Home > Misc. > Informationsartikler, der giver links, trafik og troværdighed

Informationsartikler, der giver links, trafik og troværdighed

af Mikael · 6 Kommentarer

Dette er et gæste indlæg fra Michael Aagaard. Michael kontaktede mig og spurgte om han måtte få lov til at skrive et indlæg.

Da jeg kender lidt til Michaels evner indenfor tekst, så sagde jeg naturligvis ja. Da jeg sætter stor pris på når folk deler ud af de ting de ved noget om, så var det oplagt, at lade Michael fortælle om at skrive artikler, da det jo er en af de ting han er særligt dygtig til. Jeg håber derfor at du kan få noget ud af hans indlæg.

/Mikael


Michael Aagaard arbejder freelance som online tekstforfatter og SEO-konsulent. Tjek hans blog Online-Tekstforfatter.dk, hvis du vil lære mere om webtekst, der motiverer og konverterer og giver dig større synlighed i søgemaskinerne.


Informationsartikler er et godt værktøj til at skaffe links, relevant trafik og ikke mindst at etablere dig som ekspert inden for dit forretningsområde. Det kræver dog at dine artikler er relevante og værdifulde for din målgruppe såvel som søgemaskinerne og de sites, hvor artiklerne skal postes – og det kan være noget af en udfordring.

Denne artikel hjælper dig godt på vej ved at gennemgå vigtige aspekter som baggrundsviden og research, målgruppe og problemstilling, mål og metode og sidst men ikke mindst længden af dine artikler.

Baggrundsviden og research

For at du kan skrive en ordentlig informationsartikel, er det naturligvis afgørende, at du har den nødvendige baggrundsviden. Hvis du skriver på enge vegne inden for dit ekspertiseområde, har du selvfølgelig en masse viden.

Er du derimod hyret til at skrive for en kunde, bliver du nødt til at akkumulere denne viden. Få så meget baggrundsstof som muligt fra kunden og brug derefter nogle timer på nettet – tjek søgeresultaterne, relevante fora, blogs, artikeldatabaser, nyhedsmedier, etc.

Målgruppe og problemstilling

Hvis din artikel skal repræsentere en reel værdi for læserne, er det vigtigt, at du kender dine modtagere og det problem, artiklen skal give en løsning på.

Brug igen nogle timer på at undersøge relevante fora, blogs og sites og find ud af, hvad snakken går på – hvilke problemstillinger diskuterer din målgruppe, og hvilke spørgsmål har de?

Mål og metode

Overordnet har du 3 mål med dine informationsartikler:

  1. At etablere troværdighed og ekspertise
  2. At understøtte dine SEO-tiltag
  3. At generere trafik direkte fra artiklerne

1. Du etablerer troværdighed og ekspertise ved:

  • At henvende dig direkte til dine modtagere og deres problemstillinger
  • At dele ud af din ekspertviden og erfaringer
  • At give konkrete tips og løsninger

Mange har en fobisk angst for at give deres ekspertviden væk gratis. Men tro mig (jeg taler af erfaring), jo mere du giver på nettet, jo mere får du igen

2. Artikel-sites og diverse nichefora er gode linkressourcer, der er oplagt at bruge i dit SEO-arbejde. De fleste sites giver dig lov til at lave mindst 1 anchor-link fra “om afsenderen”-feltet, og i nogle tilfælde kan du også linke fra brødteksten.

Udnyt denne mulighed for at få tekst-links med vigtige søgeord til at pege over til relevante sider på dit site, men husk at disse links skal være relevante for artiklen – ellers er det bare spam.

3. Din artikel er i virkeligheden en appetitvækker, der skal motivere læserne til at besøge dit site. Derfor er det vigtigt, at artiklen er superrelevant for sitet, og at der er en rød tråd fra artiklen, til “om afsenderen”-feltet og videre til dit site. Det lader sig nemmest forklare ved hjælp af et konkret eksempel:

Jeg har lige skrevet en række artikler for det amerikanske essay-site WriteWork, der giver studerende adgang til skriveguides og essay-eksempler.

Jeg vinklede den ene artikel mod søgeordet “persuasive essays”, opbyggede den som en kort guide til at skrive persuasive essays, og rundede den af med 3 tips, hvor det ene tip var, at man kan få stor inspiration ved at læse eksempler på andre essays. I “om afsenderen”-feltet forklarede jeg så, at WriteWork giver adgang til tusindvis af essay-eksempler, bl.a. persuasive essays.

Ordet persuasive essays lavede jeg som et tekstlink, der peger over til en specifik landing page på WriteWork, der er vinklet mod at konvertere besøg via dette søgeord. På den måde opbyggede jeg en naturlig argumentation, der giver læseren en logisk grund til at kigge nærmere på WriteWork.

Længde

Mange artikel-sites har et minimumkrav på 350 ord, så skriv ikke mindre det end det. Men pas samtidig på, at din artikel ikke bliver for lang. I min erfaring er 350-700 ord en god længde.

Og så lige et enkelt tip på falderebet

De fleste sites tager kun imod unikke artikler, så der er ikke nogen pointe i at prøve og poste den samme artikel flere gange. Du kan sagtens lave flere forskellige versioner af dine artikler, men lad være med bare at spinne dem med et automatiseret værktøj.

Brug den tid det tager, at skrive forskellige versioner af dine artikler og sørg for at give hver af dem sin egen overskrift.

GD Star Rating
loading...

Tags:

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (6)

  1. Hej Michael

    Super indlæg og jeg kan kun støtte op om din begejstring for informations artikler. Jeg arbejder jo selv med artikel markedsføring, men jeg køber ofte selv produkter på baggrund af tidligere at have læst en informationsartikel.

    Rigtig god forklaring om informationsartikler for både nybegyndere og øvede :)

  2. Super aktuelt indlæg her mens artikeldatabaserne for alvor vinder terræn. Jeg er selv gået i offensiven med at skrive artikler og jeg bruger meget de råd du giver i indlægget.
    Mange folk har store problemer med at skrive så lange tekster, men når man husker de råd du nævner og automatiserer det ved at gøre det ren rutine går det faktisk ret smertefrit.

  3. Tak for et super indlæg og nogle gode råd/tips.

    Må også indrømme at jeg er begyndt at bruge artikler mere og mere, og det virker! Specielt hvis man gør sig umage, som du også selv skriver.

    /Thomas

  4. Jeg må give Michael fuldstændig ret. Det kan virkelig betale sig at skrive gode informative artikler, hvor du deler ud af din viden på området. Det ikke alene giver mere trafik, men det giver så absolut også flere kunder, jo flere steder på nettet man etablerer sig som ‘ekspert’.

  5. Hej Dennis, Mikael, Thomas og Martin – tak for kommentarerne!

    Undskyld det sene svar – jeg er i Brasilien, så tidsforskellen driller lidt ;-)

    Fedt at høre, at I også har gode erfaringer med artikelmarkedsføring, og at I kan relatere til min fremgangsmetode!

    Content is King!

    - Michael

  6. Pingback: Flemming Bonkegaard

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig