Hvis du kender til instant messaging og f.eks. tidligere har benyttet ICQ og måske er gået over til MSN Messenger (klik her for at hente den nyeste version), så har du sikkert også lagt mærke til hvordan der bliver fyldt flere og flere reklamer på og det hele blinker snart som om det var karneval i Rio.

Heldigvis har jeg tilmeldt mig Jakob Knudsens feed og han er faldet over et lille program der kan hjælpe dig med at modificere din Messenger så du slipper for alt det blinkende reklameværk.

Programmet kommer fra A-patch og er hurtigt installeret. Så bortset fra at jeg lige skulle hente den nye messenger 8.5 beta version og derefter A-patch til version 8.5 så gik det ganske smertefrit. Det eneste jeg ikke fandt ud af at fjerne er de små faneblade i venstre side, men jeg er sikker på at det kan lade sig gøre. Jeg har kun brugt få minutter på programmet.

Du kan se den store forbedring på billedet nedenfor.

Før og efter A-Patch

Husk at lukke din messenger ned inden du kører programmet.

Andre interessante artikler: