samler digitalt støv. Vi ved alle sammen at tekst er den mark man høster penge på på nettet, så al den tekst jeg har liggende, kombineret med en jævn strøm af nye, må kunne omsættes til en ekstra indkomst.
Det er som sagt lidt af et eksperiment, men hvis det giver noget, ville det være interessant for andre studerende – og der skal ikke forfærdeligt mange penge til før det kan mærkes når man lever af SU. I så fald kunne det være et passende projekt (Case 2009?) at lave en guide til hvordan man tjener penge på sine gamle eksamensopgaver.
6. January 2009
3. January 2009
2. January 2009
8 Kommentarer til "Ruben er med på vognen"
Jeg synes at det lyder som en rigtig god ide Ruben. Jeg var faktisk selv på jagt efter nogle skoleopgaver (på engelsk) omkring nogle emner som jeg ønskede at bygge nogle sider omkring. Der findes en hel industri der køber og sælger skoleopgaver, men din tvist med at bruge dem selv som et website lyde rigtig spændende.
Velkommen til projektet, Ruben…
Jeg er vældig imponeret over din 10000kr, at den giver så meget i måneden. Tillykke med det.
Jeg undrer mig lidt over, hvilket studie du er på. Jeg har også selv en masse studieopgaver liggende, men de gode jeg har, er der desværre fortrolighedsaftaler på…
Men held og lykke med projektet.
Tak for støtten begge to. Jeg er netop færdig som cand.mag. i lingvistik. Det er ikke er fag der findes særlig mange sider om på nettet, så det skulle være muligt føre sig lidt frem. Jeg spekulerer mere på hvordan jeg skal tjene penge på projektet. Det er nok begrænset hvor mange relevante AdSense-annoncer der er.
Hvad med at lave en ebog på engelsk? Der er helt sikkert nogle udfordringer på dit studie som nystartede cand. mag.’er ikke ved hvordan de skal takle og som du som en erfaren rotte kender løsningen på?
Det er en mulighed. I første omgang vil jeg dog udnytte at jeg allerede har en masse tekster liggende, som jeg ikke skal gøre så meget ved andet end at lave det om til pæn html.
Jeg synes det er lidt svært at komme med gode råd. Kunne du ikke komme med et indlæg der forklarer hvad “cand.mag. i lingvistik” er? Jeg er blank
[...] 1 besøgende i januar Posted By: Ruben Published in Case 2008 - Ruben 1Feb Så er det tid til en rapport over hvad jeg har opnået i januar i min case 2008. [...]
[...] Jeg burde for længst have skrevet et indlæg om hvad jeg havde opnået i februar måned i mit case 2008 projekt. Faktum er at jeg ikke har rørt en finger ved projektet i løbet af februar. Derfor vil jeg i [...]
Skriv en kommentar!