Et af kendetegnene ved en blog er, at der over tid kommer flere og flere indlæg (og dermed sider) på bloggen. Det i sig selv er en rigtig god ting, for det betyder, at der over tid vil kunne komme flere og flere potentielle besøgende til bloggen via de meget omtalte long-tail keywords.
Image credit: [ changó ]
Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad long-tail keywords er, så hvis du ikke kender til begrebet, så vil jeg stærkt anbefale, at du søger efter det på Google, da du lige nu potentielt går glip af meget gratis trafik til dine websites.
Udfordringen med en blog
Som jeg ser det, er en af de større udfordringer ved en blog, at mange af de tidligere indlæg på bloggen går lidt i glemmebogen og med tiden vil de bevæge sig ned til nogle dårligere placeringer i søgemaskinerne. Dette skyldes oftest, at nyhedsværdien forsvinder og at der derfor ikke bliver oprettet nye links til de pågældende sider.
Der er selvfølgelig undtagelser som hvis du har skrevet et SUPER indlæg der bliver ved at være relevant i årevis! Men for de fleste indlægs vedkommende, vil de langsom gå tabt i mængden. Heldigvis er der flere måder du kan undgå eller minimere at dette sker og jeg vil her tale om et par af de metoder som jeg selv finder mest anvendelige.
Den langsommelige, men grundige måde
Lad os antage, at man over tid har fået skrevet noget der ligner små 1.000 indlæg over en 3 års periode. Ikke alle indlæg vil være af lige høj kvalitet og jeg vil absolut anbefale, at du kun bruger tid på de gode og gennemarbejdede indlæg, da det ikke er tiden værd at linke til dårlige indlæg som dine besøgende ikke vil have den store nytteværdi af at læse.
Grunden til at jeg kalder det “den langsomme metode” er, at du ved at gennemgå dine gamle indlæg finder frem til de bedste af dem og begynder at skrive nye indlæg om det samme emne som de gamle. I de nye indlæg linker du så til det gamle indlæg med anchor tekster der passer til emnet for det gamle indlæg.
Det nye indlæg kan forfattes ved at skrive mere uddybende omkring emnet, skrive omkring eventuelle nye ting der er sket indefor det pågældende område eller på anden måde give eventuelle nye læsere af bloggen “value”.
Metoden tager tid, men giver et rigtig godt udbytte for både dine læsere og dig selv.
Den hurtigere, men sløsede metode
En lidt enklere metode, som dog ikke på samme måde giver læseren helt så meget værdi, er at benyttet det plugin der hedder SH-autolink. Dette plugin kan benyttes til mange forskellige ting, og som det er lige nu, så benytter jeg det selv primært til affiliate produkter, så jeg sikrer, at hver gang jeg nævner dem i et indlæg eller andre nævner dem i kommentarerne, så oprettes der automatisk et link til det pågældende produkts salespage.
Men det omtalte plugin, kan også bruges til at oprettet links til gamle sider på en nem måde. Den letteste måde vil være, at du allerede fra din første post på din blog gør brug af det, så det bliver en naturlig del af at skrive et indlæg.
Et eksempel kunne være, at du havde skrevet et langt indlæg omkring det plugin der hedder SH-autolink. Det er et ret unikt navn, så ved at oprettet et autolink med “SH-autolink” som “det specifikke ord/sætning” der peger til den pågældende post, så vil alle fremtidige omtaler af dette plugin linke tilbage til det gamle indlæg.
Ulempen ved massivt brug af SH-autolink
Udfordringen ved at benytte den nemme løsning er, at du på sigt vil have rigtig mange autolinks i hvert eneste nyt indlæg du skriver. Dette vil specielt gøre sig gældende, hvis du vælger at ordet “penge” eller “internet”, skal autolinke til et specifik indlæg.
Den bedste måde at benytte plugin’et på, er altså ved at gøre brug af specifikke sætninger eller produktnavne, således at det kun vil være af og til, at der bliver oprettet et link til det gamle indlæg. Til gengæld vil du over tid få et site som har en super effektiv interlinking struktur og dine gamle indlæg vil langsomt begynde at kravle opad i søgemaskinerne.





October 6th, 2008
October 2nd, 2008
October 2nd, 2008
4 Comments at "Interlinking af gamle blog poster"
Godt indlæg
interne links er noget som mange overser, eller ikke priotere ret højt. Om det er fordi folk ikke ved hvor vigtigt det er, ved jeg ikke.
Det er ikke alene godt for søgemaskinerne, men det forøger også brugervenligheden en hel del.
Jeg vil lige kigge nærmere på SH autolink (Som du mangler at linke til
)
Det skulle meget gerne være kommet på nu. Beklager
Er ret grøn ift. wordpress og hvad der findes af plugins. Jeg vil straks kigge på det. Tak for infoen
[...] som Wikipedia Posted By: Mikael Published in WP Plugins 22Jul Du kan måske huske at jeg tidligere omtalte et plugin kaldet SH-autolink som gav dig mulighed for automatisk at linke specifikke keywords til [...]
Comment Now!