Det er ikke første gang jeg bringer programmet HyperVRE på banen og det bliver nok heller ikke den sidste gang. Dette lille program bliver ved med at overraske mig (positivt) og derfor vil jeg i dette indlæg komme med en lille update, men også en lille opfordring til alle dem der har downloadet programmet, men som ikke rigtig har fået det brugt.

Jeg vil naturligvis også sende en opfordring til alle dem der endnu ikke har prøvet programmet, men som synes at det kunne være interessant at tjene lidt flere penge på de blogs de i forvejen bruger deres tid på, men uden at det kommer til at koste dem mere tid end den tid det tager at sætte det hele op.

Først en lille opsummering

Hvis du er ny på bloggen eller hvis du blot trænger til at få en lille opsummering af hvad alt dette handler om, så vil jeg anbefale dig at starte med at læse det første indlæg jeg skrev da jeg forklarede omkring programmet. Indlægget hedder: Sådan tjener jeg penge på min blog.

Kort fortalt så bygger det hele på, at de fleste både danske og udenlandske IM (Internet Marketing) blogs tjener meget få penge på Adsense og det samme var tilfældet for min blog. Der kom nogle få klik hist og her, men det blev ikke til ret mange dollars om måneden (vi taler under 10), så det var slet ikke besværet værd.

Til gengæld havde jeg samtidig fundet ud af at der var gode penge i at lave niche websites, hvilket kort fortalt er websider der omhandler meget snævre emner så som ”kakkelovne”, ”køleskabe”, ”bademåtter” eller ”blå fiskefluer”. Kort fortalt noget som folk er interesserede i at købe, men hvor de fleste af dem der har websider omkring emnerne ikke forstår ret meget omkring SEO og anden form for online marketing.

Så var det at jeg faldt over programmet HyperVRE og fandt ud af, at man med lidt øvelse kunne lave niche hjemmesider på en meget nem måde og at disse hjemmesider kunne placeres på samme domæne som den blog man allerede arbejder på (men som ikke tjener penge).

Man kan kort sagt ”udnytte” bloggens ”styrke” (pagerank og indkommende links), uden at det generer den daglige læser af bloggen.

Som jeg også skrev i mit første indlæg, så er der nok nogen der vil synes at dette er en forkastelig, foragtelig og forfærdelig måde at ”drive forretning” på, men det vil jeg lade dem om. Det er et frit land og der er ingen der er tvunget til at følge den måde som jeg har valgt at bruge. :)

Updateringer fra 2008

I mit første indlæg (dateret i maj 2008) fortalte jeg hvordan de ekstra sider havde genereret små 1500 kr. ekstra fra 27. januar 2008 til 27. maj 2008, eller hvad der svarer til 4 måneder.

På årsbasis gættede jeg på at det ville give mig en ekstra indtægt på omkring 1000 dollars eller hvad der svarer til ca. 5000 kr. Med en indsats på at sætte siderne op på ca. 8 timers arbejde, så var det en timeløn på 625 kr.. Jeg ved ikke med dig, men jeg kender ikke mange der har den timeløn. :)

I december 2008 (efter at siderne havde været i gang i 11 måneder), så ville jeg se hvordan det hele var gået og om jeg var tæt på at nå mit mål omkring de 1000 dollars.

Det skal siges at jeg ABSOLUT INTET havde gjort ved siderne i alt den tid. Ingen linkbuilding, optimering eller noget som helst andet. Jeg havde skrevet indlæg her på bloggen på helt normal vis, men intet var ændret i forhold til niche siderne.

Efter 11 måneder var min indtægt nået op på 756 dollars eller ca. 3800 kr.. Det vil altså sige, at jeg var et stykke fra at ramme de 1000 dollars jeg havde gættet på, men det var stadig næsten en timeløn på 100 dollars, så det var jo svært at være rigtig utilfreds.

På det tidspunkt valgte jeg at slette nogle af de HyperVRE sider som ikke længere gav mig nogen indtægt. Det betød at jeg slettede omkring 80-90% af siderne (eller subfolders som det jo i princippet var) og at jeg kun lod de sider været tilbage som genererede en indtægt på mere end 10 dollars om måneden.

I år begyndte siderne at give endnu mere afkast

På trods af at jeg egentlig havde slettet de fleste af de sider jeg havde lavet, så kunne jeg ved min update i marts 2009, kaldet Update På Den Passive Indtægt, konstaterer at jeg havde oplevet en fremgang på næsten 37%.

Jeg skal være helt ærligt og sige, at det ikke var det resultat jeg havde forventet. Mit gæt var at siderne langsomt ville forsvinde fra Googles index og at indtægten ville falde fra måned til måned. Men jeg siger naturligvis ikke nej tak til en stigning i indtægten.

Hvis du vil se hvordan jeg bruger programmet, så se en kort video jeg har lavet her: Hyper VRE Video på Dansk

Hvad så nu hvor vi skriver november 2009?

Hvis jeg skulle gætte ud fra min aktivitet på bloggen her (eller mangel på samme), så ville mit bedste bud have været at siderne var begyndt at tjene færre penge og at de måske endda var stoppet helt med at generere nogen form for afkast.

Men sjovt nok er det slet ikke tilfældet. Det hele går kun bedre og bedre og for at give dig lidt beviser så du kan se at det ikke bare er noget jeg finder på, så kommer her nogle screenshots fra min Adsense konto for henholdsvis september 2009, oktober 2009 og for hele året 2009 (frem til og med 31. oktober) som kun viser indtægten for de omtalte sider.

September 2009


HyperVRE Indtægt September

Oktober 2009


HyperVRE Oktober Indtægt

Januar 2009 – Oktober 2009


HyperVRE Januar til Oktober 2009 Indtægt

Her på det sidste billede jeg har udeladt de fleste af datoerne, da det ellers ville blive et meget langt billede.

Det der er værd at lægge mærke til er, at jeg i marts 2009 var glad for en 37% stigning op til en daglig indtægt på 3,13 dollars og at jeg her talte om at prisen på HyperVRE ($167, hvis man vælger den fulde version) var ingenting imod at kunne generere en årligt indtægt på 1142 dollars (365 x 3,13).

Men nu kan jeg se at min glæde i marts var ingenting i forhold til hvad der rent faktisk kom til at ske. Hvis jeg gætter på at jeg kan holde en daglig indtægt på de 7.55 dollars som du ser på billedet (hvilket nok er i underkanten), så betyder det, at 2009 kommer ud med en indtægt omkring 2755 dollars eller hvad der svarer til ca. 13.700 gode danske kroner.

Jeg har kort sagt betalt min sommerferie i 2010 (til et fornuftigt sted) ved at havde arbejdet 8 timer tilbage i starten af 2008. Det må da siges at være okay i disse krisetider? :)

Er det noget for dig?

Jeg vil igen gerne påpege at denne metode IKKE er noget for alle og at du IKKE kan være sikker på at få de samme resultater som jeg har fået. Jeg er ikke noget specielt og har (som du kan læse) ikke arbejdet ret meget for det, så dine resultater kan sagtens blive meget bedre. Men der er ingen garanti !!

Hemmeligheden er at komme i gang og at arbejde med det. Jo mere tid du bruger og jo mere fokus du har og jo større indsats du lægger, desto bedre vil dine resultater blive.

Der er rigtig mange måder at tjene penge på online og HyperVRE er LANGT FRA den eneste (eller den bedste). Den virker og jeg synes at ovenstående resultater er et tydeligt bevis. Du kan vælge at prøve det af (programmet er gratis, men det er meget lettere hvis du har betalingsversionen), eller du kan lade være. Det er op til dig.

Men jeg kan kun sige, at når jeg sidder på en dejlig hvid strand på et tidspunkt i 2010, så er jeg glad for at jeg prøvede det af tilbage i de kolde vintermåneder i 2007/2008.

Held og lykke med det.

Mikael

Andre interessante artikler: