Anders har nu flere gange bedt mig om at fortælle lidt om hvordan udviklingen for mine keywords på mit Case 2008 site er gået. Jeg har været lidt tilbageholdende med at skrive indlæg omkring det, men ikke fordi jeg ikke vil dele ud. Sagen er simpelthen at jeg ikke helt kan se hvilken rejse de enkle ord er på og derfor er det meget svært for mig at sige ret meget fornuftigt omkring. Men da jeg har lovet at gøre forsøget, så kommer her et forkølet et af slagsen.

I forbindelse med min outsourcing til inderne, var der nogle specifikke keywords de gik målrettet efter. Jeg har tidligere vist opgørelse over placeringen inden de begyndte deres linkbuilding, men jo må desværre erkende, at jeg ikke rigtig har fået noget for pengene.

Det viste sig, at det de har gjort er at tilmelde mit site til en masse directories, hvilket som sådan er ok for det var noget jeg ville have gjort alligevel. Men at de har taget $18 i timen og brug 15 timer på at tilføje mit site til 74 directories og 5 social bookmarking sites har ikke været pengene værd. Jeg ville let have kunne købe et lille stykke software som kunne have gjort det samme hurtigere og billigere. Men jeg er da blevet en erfaring rigere, så helt skidt er det ikke.

Det udvalgte keyword

Jeg har valgt at fortælle om det keyword der pt. bringer mig flest besøgende, da jeg ofte ser at folk ikke vil fortælle omkring deres “guldklumper”. Jeg håber naturligvis at der ikke er nogen der vil misbruge informationen og begynde at konkurrere med mig, men ellers så klarer jeg nok også det. Ordet er VIP Pet Insurance, og er nok egentlig en stavefejl mere end det er Very Important Pet. Der findes nemlig noget der hedder VPI Pet Insurance som er et forsikringsselskab i USA.

Første gang jeg gik efter dette keyword var den 3. april hvor jeg skrev et indlæg. Jeg har ikke gjort meget mere, så i bund og grund er der tale om lavthængende frugter. For at vise lidt historik omkring dets “vandring”, så ser det ud som følger:

Et keywords vandring

De 4 datoer der er målt på er 7.april, 12. april, 23. april og 1. maj. Som I kan se af grafen, så virker bevægelsen i Google og MSN nogenlunde fornuftig, men bevægelsen i Altavista er lidt mere springende.

Hvad kan man så konkludere af det? Tja det eneste jeg er kommet frem til er, at det bør være muligt at komme længere op hvis man begynder at gå lidt målrettet efter det. Jeg ved at der er skrevet utallige indlæg (kan dog ikke lige finde dem) om hvor meget trafik en placering som #1 i Google får i forhold til #2, #3 og #4, så det er absolut værd at gå efter. Men desværre sidder det store forsikringsselskab godt på topplaceringen, så jeg tror at #2 vil være mere realistisk.

  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • LinkedIn
  • ANyhed
  • E-mail this story to a friend!