Home > Case 2008 > Januar måneds status på Brians case 2008

Januar måneds status på Brians case 2008

af Brian Brandt · 11 Kommentarer

Januar måned viste sig at blive en succes. En masse nye aktiviteter blev tilføjet listen der kunne hjælpe salget og kendskabet til Webshop Hvordan. Lad os prøve at gå tilbage til første indlæg, selve projektplanen for casen. Der havde jeg i januar følgende opgaver:

Tidsplan
1. januar ““ klar med at kunne modtage dankort
1. januar ““ begynder at sælge ebogen igennem ebog.dk
15. januar ““ Udgivelse af Webshop Hvordan Light version
1. februar ““ ½ sides annonce i iværksætter magasinet Young Inc.
1. februar ““ start på Adwords der kan bakke Young Inc. Magasinets annonce op.

Det første punkt har jeg desværre stadig ikke fået på plads. Jeg har ellers fået en programmør til at lave selve købsdelen, men PBS har været lidt meget langsomme, selvom jeg har ringet derind adskillige gange. Nu hænger den dog på min programmør som jeg ikke lige kan få fat i, da han skal lave en slags kvitteringsside til når man har gennemført købet.Ebog.dk har været en okay succes. Begrænset, men der er dog kommet salg igennem det. Jeg har endda været på forsiden af deres hjemmeside som en “featured bog”. Det havde jeg taget et screen dumb af, men det er desværre blevet væk.Min bog er blevet anmeldt et par forskellige steder, med ret positive træk, men det kan jo altid blive bedre, og derfor lærer jeg af hver anmeldelse og redigerer ebogen til efterhånden. Det har også gjort, at den nu er i en version 3.1 og snart klar til en stor officiel opdatering til 4.0.
Steder den er anmeldt:

Hvis I kender til flere steder den er blevet anmeldt, må I meget gerne sende mig et link (brianbrandtmadsen (@) gmail (.) com).

Light versionen er kommet på websitet, og det er en fantastisk succes.

Pr. 1. februar havde 88 personer downloaded den gratis light version af Webshop Hvordan. Jeg har så brugt et par enkelte opfølgningsmails, hvor jeg også har givet en deadline rabat, som sluttede netop pr. 1. februar. Det har resulteret i 6 salg, hvilket jo giver en god konverteringsrate, på 6,8% i en nyhedsmail, som jeg synes er helt okay. Også taget i betragtning, af de sidste 10 personer ikke har fået en mail endnu, da der lige skal få nogle dage inden jeg sender den.

Jeg fik min annonce færdig til iværksættermagasinet YoungInc. Det kommer på gaden d. 1. februar i et oplag på 50.000 stk, så det forventer jeg mig meget af. Bladet er ikke kommet online endnu, så I kan ikke se annoncen endnu, men hvis du går på en af de mange universiteter den ligger på, så tjek lige magasinet igennem og se efter min annonce. Jeg skal nok smide et link når den er online.

Nu er jeg startet på Google Adwords, og det er lidt svært at se om det er blevet en succes. Jeg havde 300 kroner til gode fra et webhotel jeg købte, så der er som sådan ikke brugt nogle penge på det endnu. Jeg har vel fået omkring 75 klik, og betalt lige omkring 200 kroner for det. Det har vist mundet ud i 1 salg, så det er jo ikke videre godt, men jeg håber at folk kommer tilbage igen når de nu kender bogen.

Derudover har jeg startet nogle ekstra initiativer som ikke var planlagt.

Ewards.dk, som desværre er blevet syltet lidt igen, da jeg pludselig fik meget travlt med alt muligt andet personligt.

Bannerannonce på Studie&Elevjob, det var billig reklame, og det ligger inden for målgruppen, unge iværksættere.Så har jeg fået sparket en masse pressemeddelelser ud, hvilket også har resulteret i et par henvendelser om anmeldereksemplarer, som jeg er meget spændt på hvordan det går med. Så hold øje med medierne den næste uges tid, hvem ved, måske står Brian Brandt der og taler om sin nye ebog.

Statistik

Ja, lidt statistik skal der jo til.

  • 1166 besøgende
  • 67% henvisningswebsteder
  • 23% søgemaskiner
  • 10% direkte trafik

Jeg har lavet en “bestil ebogen” side, som er den side jeg vil regne min konverteringsrate ud fra, da det er den side man klikker igennem for at bestille. Den er blevet besøgt 234 gange.

Hvor mange har du så solgt

Det er faktisk blevet til over budgettet.

  • 3 ebøger hos ebog.dk
  • 13 ebøger igennem websitet
  • 1 ebog ved bankoverførsel

Så i alt er det faktisk blevet til 17 ebøger i januar måned og målet var 10, så jeg er faktisk på 158% af budgettet, hvilket må siges at være en kæmpe succes. Set ud fra de 234 gange, så er konverteringsraten på (17-(6 light-salg) * 100 / 234) = 4,7%, som jo vel er okay.

Udgifter indtil nu

Lidt udgifter skal der jo være.

  • Adwords ““ 193 kroner (men det er ikke faktiske udgifter, da jeg havde en discountkupon).
  • Ejunkie ““ 25 kroner

Med disse tal vil jeg helt klart definere januar som en succes, og jeg forventer mig endnu mere salg i februar, som jeg er sikker på kan lade sig gøre.

Hvad har jeg lært af januar måned

Man lærer efterhånden som man lever.

  • Det er svært at holde fokus, som jeg tidligere har skrevet, men jeg synes jeg er blevet bedre. Især efter jeg fik revet en masse RSS feeds ud af readeren, det har ligesom skærpet min indsats.
  • Google Adwords er ikke bare noget man lige gør, specielt ikke med en ebog, og der skal rigtig mange søgeord til. Jeg har vel over 300 søgeord i min kampagne, og det er vist ikke engang nok.
  • Undervurder ikke en lightudgave og nyhedsmails. Det kan godt være der kun kommer et eller to salg, men det er jo gratis markedsføring, så det kan nærmest kun blive en succes.

Nu krydser jeg så bare fingre for annoncen i magasinet og pressemeddelelserne, så skal jeg komme igennem februar måned med succes.

GD Star Rating
loading...

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Brian Brandt

gravatar

Brian Brandt laver hjemmesider og har specialiseret i WordPress CMS. Han er også forfatter til den eneste danske bog/hæfte om WordPress. Han har også arbejdet med online marketing i mange år, og deler ud af sin erfaring på hans personlige blog om iværksætteri og online markedsføring.

Kommentarer (11)

  1. 17 salg allerede, det er da fornemt.

    To forslag herfra:
    1) Jeg savner lidt information om prisen. Er det inkl. eller eksl. moms? Det står ikke noget sted på hjemmesiden.

    2) Under “Betalingsinfo” vil jeg foreslå at bruge gif i stedet for jpg. Så bliver det mindre grumset og fylder oftest også mindre.

  2. Tillykke med succesen. Fedt at høre at det går godt, og især at du er så entusiastisk med dit projekt.

    Det lyder jo som om du tjener rigtige penge på det her.

  3. (Off topic: Kan du ikke lige indsætte et linjeskift mellem overskrifter og listepunkter. Lige nu er det nærmest ulæseligt i firefox og ikke kønt i IE.)

  4. Takker..
    Jeg har nu tilføjet (inkl. moms) ;-)
    Betalingsinfo må lige vente med at skifte til .gif. Det er ikke topprioritet lige nu.

  5. Det virker ret underligt det her.
    Du har kun angivet to steder den er blevet anmeldt, men faktisk er den blevet anmeldt her også – http://www.hjemmejob.dk/start-en-webshop/webshop-hvordan-anmeldelse-af-ebog-med-hj%c3%a6lp-til-start-af-webshop/

    Hvor han skriver han har fået lov til at anmelde den (jeg læser det som han har fået den gratis imod at så anmelde den) – desuden tilbyder han 10% rabat. Så jeg ved ikke lige hvordan du kan glemme hans anmeldelse.

    Men ellers et rigtig flot resultat! – Det er jo lovende.

  6. Kæft jeg må have set synder så :)
    Synes der var en anden URL der.

  7. Øh.. Den står da deroppe.. Den står lige over ecoms.dk link også.

    Han skrev til mig om han måtte få et eksemplar som han kunne anmelde på hans blog, da han var i gang med at skrive om det at starte en webshop. Så det var jo nærliggende. ;-)

  8. Rigtig rigtig flot resultat Brian. Det viser bare hvor meget man kan få ud af at lave et godt stykke arbejde og så arbejde målrettet og fokuseret mod de mål man har sat op.

    Jeg er sikker på at effekten vil sprede sig som ringe i vandet.

  9. Lækkert med en god start på året.

    Det må give et fint energiboost at have lagt så godt fra land?

  10. Takker, Riisager ;-) . Det var toppen at se den artikel.

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig