Hvis du er træt af at skulle have andre til at lave modifikationer i dit Wordpress theme eller du kontant løber hovedet mod en mur når du forsøger selv at rode med php-koden, så er der nu håb forude. Den gode (og meget talentfulde) Jeffrey Way fra NetTuts har besluttet sig for at lære sig selv php. Baggrunden er, at I hans funktion som webdesigner møder flere og flere kunder der har brug for hjælp til php (blandt andet pga. den store udbredelse af Wordpress).

Jeffrey kender til flere af de andre kodesprog og da han i sit indlæg fortæller at syntax’en er meget ens, så har han selvfølgelig en lille fordel i forhold til folk der ikke kan kode. Men heldigvis er han meget pædagogisk i sin måde at forklare tingene på, så selvom du ikke er skrap til diverse underlige kodesprog, så vil du sagtens kunne følge med hvis du er villig til at bruge tiden til at sætte dig ind i tingene.

I det første indlæg (i en serie af flere) kommer han ind på nogle basale og fundamentale ting omkring php. Alt sammen noget som er rart at have på plads hvis man er begynder (selvom jeg kender lidt til php, så er jeg stadig novice).



Indlægget henviser til en masse gode sider som er værdifulde i et forsøg på at lære php. Blandt andet anbefaler Jeffrey en side der hedder Lynda.com. Jeg kender ikke siden, men den skulle eftersigende indeholde en bunke af gode videoer der blandt andet kan hjælpe en til at lære php.

Jeg har selv besluttet at jeg vil følge med i Jeffrey’s forsøg på at lære php. Jeg har ikke en forventning om at blive lige så dygtig som ham, men der vil helt sikkert være meget jeg kan lære. Du kan tilmelde dig hans rss feed her hvis du også har lyst til at følge med.

Andre interessante artikler: