Hvor får du links fra?

Hvor får du links fra?En stor del af søgemaskineoptimering handler om indgående links. Dermed ikke sagt, at der ikke er en masse andre ting der er vigtige når vi taler om online markedsføring, men befinder du dig i en konkurrencepræget niche, så kommer du ikke udenom at du har brug for links.

Links kan du få på både den “hvide” måde og på den “sorte” måde og så alt det der ligger indimellem. I denne episode af podcastet kommer vi ind på både det helt “legale” og så taler vi også omkring den meget sorte version og hvorfor du skal passe meget på hvis du vælger den retning.

Alt i alt taler vi om 14 forskellige metoder vi enten selv bruger ofte eller som vi har kendskab til har en god effekt når det kommer til links på det danske marked.
Så er du selv indblandet i at få links til din hjemmeside eller webshop, så smid podcastet i ørerne og se om ikke der er et par enkelte ting du måske ikke kendte til eller hvor du endnu ikke har udnyttet potentialet til fulde.

Du kan høre episoden her:

Vi vil elske dit review

Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.


Se podcastet i iTunes     Hent RSS feedet til Android

Indhold

  • Linkbait og infographics
  • Gæsteartikler og at skabe kontakt
  • Xrumer (den meget sorte hat)
  • Profil-links fra udenlandske sider
  • Råber man for højt, så forsvinder muligheder (Flickr)
  • Do-Follow blog-kommentarer
  • Gæstebøger (guestbooks)
  • Links fra Engelske sider – virker de?
  • Splogs, artikeldatabaser og linkkataloger
  • Link Carnivals
  • Link kædebreve
  • Software submissions
  • Pressemeddelelser

Links nævnt

Kommentarer

  1. skriver

    Igen rigtig godt indlæg.

    Vil I smide navnet på det plugin, som viser i browseren om links er dofollow eller nofollow? Jeg er træt af at tjekke kildekoden hele tiden.

  2. Henrik Birkedal skriver

    Et godt indlæg igen selvom det er yderst belastende at Søren ikke ved hvad det hedder 🙂

  3. skriver

    Super godt podcast igen (i hvert fald de første 17 minutter, som jeg nåede at lytte til i dag! 🙂 )

    Lige kort om Infografik:

    Infografik virker altså ekstremt godt til linkbuilding i dagens Danmark, hvis det gøres rigtigt. Ekstremt godt.

    Jeg er helt på linie med dig, Mikael. Jeg er også snart træt af at læse infografikker. Men vi to ser også en del flere infografikker end 99,997% af danskerne. 🙂

  4. Mikael skriver

    @Henrik – Jeg kan love at der bliver arbejdet på det, så alle ved hvad det hedder. 😉

    @Anders – Jeg ved jo at du har god erfaring med infografik, så du er absolut også en af mine gode kilder på området. Du har også helt ret i at vi nok ser flere af den slags end gennemsnittet og det gør det lidt sværere at bevare objektiviteten.

    Jeg så i øvrigt en cool infografik den anden dag som jeg da lige vil dele her: http://mashable.com/2012/02/14/drake-stacy-infographic/

  5. Kent Medom skriver

    Igen et podcast med rigtig meget kvalitet. Jeg har dog kun fået hørt halvdelen af det nye, fordi det ikke fremkommer i itunes, så jeg kan ikke tage det med på iPhonen. Er det kun mig der har problemer med at se det?
    Når det er sagt, synes I er gode til at være super konkrete, og kommer med mange tips der er lige til at bruge. Keep up the good work.

  6. Mikael skriver

    Hej Kent – iTunes er desværre 24 timer om at blive opdateret og vi kan ikke gøre noget for at fremskynde processen. Så selvom vores podcast bliver live her om torsdagen, så vil de først kunne findes i iTunes om fredagen.

    Det er ikke optimalt, men der er ud fra hvad jeg har kunnet læse, ikke noget at gøre ved det.

  7. skriver

    Tak for en godt podcast, der for mig var en god reminder om, at man aldrig er færdig med at skaffe links. Jeg ville faktisk også have spurgt om hvilken toolbar I brugte til at tjekke nofollow osv. men Dennis kom mig i forkøbet. Den er nu installeret!
    Kan man egentlig give karakterer via Itunes på mobilen? Kan ikke rigtig se hvor man gør det 😉

  8. skriver

    Tak for et rigtig godt indlæg…

    Ville gerne have fingre i nogle af jeres exceldokumenter med lister over dofollow blogs 😉

    Hvordan sammensætter i en god linkbygningsstrategi? er det eksempelvis 30 % kataloger og artikeldatabaser, 30 % social og 30 % tilrettet (kunne være PR, Infographics og gæsteindlæg) ?

  9. Mikael skriver

    @Nikolaj – Ja de lister kommer du ikke i nærheden af. De har taget rigtig lang tid at bygge op 🙂

    Mht. strategien, så mener jeg det handler om at være varierende. Lav lidt af det hele og lav være med at gøre det efter en alt for gennemskuelig plan. Personligt vælger jeg ud fra hvad jeg lige har lyst til (men sørger for at komme omkring det meste). På den måde bliver det hele meget random.

  10. skriver

    Hold da op. Så nåede jeg også igennem alle 59 minutter, og jeg fik endda skrevet 6 splogindlæg samtidigt med. Det var lidt sjovt, at I kom ind på netop splogs samtidigt med, at jeg sidder og arbejder med indhold til dem. Sådan er der så mange ting. 🙂

    Det første podcast jeg har hørt fra TID, men utvivlsomt ikke det sidste. Masser af godt stof til eftertanke, og jeg fik også smidt indlægget ud på Google +. Jeg ser frem til næste indlæg.

    Og så får jeg lige skiftet mit Gravar-ikon på et tidspunkt, too. 😉

  11. Simon skriver

    Rigtig godt indlæg med mange gode tips! Nu glæder jeg mig til at afprøve nogle af jeres tips og se om det virker ; – )

  12. skriver

    Igen et rigtig godt podcast drenge!

    Mht. SEOquake, så synes jeg at linkparser er en meget bedre løsning, hvis det kun er no- eller do-follow man skal se efter 🙂

  13. skriver

    Tak for et fint podcast. I kommer jo rundt om mange spændende ting, og det er tydeligt at I kan lide ting på den mørke side:-)

    Selv er jeg stor fan af at køre det helt whitehat – ikke at jeg måske altid gør det – men det er klart at foretrække. I Danmark mangler der virkelig meget mere fokus på det. Jeg har fin succes med et rigtig stort netværk af ægte blogs – Altså blogs, som bliver skrevet af rigtige mennesker og har læsere(og PR).

    I Danmark er der enormt mange små og mellemstore blogs, og de sætter stor pris på at få noget. Det kan være gavekort eller andet – Og er man kreativ og kan finde på en god vinkel, kan man få enormt mange, rigtig gode links på den her måde.

    Jeg ved at nogle SEO firmaer tager på til 5-600 kr for et indlæg på en splog, og det er virkelig vildt synes jeg. Den her mere naturlige linkstrategi er langt, langt billigere og skaber en meget mere holdbar og langsigtet linkprofil.

    Noget af det som jeg hader ved linkbuilding er at man gør så mange ting, som ikke har værdi for nogen udover en selv. Man sviner nettet til med lort for at få gode pladser. Jeg kan ret godt lide tanken om at skabe værdi for alle parter. Som I selv nævner er det utrolig nemt at komme til tops i DK, og jeg ved det kan lade sig gøre med naturlige links.

    Bare mine 50 øre – Tak igen for et godt podcast

  14. Mikael skriver

    @Nikolaj – Der er rigtig mange måder at få links på og vil kun støtte dig i, at det bedste er at få så mange hvide links som muligt. Den store diskussion kan komme når man skal definere hvad der er “hvidt”, “gråt” og “sort”. Det vil afhænge af den enkelte person og muligvis også humøret på vedkommende den dag man tager diskussionen 🙂

    Jeg skal ikke kunne kommentere på om det er dyrt eller billigt at betale 5-600 kroner for et indlæg på en splog. I bund og grund handler det vel om den effekt man som kunde får ud af det. Hvis effekten kan omsættes til en større profit end den udgift man har haft (set på den længere bane), så er det vel en god investering?

    Kom endelig med flere af dine 50 ører – de bliver vel modtaget!

  15. skriver

    Vil glæde mig til at ligge ved poolen i morgen og lytte til jeres sprøde stemmer.
    Jeg er i gang med at opbygge en mindre linkbuilding tjeneste ala backlinks.nu (så god tjeneste at jeg tør give Rasmus gratis juice hehe).

    Glæder mig til jeres meninger om hvid, grå og sort (by the way mine 3 yndlingsfarver).

  16. skriver

    Jeg har altid undret mig over så mange kvinder i en del nørdede områder på blogs og forums. Jeg har så selv tænkt tanken en gang imellem, at der nok bare var en mand. Men har aldrig tænkt at det var en god måde at lave indlæg på rundt om.

    Så jeg gik straks igang med at oprette en mail, gravatar og facebook profil med kvinde navne.

    Tak for tippet og godt cast!

  17. skriver

    Godt og inspirerende podcast.

    Omkring gæstebøger, så bruges det endnu på f.eks. sider oprettet hos 123hjemmesider, der oftest er hobby-betonede eller private.

    Jeg kunne godt tænke mig et afsnit med gode utilities og værktøjer indenfor forskellige områder – eksempelvis 5 gode (og mindre kendte) plugins til WordPress m.v.

  18. Mikael skriver

    Hej Kurt – Jeg kan fortælle at netop det omkring gode værktøjer og gode plugins er på vores lange liste over kommende emner. 🙂

  19. Casper skriver

    Endnu engang et super fedt indlæg. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere omkring opbygningen af eget ”splogs” netværk? Eller er det også sådan tys tys, hvor man hellere selv skal finde noget på nettet om det?

  20. Nikolaj Bomann skriver

    Så fik jeg hørt indlægget til ende, og wow en masse nye vinkler på SEO.
    Jeg har personligt aldrig arbejdet med Black hat, så det var super spændende at få jeres historier inden for den diciplin. Selvom det ikke er noget jeg har planer om at arbejde med, så vil jeg finde det rigtig spændende med flere af den slags historier 🙂

    Alt det med link i signatur osv. kender man selvfølgelig, men synes alligevel i kom med nogle gode vinkler på hvordan man kan bruge det på en grey gat manér.
    Jeg vil gå i gang med det næste podcast med det samme!

  21. Nikolaj Bomann skriver

    Btw. ved en Google søgning faldt jeg med det samme over en gæste bog til Hells Angels. Var dog lidt i tvivl om jeg vil skrive 😉

  22. Mikael skriver

    @Nikolaj – Godt at du kunne bruge det. Black Hat er helt sikker ikke en god vej at gå, men der er stadig meget man kan lære fra det. HA er nok ikke det bedste sted at starte med gæstebogslinks 🙂

  23. Casper Harlev skriver

    Super godt indlæg om linkbuilding 🙂
    Har da fået noget inspiration til hvor man ellers kunne hente et par links fra 🙂

  24. Emil Frandsen skriver

    Jeg fandt denne side igennem Google. Ofte slukker jeg hurtigt podcast igen, men dette endte med at være spændende. Så tak for det!

  25. Mikael skriver

    @Casper – Dejligt at vi kunne give lidt inspiration.

    @Emil – Perfekt. Kan du huske hvad du søgte efter for at få siden til at komme frem?

  26. skriver

    Jeg glemmer åbenbart hurtigt, hvordan jeg kommer ind på sider. Jeg kan se på mine åbne vinduer, at jeg fandt dette blogindlæg gennem Google+. Jeg har for længe, længe siden lagt en SEO-gruppe i en af mine cirkler, hvor dette indlæg blev delt. Så det var ikke helt sandt, at jeg fandt siden på en Google-søgning.

    I øvrigt er det lidt ærgeligt at siden opdaterer, når man skriver en kommentar. Jeg manglede 5 minutter, da jeg skrev min kommentar, og så måtte jeg prøve at finde det sted, jeg var nået til igen.

    Efter jeg har hørt det hele igennem, så har jeg et par spørgsmål. Håber der er nogen, der kan give mig et svar.

    Der bliver snakket om dette værktøj, som opretter en masse profiler og debatter på foraer rundt omkring. Derefter bliver der sagt, at man risikerer at blive udelukket fra Google, og at man ikke skal bruge metoden på sine egne sider. Der bliver så hurtigt sagt noget om konkurrenternes sider. Er det virkelig så let at få udelukket en konkurrent fra Google? Man bliver jo lidt nervøs for sine egne sider, hvis nu en konkurrent kunne finde på det. Er der nogle eksempler på store virksomheder, som er blevet udelukket fra Google i et stykke tid pga. andre, som har gjort det imod dem? Og hvis der er, hvordan forholder Google sig så til det, hvis virksomheden henvender sig?

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de angreb mod store virksomheders hjemmesider, der har været for nyligt. Ikke mindst Sony, hvor deres hjemmesider i stor stil har været offer for alle mulige typer angreb som f.eks. DoS-angreb. Hvis det er muligt, så kan man undre sig over, at “hackerne” ikke benytter den nævnte spam-metode imod f.eks. Sony for at få dem udelukket fra søgemaskinerne. Men de er måske så store, at der skal mange flere spamlinks til?

    Hvad mon der ville gøre mest ondt på en virksomhed af Sony’s størrelse. Udelukkelse fra Google i 3-4 dage eller en halv dags nedlagt hjemmeside?

    Man må blot håbe at ondsindede personer ikke får kendskab til sådanne metoder.

    Den anden ting, jeg kom til at tænke på, er relateret til links fra engelske sider. Jeg har en hjemmeside med et søgeord, hvor der findes meget få hjemmesider, der overhovedet nævner søgeordet. Søgeordet er dansk. Der findes dog udenlandske hjemmesider med samme søgeord. Her betyder ordet dog noget helt andet end på dansk. Ville en udenlandsk hjemmeside, der omhandler samme søgeord (men hvor ordet har en hel anden betydning på det sprog) være relevant at få et link fra?

    Endnu engang tak for et spændende podcast, der har fået tankerne igang.

  27. Mikael skriver

    @Emil – Har slet ikke tænkt over at G+ opdaterer hvert 5 min, men er enig i at det ikke er smart hvis man mister den kommentar man er ved at skrive.

    Det er nogle super gode spørgsmål du stiller og jeg vil meget gerne svare på det. De kræver dog begge en uddybende forklaring, så hvis det er ok med dig, så vil jeg skrive det på listen over ting vi skal have med i et kommende podcast. Netop igår lærte jeg nemlig noget ganske interessant omkring det med at skade konkurrenter.

    Vi optager altid vores podcasts lidt forud, så der går lige lidt tid inden det kommer med. Blot lige så du ikke går og tror at det kommer med i næste uge.

    Tak for de gode spørgsmål!

  28. Casper Jensen skriver

    Normalt synes jeg seriøst at podcasts er kedelige, men dette formår i at holde spændende. Så der fik jeg en masse god viden, og en masse god underholdning.
    – Tusinde tak! :-).

  29. Knuth becker skriver

    Hej drenge,
    Fik ikke lejligheden til at fortælle jer om hvor gode podcast i laver, på twitter pga. tegnbegrænsningen på twitter – men elsker jeres podcast! Anyway samme spørgsmål som på twitter: “I jeres podcast, “hvor får du links fra”, nævner i noget om gæsteartikler. Hvordan gør man det som webshop-ejer?” håber på svar;-)

  30. Mikael skriver

    Hej Knuth – Først og fremmest tak for de pæne ord. Dem sætter vi rigtig meget pris på og det betyder virkelig meget for os at du fortæller det. Selvom vi håber på at vi giver værdi, så kan vi aldrig være sikre hvis ingen siger noget 🙂

    Dit spørgsmål omkring gæsteartikler når man har en webshop er super godt og jeg er sikker på, at du langt fra er den eneste der sidder med det problem. Derfor vil jeg tillade mig, at gøre det til en hel episode i et podcast, da vi så kan komme langt bedre omkring det og give eksempler og ideer til hvordan man kan gøre det. Så stay tuned… det bliver et af de næste 2-3 podcasts der kommer ud.

    Mvh
    Mikael

  31. Knuth Becker skriver

    Det er jeg utrolig beæret over. At selveste Søren og mikael – heltene indefor seo, skal tage mit spørgsmål op. I formår at underholde en 15 årig, så snart i åbner munden, utroligt! I er to karaktere, som gør de kedlige stunder med pligter meget sjovere, tak!

  32. Allan Schmidt skriver

    Jeg har lyttet til et par af jeres podcasts nu (1 og 7 indtil videre). og jeg bemærker, at I er meget interne. Her tænker jeg på, at I bruger en masse fagtermer som nye brugere ikke vil forstå.

    Der er intet galt med at bruge de rigtige begreber (så kan folk selv google videre), men så sørg for at forklare hvad de dækker over, så folk ikke bliver tabt undervejs i podcasten.

    Det er muligt at I rettet det til i nyere podcasts, men så får I bare et klap på skulderne i stedet for 🙂

  33. Mikael skriver

    Hej Allan,

    Mange tak for din kommentar. Jeg kan ikke huske i hvilket podcast vi er inde på netop det du skriver.

    Vi er meget opmærksomme på, at vi bruger en masse fagudtryk og det beklager vi. Er der noget man ikke forstår eller gerne vil have uddybet, så håber vi meget at man vil spørge.

    Vi vil naturligvis forsøge at have det i baghovedet fremover, men jeg vil godt sige allerede nu, at vi nok ikke kommer helt ud over fagudtrykkene. Det er vi simpelthen for “skadede” til 🙂

  34. Allan Schmidt skriver

    Jeg forstår fint udtrykkene, så det var bare en venlig reminder til jer. Forestil jer at I fysik sidder overfor en helt ny kunde, som absolut ikke er teknisk. Vil I stadig køre på med de tekniske termer eller vil I modificere jeres ordvalg – uanset hvor skadede I er? 🙂

    Som skrevet, så var det bare en hel ny lytter, der lige ville komme med lidt feedback. Jeg er stadig list usikker på jeres målgruppe, så det kan sagtens være at ordvalg passer perfekt og så skal jeg jo bare flette næbbet 🙂

  35. Mikael skriver

    @Allan – Som sagt er det en vigtig pointe vi vil tage til os. I forhold til dit eksempel med en kunde er der dog den lille forskel, at 1) vores ydelse er gratis og 2) vi har ikke behov for at alle forstår alt.

    Vi vil rigtig gerne have flest mulige til at forstå alt, men vi erkender også at det aldrig vil være muligt og det accepterer vi.

    Vores håb er at man spørger ind hvis der er noget man ikke forstår. Så vil vi meget gerne forklare det og formulere det i et andet sprog så det giver mening.

  36. Allan Schmidt skriver

    I kan altid lave en lille ordbog, som forklarer tingene til hver podcast. Det bør også give lidt SEO-mæssigt.

    Anyway. Jeg er helt med på at I laver tingene på frivillig basis og respekt for det.

  37. Mads Grønlund skriver

    Hej Mikael. Jeg har lige et hurtigt spørgsmål mht. splogs; vil man ikke bare udkonkurrere sig selv? (sorry hvis det er et dumt spørgsmål :P).

    -Mads

  38. Mikael skriver

    Hej Mads,

    Får du bygget en god og stærk splog, så vil den potentielt kunne ranke bedre end dit money-site. Har du lavet en god kvalitetsressource (splog), så vil den lede folk videre til dit eget site for at finde mere information og så vil tabet ikke være så stort.

    Mvh
    Mikael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.