Noget af det vigtigste på en blog er efter min mening at der er “liv”. Den første ting der er krævet for at der er liv, er naturligvis at der løbende kommer nye indlæg til som de besøgende har lyst til at læse. Men når indlæggene er skrevet, så forbliver de “døde” indtil der er nogen der begynder at kommentere på dem.

På denne blog har jeg været glad for at se, at der er begyndt at komme en masse gode kommentarer og der er kommet en dialog igang. Fortsæt endelig med at kommentere!! :)

Men for at der kan være en dialog, så bliver du som blogejer nødt til selv at kommentere på de kommentarer du får. Personligt forsøger jeg at skrive tilbage på hver eneste kommentar jeg få og forsøger derigennem af skabe en løbende dialog. Udover at jeg tror på at det giver flere tilbagevendende læsere, så er det helt sikkert også noget søgemaskinerne sætter stor pris på.

Nyt indhold og mere indhold har længe sikret websider hyppige besøg af søgemaskinernes “søgeedderkopper” (jeg øver mig i de danske termer *lol*) og en hurtigt indeksering er noget man gerne vil have som blogejer.

Hvorfor dette indlæg?

Men nu sidder du måske og tænker “jamen jeg ved da godt at jeg skal kommentere på min egen blog”, så hvorfor tager jeg overhovedet dette emne op? Selvom jeg synes jeg har været rimelig god til at skrive tilbage på de kommentarer jeg har fået, så er der stadig ting der kan forbedres.

For nylig læste jeg et indlæg omkring netop dette emne og det fik mig til at tænke over vigtigheden af kommentarer. Artiklen er skrevet af Skellie som du måske har hørt om. Hendes (jeg tror det er en hende) artikler er altid fyldt med godt indhold og den pågældende artikel forklarer meget tydeligt hvor vigtigt det er for din blogs vækst, at du selv er en aktiv del af den i form af blandt andet at kommentere på den.

Selvom jeg godt vidste (og du sikkert også ved det), at det er vigtigt, så var det ikke noget jeg tænke meget over. Så på mig virkede det lidt som en venlig “reminder”. Hvis du, som jeg, var blevet lidt uopmærksom, så kan dette indlæg måske være din reminder.

Nyd hviledagene og spis nu ikke alt for meget :)
Mikael

Andre interessante artikler: