Den halvsorte vej til Adsense sites
Hvis du tidligere har fulgt med i mine indlæg omkring HyperVRE, så ved du også at jeg har leget med mere eller mindre automatiserede sites for at se hvad der kunne komme ud af det. Indtil videre har det egentlig virket overraskende godt og derfor vil jeg nu slynge et nyt værktøj på banen som måske kunne blive relevant.
Det skal siges, at jeg endnu ikke selv har haft mulighed for at teste det, men det ser lovende ud. Det er dog nok i den lidt mørkere ende af skalaen, så det er mulgvis ikke noget du har lyst til at give dig i kast med.
Har du døde domæner liggende
Hvis du er lige som mig, så har du muligvis fået købt lidt flere domæner end du har tid/lyst til at vedligeholde og nogle af dem ligger måske bare og samler støv. Hvis det er tilfældet, så kunne programmet Instant Adsense Machine måske være noget for dig.
I princippet tager det små bidder af andres indlæg og smider det sammen i en uendelig strøm. Fordelen er at du ikke skal lave noget selv og at du kan styre det så alle indlæg er i samme niche, men ulempen er naturligvis, at du tager indhold fra andre uden at sprøge om lov.
Derfor er dette også i den sortere ende af skalaen og at gøre brug af systemet er helt for egen regning. Imponerende ser det dog ud når man prøver testen der er på siden og der er samtidig mulighed for at downloade en demo version, som jeg dog ikke har haft tid til at afprøve endnu.
loading...
“Remember, a Jedi’s strength flows from the Force. But beware. Anger, fear, Instant Adsense Machine. The dark side are they.”
Spændende værktøj, men hele ideen med at tage indhold fra andre sider tiltaler mig ikke. Jeg er typen, der hellere vil skrive tingene selv.
Yoda rocks
– Nej som sagt er det ikke for alle, men helt sikkert et interessant stykke værktøj til den rette bruger.
Fint nok, bare du ikke snupper indhold fra mine sites, Mikael!
Så er der møde i byretten i Thessaloniki ugen efter, du!
Utroligt god ide for at få lidt gang i ens parkerede domæner. Om ikke andet, så for at sørge for at de får lidt jævnligt opdateret indhold, så de kan stå og opbygge PageRank.
Jeg har selv udviklet sådan et system, der kan stå og overvåge feeds efter bestemte keywords, og så “låne” indholdet. Måske man skulle åbne det projekt igen til de parkerede domæner…
“Beware the power of the dark side”, jeg slutter mig lige til Star Wars-citaterne.
Hvis du stjæler indhold fra andre, er den største risiko vel, at nogen klikker på Google-ikonet i hjørnet af Adsense-blokkene og melder dig for brud på Adsense-retningslinierne.
Sandsynligheden er nok minimal, men for hulen hvor ville det være ærgeligt at få lukket sin Adsense-konto på den baggrund.
@Anders, hvordan er vejret i Grækenland? Måske var det værd at overveje
@Søren, alt vil jo være bedre end ingenting og udfra hvad jeg har kunne høre rundt omkring så virker den slags ganske fint.
@Frank, for det første så tror jeg at sandsynligheden er ufattelig lille og udover det så aner jeg ikke om det er et brud på reglerne. Hvis det er, så er der tusindvis af store nyhedssites mv. der har problemer.
I dag er der tonvis af store respekterede sites der gør brug af rss feeds, syndikerede videoer og alverdens mashup konstruktioner. Jeg tror bare at vi som webmastere må begynde at acceptere at der ikke længere er noget der er helligt og hvis der er nogen der tager dele af det vi har produceret så er tiden nok brugt bedre ved at føle sig beæret og komme videre end at prøve at tage kampen op.
“Soon my son… you will take over”
Søren: Et site opbygger vel kun PR ved at få nogle indgående links? Eller kan det godt lade sig gøre bare ved at opdatere indholdet over en årrække?
Frank: Ja, især hvis de lukker hele kontoen og man mister hele indtægten. Man er næsten nødt til at sprede risikoen og oprette en adsense-konto til hver enkelt site man kører systemet på. Så tager det bare lang tid før man kommer op på de $100 så man kan få nogle penge udbetalt
Jacob, det er kun tilladt at have én Adsense konto, så det vil nok ikke være en god ide
Okay, så skal man igang med kontor-hoteller og proforma-adresser. Men så begynder udgifterne vist at overstige indtægterne
Jacob i princippet kræver det blot nogle forskellige IP’er og så kan du jo benytte navne på venner og familie, men som du siger så tror jeg næppe at det er besværet værd.
@Jacob
Mht. PR, så har jeg en ældre blog på blogspot, som ikke har et eneste indgående link. Den har en PR på 2 (hvilket jeg synes, er lidt mystisk) … Jeg kan dog ikke sige, om det beviser noget som helst.
Jan: Ikke et eneste? Så tror jeg måske jeg har misforstået PR-systemet lidt
Jeg har forstået at en sides PR er en vægtning mellem antal udgående links mod indgående links. De enkelte indgående links vægtes så efter hvilken PR det indgående link er placeret på. Således at et PR 7 link giver mere end 5 stk PR 1 links. Og på den måde er PR et udtryk for hvor mange og hvor “gode” indgående links et site har.
Men det er måske helt forkert?
Jacob, der er ingen der med 100% sikkerhed kan fortælle dig hvordan pagerank fungerer, men en af dem der giver dig de bedste bud er Dan Thies fra http://www.seofaststart.com.
Mht. at Jans side ikke har fået nogen links, så er den jo en del af blogger netværket så at der ikke er nogen indgående links passer ikke helt
@Jacob
Det er også derfor, jeg skriver, at jeg ikke ved, om det beviser noget som helst, for jeg har nemlig også et billede af, at backlinks er den primære faktor i forhold til PR. Det skal så siges, at der ER blevet linket til siden engang, men disse links er nu ikke-eksisterende. Der er ikke blevet linket til den de sidste to år. Måske er det fordi, den ligger på blogspot.com, som Mikael siger … jeg har ingen anelse.
Der var en periode (dengang blogspot kom frem), hvor mange af mine bekendte oprettede blogs på blogspot, og da jeg for en uge siden opdagede, at min blog havde PR 2, begyndte jeg systematisk at tjekke de blogs, som mine bekendte havde oprettet (de er, lige som min blog, ikke blevet opdateret i 100 år). Det viser sig så, at deres PR er på 0 …
Jeg ved absolut INTET om Googles PR-system, så det er ikke fordi, jeg prøver at belære nogen som helst; jeg fremstiller bare det, jeg har erfaret.
Jeg har en tilsvarende gammel PR2 blogspot blog som jeg nu glædeligt benytter til backlinks
Jeps. Hvad skal man ellers bruge blogspot til?
Mikael: Nej, den præcise algoritme er der ingen der ved, men selve grundidéen bag systemet er vel kendt?
Jan: Nej, jeg ved heller intet om det, så det er bare løse tanker jeg kommer med. Men det er da altid interessant at høre om andres erfaringer.
Mikael: Ja, sådan en sblog er altid god at have stående
Nu har jeg fået tid til faktisk at kigge på sitet også – og det er jo ikke nær så sort, som jeg havde regnet med.
Jeg kreerede en “søgemaskineoptimering”-side ved hjælp af deres generator midt på siden, og siderne der kommer op er noget tynde på indhold, men stjæler ikke indhold, som jeg havde forventet.
Den lister jo blot en masse indlæg fra RSS-feeds med klikbar overskrift tilbage til originalkilden og en tekst-stump på 1-3 liniers tekst under hvert eneste indlæg. Ganske som overskrift.dk og blogbot.dk – bare med den forskel, at folk ikke frivilligt har tilmeldt deres sites her.
For de nysgerrige, ser en test-side sådan ud:
http://www.instantadsensemachine.com/demo/index.php?keyword=s%C3%B8gemaskineoptimering
Jeg spammer lige dit kommentarfelt lidt mere. For jo, det lader til, at den fulde version har potentiale til at være noget mere sort med skabelse af hele, sammenhængende tekster på siden samt indsættelse af billeder m.m.
Med mindre alt dette tages fra Creative Commons-materiale og den slags, så er man godt inde i det sorte område.
Dog kan jeg se noget potentiale i det, hvis man kan pege på helt bestemte sider og generere sit mash-up ud fra dem. Så kan man pege på sit eget materiale og skabe potentielt penge-genererende automatiske sider, der giver backlinks til egne sider og ikke bryder nogle regler eller love.
En af ulemperne ved sådan et program her i forhold til Google er nok bare, at alle sider af den slags bliver fjernet fra indekset, hvis det bliver udbredt, og programmet efterlader synlige fodspor. Bare tjek debatten om BANS, f.eks.
“Så kan man pege på sit eget materiale og skabe potentielt penge-genererende automatiske sider, der giver backlinks til egne sider og ikke bryder nogle regler eller love.”
Vil man så ikke hurtigt løbe ind i Duplicate Content problemer?
Når man kigger på koden på test-siderne, ligger teksterne der helt rent.. (Der er jo diverse metoder til at FORSØGE at forvirre dublicate content filteret en smule, eftersigende..)
- SÅ jeg kunne da også godt frygte at den åbenlyst ville trigge filteret.. Men Mikael rapporterer jo godtnok, at han heller ikke har problemer med Hyper VRE-sites og dublicate content, så man kan måske godt være heldige at den sniger sig udenom alligevel…
Spændende, spændende. Det lyder jo unægtelig som et smart program, som hurtigt kan banke nogle sider afsted. En meget god måde at prøve at få lidt indhold på et gammelt eller ubrugt domæne som bare står og koster penge.
Så må man se om der kan være risici ved det, som i også nævner flere af jer der har kommenteret tidligere…
Christian: “Men Mikael rapporterer jo godtnok, at han heller ikke har problemer med Hyper VRE-sites og dublicate content”
I pottercut siger han at ud af 1000 sider så bliver 930 snuppet som duplicate content, mens 70 sider bliver liggende fordi google tror at det faktisk er originalen. Så lidt problemer giver HyperVRE da
Hør pottercut’en her:
http://pottercut.dk/mikael-rieck/mikael-rieck-fra-antphilosophy/
Jacob, spørgsmålet er hvordan du definerer “problem”. Hvis du har en blog med helt almindeligt originalt indhold så vil du også opleve at der er sider der enten aldrig bliver indexeret eller som kommer og går i indexet. Så selvom HyperVRE muligvis mere er på grund at duplicate content, så er det også et spørgsmål om at 1) der er mange sider og 2) der er ingen page strength på de sider.
Så det er som sådan ikke et “problem”, mere end blot en konstatering. Hvis du får masser af links til den pågældende side så kan jeg love dig at de fleste af de 1,000 sider kommer ind i Googles index igen (selvom det er kopier af noget andre har skrevet).
Mikael: Ja, problem og problem… Det er måske så meget sagt. Men det er da noget man skal være opmærksom på, hvis man forventer at få 1000 sider med i indekset fra start.
Hvis man laver en søgning på “site:hjemmeside.dk” og den så skriver at sitet har 375 sider. Er det inkl. eller ekskl. de sider som er fanget af duplicate content?
Det vil være eksklusivt. Dog vil jeg altid lige anbefale at trykke hen på sidste side, da der oftest “forsvinder” nogle ekstra sider hen mod enden (jeg ved ikke hvorfor det er sådan).
Okay, tak for svaret. Så der kan man altså følge om det lykkedes, ved hjælp af linkbuiling, at få trukket nogle sider tilbage fra supplemental index
Jeg har “fundet” en mellemvej, som er fuldt ud “lovlig”, som jeg er ved at teste nu. Dvs. det er ikke scraping fra andres sites, men 100% menneske-skrevne blogindlæg. Længden er ikke vild – 2-300 tegn – og kvaliteten kunne garanteret også være bedre. Men i det mindste får man 100% unikke indlæg. Fidusen er, at det kan lade sig gøre for så lavt som 1,5$ pr. blog posts postet direkte på din blog, uden du selv skal røre en finger!
Det er Todd Dickerson, som står bag systemet. Det er en eller anden form for samlebånd, han har sat i gang, for jeg kan fortælle at posting sker igennem den der atom-protokol, så forfatterne bruger sikkert en eller andet app til det, så det altid foregår på samme vis uanset hvilken blog, de skal poste på. Man angiver nogle søgeord og hvor forfatterne må hente inspiration, hvor mange indlæg man max vil have skrevet om måneden, og så går de i gang. Formentlig er det primært i form af “resumeer” af en eller flere historier fundet på inspirationsistene, at indlægene forfattes.
Systemet hedder AutoBlogger og findes:
Link redigeret ud af Mikael – kontakt Christian for at få linket
Den eneste hage ved det er, at det koster 75$ om måneden at være med plus betalingen pr. indlæg (eftersigende fik de frste der signede up det til 50$ og kmmende brugere må hoste over 100$ – ved dog ikke om det kommer til at holde vand..) Det er muligvis ikke meget, hvis man har 20-30 bogs, som jeg kunne se på nogle spørgsmål/forslag, at andre af medlemmerne har (!!) – men jeg selv har kun en enkelt, som jeg er ved at teste det på. Det er i øvrigt http://www.eeepcnews.net, hvis der skulle være interesserede. Det skal siges, at jeg har været inde og redigere i indlægene efterfølgende, for at forøge brugen af keywords i indlæggene, så det i ser der kan ikke tages som 100% tegn på kvaliteten.
Jeg ved stadig ikke, hvad jeg selv synes om udførslen/resultaterne, men ideen er rigtig god, så jeg ville gerne have mulighed for at teste det nogle flere måneder.. Jeg har bare ikke “råd” til abonnementet, så nu tænkte jeg, om der skulle være nogle af jer, der har lyst til at splejse om min konto..? Jeg mener det må være fair nok, jf. at andre brugere har 20-30 blog kørende på systemet og jeg kun kører 1 eneste. Jeg står for “alt” bøvlet med at sætte tingene op, vi splejser om abonnementet (er vi fx 4 bliver det jo kun ca. 18$ pr. person), og du forudbetaler selv for det antal indlæg, du vil have skrevet.
Takker