Home > Outsourcing > Hvornår skal du outsource?

Hvornår skal du outsource?

af Mikael · 8 Kommentarer

Thomas stillede et rigtig godt spørgsmål og da det er super relevant, så vil jeg i stedet svare på det med dette indlæg.

Spørgsmålet var om jeg tjener de $550 jeg betaler for mine filippinske assistenter (hvilket så er $1100 da jeg har to af slagsen).

I mit tilfælde vil svaret være “ja”, men i bund og grund mener jeg ikke at det er det mest relevante spørgsmål at stille.

Hvis vi prøver at vende det hele lidt på hovedet og stille et andet spørgsmål, så tror jeg at min pointe bliver lidt mere klar.

Hvis du kunne betale $500 om måneden for om 6 måneder at tjene minimum $2.000 om måneden, ville du så gøre det?

På et år ville det betyde at du havde brugt (eller rettere sagt INVESTERET) $6.000, men du havde tjent $12.000 (6x $2.000) og havde altså et overskud på $6.000.

Kiggede vi på regnestykket i slutningen af 6. måned (inden der begyndte at komme penge ind), så ville du have en “udgift” på $3.000 og intet i indtægt. Umiddelbart ville det ligne en dårlig handel ikke?

Men kigger vi på resultatet efter måned 8 er gået, så har du nu brugt $4.000, men har samtidig også tjent $4.000. Resultatet er altså et rundt nul og næppe noget at prale af efter 8 måneder med outsourcing.

Når året er gået har du som sagt tjent $6.000 og året efter vil du tjene $18.000 og på 2 år vil du altså have en gennemsnitlig månedlig indtægt på $1.000. Nu er det pludselig ikke så ringe og specielt ikke fordi det jo er en anden person der har lavet arbejdet. Du har blot været den indledende investor.

Hvilke spørgsmål BØR du stille dig selv

Som sagt mener jeg ikke at spørgsmålet om hvorvidt du allerede har en online indtægt der kan betale din outsourcing er relevant. Du skal naturligvis have en overskydende likviditet fra dit job, en opsparing du kan tage af eller eventuelt tage et lån for at betale opstarten, men der er to relevante spørgsmål du skal stille dig selv:

1. Har jeg et koncept der virker?
Inden du begynder at hyre folk til at arbejde for dig og som skal have betaling for den tid de bruger, så skal du være sikker på at du har et koncept der virker. Med “virker” mener jeg, at du skal være sikker på at hvis konceptet bliver fulgt, så vil det generere en indtægt der er større end den du betaler for at få arbejdet udført.

Hvis ikke du med ro i sindet kan sige at du har et sådan koncept så mener jeg at du bør overveje om tiden er den rette til at hyre nogen. Hvis du gør det, så skal du i hvert fald vide at du satser dine penge på et tyndt grundlag.

2. Er jeg villig til at INVESTERE i min forretning?
At hyre outsourcing er for mig en investering i min forretning. Det er ikke en udgift. Det hænder da at jeg bruger nogle penge på min forretning som ikke kommer ind igen, men jeg ser det stadig ikke som en udgift, men som en dårlig investering.

Som det også ligger i at investere, så er det et spørgsmål om at have nogle penge oppe af lommen mod en forventet fremtidig gevinst. Om gevinsten kommer hurtigt eller langsomt kan være meget forskelligt og hvis du er dårlig til at investere, så kommer den måske aldrig (derfor mit spørgsmål nummer 1).

Det geniale ved en online virksomhed hvor du har et koncept der virker er, at i modsætning til f.eks. din pensionsopsparing, aktieinvesteringer eller lottokuponer, så kan du selv i høj grad styre og have indflydelse på at det bliver en succes.

Hvor er DU i dette spil?

Hvis jeg skal give dit et råd, så er det at stille dig selv ovenstående 2 spørgsmål inden du begynder at outsource. Hvis du ikke kan svare positivt på begge to, så er outsourcing nok ikke det rigtige for dig lige nu. Det kan ændre sig over tid, men lige nu har du vigtigere ting at lære.

Kan man outsource uden at have et koncept der virker? Absolut. Kan det komme til at koste dig penge? Helt sikkert! Men hvis du er villig til at tabe de penge i håb om at det vil komme til at virke, så gør da endelig forsøget.

Hvis du vælger dette, så vil jeg dog anbefale dig at du finder et koncept som andre har fået til at virke (læs: Køb en Ebook) og giv den til din outsourcer. Så er sandsynligheden for succes meget større end hvis du selv forsøger at finde på noget smart.

Jeg håber at du kan bruge ovenstående til noget og hvis der er noget du mener at jeg har glemt eller ikke forklaret godt nok, så lad mig endelig høre om det i kommentarerne.

/Mikael

GD Star Rating
loading...

Tags:

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (8)

  1. Hej Mikael, Alfa og Omega må jo være om man har et koncept der holder. Spændende du foreslår e-boger som inspiration til at finde konceptet. Kender du nogle samlinger du vil anbefale eller måder der er gode at støve dem op på (ud over at Google “retire rich” eller lignende ;) )
    .-= Daniel Bæk´s last blog ..Undgå at billederne på Facebook bliver små! =-.

  2. Det er i hvert fald en god ide at have et koncept der virker.

    Mht. ebooks, så vil jeg mene at hvis du køber 5, så vil 4 af dem sandsynligvis virker rigtig godt. Problemet med ebooks og diverse online kurser er sjældent materialet, men dem der køber det ;)

  3. Hej Mikael,
    Jeg tror det jeg egentlig ville have prurgt om var dit spørgsmål nr. 2.
    “Har jeg et koncept der virker?”

    Det jeg ville vide var om du i forvejen slev tjente penge på de ting du nu har outsourcet, eller om du bare regnede med at ville tjene penge og så hoppede ud i det.

    Og det har du ho så svaret på her.
    .-= Thomas Pedersen´s last blog ..Fik du dit eget navn på FaceBook? =-.

  4. Hej Thomas,

    Jeg synes det er vigtigt at man på en eller anden måde ved at det man vil betale for vil virke, men jeg kunne sagtens forestille mig et eksempel hvor det f.eks. er lykkedes at tjene $100 om måneden, men hvor man alligevel hyrer en til $500 om månenden, fordi man nu ved at man kan tjene penge. Så skal processen bare gentages flere gange for at det løber rundt.

  5. Hej Mikael

    Måske lyder det lidt dumt men

    Du skriver læs: køb en ebook, hedder bogen det? Eller skal man købe en ebook som handler om det koncept jeg vil igang med?

    Rasmus

  6. Hej Rasmus, det skal være en ebog som beskriver det koncept man vil i gang med. At begynde at kaste penge efter noget som man kun ved meget lidt om, er en for stor satsning og derfor skal man tilkøbe sig viden inden man går i gang.

  7. AAhh okay, var også det jeg gættet på, men lød bare på måden det var skrevet at bogen hed køb en ebook.

    Men så har jeg det på det rene :)

  8. Beklager hvis det ikke var klart. Kunne ellers være interessant med en ebog om at købe en ebog (not).

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig