Elance, vejen til en god ghost writer

af · 20 Kommentarer

Jeg har gennem et længere tid gjort brug af en service til at få skrevet artikler til de websites jeg arbejder på. Ofte er websitets emne ikke noget der interesserer mig synderligt, mens selve jobbet omkring at optimere det og sikre at der kommer besøgende (og dermed indtægter) er min passion.

Et website uden indhold kommer meget sjældent til at bringe mange besøgende, så for at sikre at jeg kunne nå mit mål, men undgå at lave de ting jeg ikke selv har lyst til, så ledte jeg efter en løsning. For mig har svaret været Elance.com og jeg har brugt den flittigt.

Elance er en markedsplads hvor forfattere/webdesignere/kodere og andre kreative mennesker udbyder deres services i aktionsform. Det foregår oftest ved, at jeg som køber opretter et projekt (skal nok komme tilbage til de ting du skal være opmærksom på), hvorefter de enkelte freelance personer (i mine tilfælde skribenter) byder på projektet med pris og en begrundelse for hvorfor de mener, at du skal vælge dem.

Efter nu at have forsøgt nogle forskellige ting, så har jeg sat nogle regler op for mig selv. Reglerne er sat op fordi jeg har oplevet at have betalt penge til ghost writers, hvorefter de ikke leverede det de skulle og det endte med at jeg skulle bokse rundt med hjælp fra Elance, før jeg fik mine penge retur.

Et lille regelsæt

1. Din beskrivelse – Vær meget omhyggeligt med at beskrive præcis hvad det er du gerne vil have. Elance har en guide med nogle gode råd, men jeg mener sagtens at du kan være endnu mere udførlig. Jeg arbejder ud fra forudsætningen om, at hvis ikke jeg har beskrevet det, så kan forfatteren ikke vide det og jeg kan derfor ikke brokke mig over resultatet.

Ting jeg gerne nævner i min beskrivelse er: Antal skrevne ord, Korrekturlæsning skal være foretaget, Sproget skal være flydende engelsk, Overskrifter skal være SUPER fængende, Keyword skal være gentaget X antal gange (på en naturlig måde) osv.

2. Nationalitet – Inderne, parkistanerne og øst europæerne vil gerne skrive billige artikler og nogle af dem er sikkert også ganske dygtige. Men mine erfaringer viser, at man står bedre ved at vælge personer som har engelsk som modersmål. Derfor går jeg gerne efter amerikanere, englændere, canadiere eller australiere. Det har indtil nu virket rigtig godt.

3. Prisen – Du skal være bevist om at høj kvalitet koster. Derfor er det meget vigtigt at du gør op med dig selv hvad det er du vil have fra dem. Jeg har fået glimrende kvalitet for $6-$8 pr. 600 ords artikel, men niveauet er ikke til forsiden af Digg eller lignende. Jeg kan tydeligt se, at jo mere specifik jeg har været en min beskrivelse af opgaven, desto bedre kvalitet får jeg for pengene.

4. Betaling – Belært af erfaring vælger jeg altid at benytte Escrow funktionen. Den er gratis og den sikrer, at forfatteren ikke får pengene før du er tilfreds med opgaven. Nogle forfattere beder om 50% upfront, men de forfattere har jeg allerede udelukket i min indlendende beskrivelse.

En del af mine upfront krav er, at jeg vælger 100% upfront betaling, men kun til Escrow. Dvs. at forfatteren kan være sikker på at jeg vil betale pengene idet jeg sender dem til Elance, men de får ingen af dem før jeg har fået artiklerne (også et krav jeg skriver ned). Slutteligt skriver jeg også at jeg ønsker et ubegrænset antal revisioner af artiklerne hvis jeg ikke er tilfreds med dem. Det er normalt ikke noget jeg gør brug af, men jeg forbeholder mig rettigheden.

5. Værdsæt godt arbejde – Når en forfatter har lavet et godt stykke arbejde, så sørg for at rose vedkommende. Efter en endt opgave skal man indtaste sin bedømmelse og der er jeg god til at rose dem for alt det de har gjort godt. Husk på at en del af dem lever af denne service og at de kommentarer de får fra dig som kunde er deres visitkort udadtil.

6. Benyt flere forfattere – Jeg vil helst ikke binde mig til kun een forfatter og specielt ikke hvis det er en del af min strategi, at andre skriver mit indhold. For at sikre, at jeg altid kan få det materiale jeg har brug for, så benytter jeg gerne 2-3 personer. Det sikrer også at jeg får nogle forskellige indgangsvinkler til de samme emner og det giver en god variation.

7. Er det prisen værd? – Det spøgsmål kan kun du selv svare på. Jeg har selv valgt den fremgangsmåde, at jeg ikke bruger flere penge på skribenter, end dem jeg tjener på mine eksisterende websider. Den fremgangsmåde betyder muligvis, at de nye sites jeg bygger op kommer til at vokse langsommere end de kunne have gjort, men til gengæld har jeg ikke den store risiko.

Målet er, at de enkelte sider skal begynde at tjene nok penge ind til at de kan betale deres egne skribenter. På den måde vil jeg langsomt får bygget en masse (næsten) hands off sider op, som måske bare skal tilses indimellem.

Hvis der er noget du vil have uddybet eller er i tvivl om, så spørg mig i kommentarerne til dette indlæg.

GD Star Rating
a WordPress rating system

Tags:

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (20)

  1. Rent guld, det skal du ha’!

    Glæder mig til forhåbentligt engang i fremtiden at prøve dine tips af…

  2. Glæder mig at du kunne bruge det Søren. Jeg er selv blevet meget glad for det og har netop søgt efter en webdesigner også. Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå :)

  3. Spændende læsning. Jeg har overvejet at bruge samme taktik på et par gode domæner, hvor jeg ikke selv kan mønstre tid og energi til at fylde seriøse mængder indhold i dem.

    Det kunne ske, at jeg skulle afsætte et fast startbeløb til formålet og så ellers gå ud fra dit koncept om, at siderne selv skal kunne betale for de tilkøbte tekster.

  4. Jeg ved ikke om jeg fik gjort det helt tydeligt, men de penge jeg bruger lige nu kommer ikke fra de sider jeg benytter taktikken på, men derimod fra nogle af de sider jeg har lavet med HyperVRE.

    Men på sigt er ideen naturligvis at siderne skal betale sig selv. Jeg kunne forestille mig en horisont på omkring 1 år eller 1,5 år, hvorefter siderne enten kører selv eller alternativt bare ikke får tilført nyt indhold.

  5. Hvor lang tid efter opstart af ny hjemmeside, kan man begynde at lave sådan et trick der, med at “hyre” folk til at skrive noget?

  6. Rudi det kan du gøre fra dag 1. Det har jeg gjort med et par sider. Det eneste du skal finde ud af er hvor pengene du skal betale med skal komme fra.

  7. Jeg har da gjort det uden at betale skribenterne penge. Istedet har de fået links til deres egen hjemmeside og dermed flere besøgende.

    Dette kan jo også have en værdi hvis man har en side med mange besøgende, og skribenter gerne vil have nogle af dem.

  8. Tak for en spændende gennemgang, Mikael!
    Hvad koster de gode artikeler – hvad inden for hvilket interval ligger de priser du betaler?

  9. Pete, ingen tvivl om at dit koncept er rigtig godt. Men som du også fortalte mig, så var det ikke helt “pålideligt” :) De var ikke så flittige som du havde brug for… eller misforstod jeg?

    Anders, en god artikel kan sagtens koste $20-$50 afhængig af længde på tekst og skribent. Du kan sikkert også finde dem til både $100 og $1000 pr. artikel.

    Som skrevet ligger mine artikler omkring $6-$8 pr. styk, men det er heller ikke raketvidenskab jeg har brug for :)

  10. Hej Mikael

    Jeg håber du lige kan give mig et par råd med ang elance, jeg har fået skabt min første kontakt og nu er min forfatter begyndt at snakke om copyright – hvad er din erfaring med dette?

    Prisen pr article steg med 100% hvis jeg ville have fuld copyright.

    Hvad er din erfaring og præcedens med det? Det er min første handel på elance.

    mvh bjarke

  11. Hej Bjarke, du skal selvfølgelig have fuld copyright. De skal ikke genbruge dine artikler for så er de intet værd for dig.

    At prisen steg med 100% siger jo ikke så meget hvis den var lav i forvejen. Hvad skal du give?

  12. Hej Mikael

    Tak for dit svar; jeg undrede mig også lidt over det pludselig kom efter den første artikel.

    800 ords artikler til 16$ blev aftalen og indtil videre er det rigtig godt arbejde min kære inder er kommet med.

  13. Hej Bjarke,

    Det lyder som en ok pris (lidt dyr), men hvis du har fuld copyright og kvaliteten ellers er fin, så er du ikke gået helt galt.

    Jeg benytter selv www.need-an-article.net og er meget tilfreds. Der er dog et måneds abonnement, så hvis du ikke skal have skrevet mindst 10 artikler om måneden, så kan det nok ikke betale sig.

    Men ellers en tjeneste jeg varmt kan anbefale at kigge nærmere på.

  14. Tak for tippet det vil jeg kigge nærmere på.

  15. Hej Michael,
    Jeg var lige inde og kigge lidt på de her http://www.need-an-article.net og det ser da ret interessant ud.

    Men hvor meget betaler du for hver artikel?
    Jeg tænker at hvis man betaler 15$ i abb. om måneden og får 5 artikler til 5$ hver. så har man betalt 8$ stk. igennemsnit, og det virker da som en ok pris.

    Eller er der noget mere i det siden du siger at det bedst kan betale sig hvis man skal have lavet 10 artikle3r om måneden.?

    Thomass seneste blog indlæg..Get 140$ discount with HostGator

  16. Det er kun fordi jeg ikke synes at $8 er en rimelig pris hvis jeg kan få den længere ned :) Men ellers har du helt ret.

    Jeg bestiller selv minimu 10 stk om måneden, men nu har jeg fået hyret min VA så det kan være at jeg begynder at bestille mindre. Nu må vi se :)

  17. VA, er det ValueAgent?

    Så får du også skrevet ret mange artikler gør du ikke?

    Tager det ikke meget tid at komme på kravene til artiklerne eller har du en let måde at finde dine krav på?

    Thomass seneste blog indlæg..Få let din egen blog uden teknisk kunnen

  18. Hej Thomas. Nej “VA” står for Virtual Assistent. Indtil videre har jeg kun haft hende i en uge, men jo hun skriver 25 artikler for mig om ugen så det er da en smule. Mht. kravene så volder dig mig nu ikke så mange problemer, men jeg skal nok skrive et indlæg om det når jeg har arbejdet lidt længere med hende. Skal lige finpudse de sidste ting :)

  19. Må jeg spørge om hvad eller mere præcist hvor man får sådan et Virtual Assistent?
    Jeg kiggede lidt på nettet men kunne ikke finde noget specifikt udover lidt forskellige beskrivelser af hvad det er.

    Hvad koster sådan en, som skriver 100 artikler til en om måneden?

    Thomas Pedersens seneste blog indlæg..Få let din egen blog uden teknisk kunnen

  20. Ja det må du gerne men du må vente på mit indlæg med at få svar :)

Skriv en Kommentar

*


+ 8 = femten

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.