Home > Misc. > Har du styr på din økonomi eller lader du det sejle?

Har du styr på din økonomi eller lader du det sejle?

af Mikael · 4 Kommentarer

Jeg kan rigtig godt lide den måde Pete skriver og tænker på og specielt syntes jeg godt om et indlæg han forfattede for nylig kaldet “vejen til øget velstand“. Gennem 8 enkle, men effektive punkter, gennemgår Pete nogle ideer til hvordan du kan få bedre styr på din daglige økonomi og på sigt vil kunne sikre din økonomiske fremtid.

Vejen til en bedre økonomiImage credit: Rui Palha

Da jeg gennemgående er meget enig med Pete i alt det han skriver, så vil jeg ikke gå i detaljer omkring den del, men i stedet opfordre dig til at læse hans indlæg hvis din personlige økonomi er noget der har din interesse. Hvis ikke, så vil jeg anbefale at du læser indlægget mere end een gang.

Styr på økonomien

Pete skriver om vigtigheden af at vide hvor ens penge forsvinder hen og hvis du (som rigtig mange mennesker) ikke kan forklare det, så gør dig selv den tjeneste at begynd at notere ALT ned. Hver en krone der bruges og gør det så i minimum en hel måned.

En anden øvelse som jeg mener er meget vigtig at gøre, er at opgøre hvad du egentlig er værd. Tag et stykke papir og skriv alle dine aktiver ned på den ene halvdel af papiret og skriv alle dine passiver ned på den anden halvdel.

Et aktiv kan f.eks. være de penge du har stående i banken, værdien af dine guldsmykker, værdien af din ejerbolig/bil/knallert osv. osv. Hvis det går helt galt og du ikke kan finde på ret mange aktiver, så kan du også regne med hvad Frelsens Hær vil give for dit tøj og dine udtrådte sko.

Passiverne er så den gæld du har rundt omkring. Det kan både være lån i din ejerbolig, skyldig husleje/el og vand, eventuelle kontokort, kassekreditter du har benyttet osv. osv.

Når du så tager dine aktiver i forhold til dine passiver, så får du et billede af dit økonomiske værd. Er du i plus eller er du i minus? Uanset hvor du havner, så giver det dig et syn for din situation som sikkert er anderledes end hvad du ellers har gået og bildt dig selv ind. Det er en sund proces at gå igennem.

Brug ikke hele din månedlige indkomst

Som punkt nummer 2 anbefaler Pete, at man efter hans punkt nummer 1, begynder at skabe sig et overskud. Jeg håber (og tror) ikke at han mener, at man skal bruge en eller flere måneder inden man begynder denne proces. Min varmeste anbefaling er allerede i dag, at begynde at se hvor du kan bruge færre penge end hvad du gør. Der vil altid være et eller andet sted hvor der kan spares lidt (eller meget), uden at det vil komme til at gå ud over din livskvalitet.

Personligt har jeg den filosofi, at minimum 10% af min månedlige indkomst skal lægges væk (investeres) INDEN jeg overhovedet kommer i nærheden af den. En god måde er, at fjerne dem fra din konto lige så snart de rammer den eller endnu bedre lige før, hvis det er muligt.

Et godt citat som hænger fast hos mig er:

The philosophy of the rich versus the poor is this: The rich invest their money and spend what is left; the poor spend their money and invest what is left.

Det er et meget lille skift, men det har en kæmpe forskel i udfaldet.

Få dine penge til at yngle

Der er rigtig mange måder du kan investerer dine penge på, men vigtigt er det, ikke at handle uden at tænke. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så undersøg det ekstra grundigt og fra flere vinkler inden du beslutter dig. Høje afkast er oftest kendetegnet ved høje ricisi.

Der er ikke noget rigtig eller forkert når det kommer til måden at investerer på. Det er min fulde overbevisning, at der er masser af penge at hente alle vegne. Uanset om du synes at ejendomme eller aktier er sagen. Eller om du mener at det er sjovere at importere ting fra udlandet og sælge dem på hjemmemarkedet. Penge er der nok af, men måden du får fat i dem er forskellig.

Derfor anbefaler jeg, at du finder nogen der allerede har en masser erfaring indenfor det felt hvor du gerne vil tjene penge, og så lærer fra dem. Ofte vil folk gerne dele ud af sin viden, så hvorfor ikke gøre brug af det? Men vær sikker på at du faktisk lærer af folk der har bevist deres succes og ikke kun folk der taler om det. Beviser er bedre en snak!

Det er aldrig for sent

Uanset din situation, så er det aldrig for sent at tage en ny retning. Du kan vende negative situationer hurtigere end du tror og positive situationer kan blive endnu bedre hvis du tager ved lære fra de rette personer.

Jeg ønsker alle god vind og hvis du stadig ikke har været forbi Pete’s indlæg, så kan du finde det her.

GD Star Rating
loading...

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (4)

  1. Af egen erfaring ved jeg at man hurtigt kan skaffe sig en god stor gæld som ung i Danmark – studielån plus et par hurtige lån til rejser eller andet forbrug, og pludselig sidder man i en situation uden fandens megen frihed til at gøre hvad man vil. (skifte job – rejse væk – købe hus fx)

    Også af egen erfaring kan jeg berette at det kan lade sig gøre at betale det hele tilbage, hvis man lægger sig et stramt budget, arbejder hårdt og afser nogle ord til et liv på smallere kost.

    Når man en dag står på den anden side (og det gør man hurtigere end man tror det muligt) så er det en vedblivende fed og fri fornemmelse ikke at skylde nogen en krone!

    Personligt nyder jeg det så meget, at jeg er fast besluttet på aldrig igen at skulle skylde penge til nogen – undtagen måske til realkreditten for et hus :-)

  2. afser nogle år, skulle der stå :-)

  3. Godt at høre fra nogen med personlige erfaringer for at have været nede og så har fået det vendt rundt igen.

    Jeg tror at mange helt undelader at gige det en chance fordi det virker uoverskueligt. Men ved små skridt gentaget mange gange over tid, så bliver resultaterne fantastiske.

  4. Det er sandt!

    Et andet problem er, at mange faktisk ikke har lagt mærke til hvor lidt økonomisk frihed de har tilbage. Man får altid ja i banken og glemmer at tænke på hvad hvordan det hele ser ud sammenlagt – hvor meget man har gjort sig afhængig af god løn, mv.
    Det kræver en dyb indånding at skabe sig sådan et overblik.

    At lægge en plan og at gennemføre den bagefter er ofte mindre svært end selve det at tage tyren ved hornene i første omgang.

    Fin artikel du har skrevet netop på det punkt.

    Som et ps bør jeg nok skrive at min situation ikke var kritisk. Der var ingen RKI ingen brudte afdragsordninger. Alt var til tiden hver gang.
    Jeg tror at mange mennesker, som har en del gæld, har det på den måde – de føler sig nærmest likvide eller i hvert fald solide økonomisk. Alt betales rettidigt hver gang. Alligevel er det en illusion, hvis man skylder ½ eller en hel årsløn væk. Man mangler frihed i den situation, og man bør handle med rettidig omhu! :-)

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig