Hvem sender dig traffik?
Det er min overbevisning, at hvis man på nogen måde skal drive et bare lidt seriøst website, så bliver man nødt til at holde øje med hvordan de besøgende på ens side er ankommet. Der er mange muligheder, men hvis du bliver nødt til at gætte, hvordan kan du så sikre et optimalt udbytte?
Grunden til at jeg skriver dette indlæg er at jeg var ved at undersøge hvor mange besøgende der rent faktisk ankommer til min unge blog via søgemaskinerne. Skulle jeg have gættet, så ville jeg ikke have regnet med at det var ret mange af de besøgende, da bloggen som sagt er ny og derfor ikke ligger specielt godt placeret i søgemaskinerne (endnu).
Til min store overraskelse var det alligevel omkring omkring en femtedel (lidt over 18%) der kom fra søgemaskinerne. Jeg ville maksimalt have gætte på 10%. Men det er jo kun rart, men jeg håber dog at dette tal vil kunne øges væsentligt over det kommende år i takt med at der kommer mere og mere indhold i bloggen.
Den største kilde til de besøgende kommer fra refererende sider (hvor www.google.com og www.google.dk begge optræder, hvilket jeg ikke helt forstår), og her er top5 over de meste refererende sider i den sidste måned.
Top 5 traffik-sendere
1. Larsbachmann.dk
2. Seoblog.dk
3. Wexo.dk
4. Nimkim.dk
5. Dennigottfredsen.dk
Så herfra et stort tak til jer alle.
Men hvorfor er det vigtigt at vide hvem der sender traffikken? Det er det naturligvis for at sikre at de bliver ved med det. I bund og grund handler det om at gøre noget godt for dem der gør noget godt for dig. Plej dit forhold til andre blogs eller websites så du er sikker på at de bliver ved at sende dig traffik. Hvem siger at de ikke kan sende dig dobbelt så meget traffik som de gør pt., hvis bare du behandler dem ordentligt?
Hvad med dem i bunden?
Nogen blogs og websites vil kun sende dig en enkelt besøgende hist og her. Skal man så lade være med at spilde tid på dem? Absolut ikke. Plej alle de forbindelser du overhovedet kan komme til. Selv om en side er ny og lille, så kan den jo også blive stor en dag og hvis du allerede nu skaber et godt forhold, så kan traffikken og hvad der ellers følger med øges med faktor 10 eller 100…
Så link ud til andre, send traffik til andre og kommenter på andres indlæg. Gør du det længe nok og på en pæn og ordenlig måde, så vil de se den positive effekt komme i din retning.
Det har vel også været hele pointen i bloggingsfæren fra begyndelsen.
At skrive sin mening om daglige ting og så linke videre til andre relevante eller spændende ting.
Jeg skal ikke kunne sige hvad “meningen” var i starten, men det virker da i hvert fald nærliggende.
Men pointen er at det er super vigtigt at pleje sine forhold til andre mennesker
Devicen “Hvis man giver noget ud, får man også noget igen” holder meget godt når gælder blogs.
For et par år siden var jeg meget påpasselig med at linke til andre, og derved videregive noget linkjuice, men den taktik har jeg ændret, og nu linker jeg gladeligt til alle, hvor det er relevant, og det har givet endnu mere tilbage til mig selv.
Interessant læsning, og mit første besøg på din blog. Keep up the good work!
Dejligt med et nyt “ansigt”. Velkommen til Malte
Jeg bruger tit Yahoo backlinks til at finde “mulige” traffik kilder.
Det giver en god oversigt over blogs man har skrevet indlæg på og andre mulige kilder.
Nu skriver du “min unge blog” – hvor ung er ung i denne sammenhæng?
Therese, det første indlæg er skrevet 18. juli 2007, så den er 6 måneder og 10 dage gammel
Jeg siger da tak for dit trafik også, du har skabt en massiv andel af trafik til min side sammen med Lars