Ja nu syntes jeg, at det var tid til en case igen. Sidste år sprang jeg over, men hvis du har fuldt med på bloggen i noget tid, så har du måske læst nogle af mine indlæg fra case 2008. Den tidligere case handlede om at holde fokus på et enkelt website og man kan i bund og grund godt sige, at fokus stadig er temaet for dette års case.

Dog er der kommet en lille twist, da jeg ikke længere nødvendigvis vil holde fokus på et enkelt site, men derimod arbejde på 3-5 sites af gangen. Der hvor fokus kommer ind i billedet er, at casen kort sagt gå ud på, at få publiceret lidt over 1 million ord i løbet af 2010.

Som du kan se på forsiden af bloggen, så drejer det sig helt konkret om 1.095.000 ord, hvilket omregnet er 3.000 ord om dagen i alle årets 365 dage. Skal vi regne det om til ”artikler”, så skal jeg have 6 artikler på hver 500 ord lagt ud på nettet hver eneste dag i året.

To forskellige typer artikler

I regnestykket kommer der til at indgå to forskellige typer artikler. Den ene type er den som jeg publicerer på mine egne websites (danske og engelske), mens den anden type er de artikler jeg publicerer på andres websites, indeholdende et link tilbage til mine websites.

Det kan være som gæsteartikler på andre folks sider, artikler der bliver lagt på artikel databaser eller steder som Hubpages, Squidoo mv.

Fokus på produktivitet

I mit seneste indlæg omkring produktivitet kom jeg ind på, at jeg i min forretningsmodel nok ikke har været god nok til at fokusere på det væsentlige… nemlig ”indhold”. Under tesen om, at desto mere gennemarbejdet og målrettet indhold jeg får placeret på Internettet, desto større en del af trafikken kommer jeg også til at skrabe til mig. Og med Adsense og affiliate indkomst er ekstra trafik fra søgemaskinerne en af de parametre der øger indkomsten.

Men uden at reklamere for sine sider (skaffe sig links), så hjælper ekstra indhold ikke meget, og derfor kommer jeg til at prioritere mine 1 million ord med omkring 30-50% til mine egne sider og resten til at placere andre steder på nettet.

Kan det lade sig gøre?

Umiddelbart synes jeg ikke at 3.000 ord om dagen lyder af ret meget, men jeg ved jo alligevel godt, at det tager sin tid at skulle skrive hele 6 artikler på hver 500 ord og det bliver ikke bedre af, at det skal gøres hver eneste dag på året. Ved sygdom, ferier og dovenskab så kommer man hurtigt bagud og det er derfor også min målsætning, hele tiden at være på forkant så vidt det er muligt.

Det skal dog siges, at jeg ikke har tænkt mig at gøre det helt alene. Jeg har diverse filippinske skribenter til at hjælpe mig med en stor del af det, så det vil kun være de danske tekster jeg selv bliver nødt til at tage mig af.

At købe sig til artiklerne vil naturligvis komme til at koste en del penge, men jeg har en meget stærk forventning om, at det kommer til at betale sig hjem med gode renter.

Opdagede at jeg tidligere var doven

Som afslutning vil jeg da gerne lige nævne, at jeg efter de nye daglige registreringer har opdaget, at jeg tidligere ikke har nået ret meget i forhold til hvad jeg gik og bildte mig ind. Jeg syntes at jeg arbejdede flittigt, men når jeg gjorde op hvor meget indhold jeg egentlig fik produceret (som skabte værdi for forretningen), så var det utroligt lidt. Der har været uger hvor jeg intet indkomst skabende har publiceret og det er jo lidt skræmmende.

Den fejl er forhåbentligt slut nu med case 2010. Ønsk mig held og lykke og skulle du have lyst til at følge med på et lignende eksperiment, så hører jeg gerne om det. Du kan endda få lov til at skrive indlæg her på bloggen om hvordan din egen plan skrider frem.

/Mikael

Andre interessante artikler: