Hvad vil du med dit liv?
Hvis du havde stoppet mig på gaden for små 2 år siden og stillet mig spørgsmålet “hvad vil du med dit liv?”, så havde jeg nok først kigget underligt på dig, for derefter at have svaret “det kan jeg ikke lige sige”. Det sjove ved det ville have været, at jeg havde syntes, at det svar var “helt ok”, for hvem ved da hvad de vil med hele deres liv?
Ved du hvad du vil med dit liv?
Første gang jeg støtte på spørgsmålet (og der forstod jeg heller ikke vigtigheden af det), var da jeg læste Steven Covey’s bog The 7 Habits of Highly Effective People hvor han i et af de første afsnit forklarer hvordan mennesket er det eneste patterdyr der ved hjælp af sin hjerne kan forestille sig at være “uden for sin krop” og kan kigge ind på sig selv.
Hans spørgsmål var hvad du ville have at folk skulle sige om dig når de deltog i din begravelse. Du skulle sætte dig ned og lukke øjnene for så at forestille dig at du kigger på din egen begravelse “oppefra”. Hvad bliver der sagt om dig?…. og endnu vigtigere… er det hvad du gerne vil have at der bliver sagt om dig?
Hvis du ikke kan lide hvad “du hører”, så er tiden inde til at skifte retning. Men hvilken retning skal du så vælge? Du skal naturligvis vælge retningen der fører mod dine mål i livet, altså det jeg startede med at spørge om: “Hvad vil du med dit liv?”.
Nu tænker du måske som jeg gjorde for 2 år siden: “Det kan jeg da altid finde ud af” eller “Det går da meget godt som det er nu, så hvorfor bekymre sig om det?”.
Tja, hvornår mener du at det rigtige tidspunkt kommer? Hvordan ved du at det er kommet? og hvordan ved du at det ikke er for sent at du kommer igang?
Det er ikke for at tude dig ørerne fulde og forhåbentligt er du bedre forberedt end jeg var, men jeg antager at jeg ikke er alene om at få det som en brat opvågning, pludselig at skulle svare på det spørgsmål. Det kom meget bag på mig, for jeg hørte rent faktisk efter i skolen.
Hvorfor lærer børn ikke noget der er så kritisk for udviklingen og retningen af resten af deres liv? Kan det være fordi dem der underviser heller ikke har stillet sig selv spørgsmålet? Eller hvad med forældrerne?
I dag, to år efter mit første møde med spørgsmålet, bruger jeg meget mere tid på udviklingen af min person. Inspirationen og lærdommen kommer ikke kun fra Stephen Covey, men også fra andre som f.eks. Brian Tracy, Bob Proctor, Anthony Robbins, Jim Rohn, Zig Ziglar og mange mange flere.
I nogle af mine kommende indlæg vil jeg komme ind på flere af de ting jeg mener at have lært, men indtil da, så vil jeg anbefale dig at stille dig selv spørgsmålet hvad vil jeg med mit liv? Hvis du ikke kan svare på det, så var tiden måske inde til at bruge lidt tid på at finde ud af det?
loading...