Home > Getting Traffic > Markedsføring med artikler – Vigtigheden af en effektiv overskrift

Markedsføring med artikler – Vigtigheden af en effektiv overskrift

af Mikael · 10 Kommentarer

Som jeg skrev i mit sidste indlæg omkring artikel marketing tips så vil du kunne gøre brug af artikel databaser på engelske sites selvom du har en dansk hjemmeside og linker med danske ord.

Dog skal du være opmærksom på, at der vil være nogle engelske sites (bl.a. Ezinearticles) der ikke accepterer at artiklerne linker til et website på et andet sprog.

Heldigvis gør det ikke så meget da der er masser af artikel databaser online (mit gæt er +1.000), så at nogle få skulle afvise din artikel gør ikke noget.

Når jeg skriver “+1.000″ så må du endelig IKKE begynde at oploade artikler manuelt til alle 1.000. Det ville være et forfærdeligt spild af din tid og du vil slet ikke få nok “værdi for pengene”. Derimod vil det være smart at finde en automatisk måde at gøre det på, men det skal jeg nok vende tilbage til i et senere indlæg.

Lær at skrive en god overskrift

En af de allervigtigste ting og en af de første ting der har betydning for din artikels succes er den overskrift du benytter. For nogle af jer lyder det måske banalt, men jeg ser så ufatteligt mange super dårlige overskrifter på artikler, at der i hvert fald er nogen derude der ikke helt har fanget ideen :)

Overskriften på din artikel har 3 formål:

  1. Den skal få folk der søger i artikel databasen til at klikke på den, så de ser artiklen.
  2. Den skal få de søgende i søgemaskinerne der ser artikeltitlen i resultaterne til at klikke på linket og blive sendt videre til artikelen i artikel databasen så de kan læse den.
  3. Den kan indeholde 1 eller 2 “søgeord” som du vil have artiklen til at placere sig i søgemaskinerne for.

Da 2 ud af 3 handler om at få folk til at klikke sig videre hen til artiklen pga. overskriften alene, så skal dette være dit hoved fokus. At overskriften indeholder et “søgeord” er et plus, men afhængigt af hvad din strategi er, så er det ikke en nødvendighed.

Men hvordan får man så folk til at klikke?

Når du skriver overskriften, så har du ca. 65 tegn til din rådighed. Hverken mere eller mindre. Dette er alt hvad der kan vises i Google når din artikel kommer frem i en søgning. Hvis overskriften er længere, så vil den blive afkortet med punktum’er som vist på billedet herunder.

God og dårlig overskrift

Eksemplet herover viser så tydeligt at det ikke kun er overskriften, men også den forklarende tekst hvor de har et problem. Dog skal det siges, at den forklarende tekst kan være søgemaskinens skyld og ikke nødvendigvis deres egen.

Hvad får folk til at klikke?

Her er det, at ugebladsjournalisten skal komme op i dig. Ugeblade er eksperter i den slags og den bedste måde at lære det på, er ved at få fat i nogle af dem. Hør evt. pigerne i din familie eller omgangskreds om ikke de har nogle gamle blade du kan låne (med mindre du har nogle selv naturligvis) :)

Ved blot at læse 5-6 forsider, så bør du kunne danne dig et rigtig godt billede af hvordan de skaber interesse.

Som eksempel, så prøv at gætte hvilke af to overskrifter der kunne komme fra et ugeblad og hvilken der kunne være uploadet i en artikel database af en person der ikke vidste at en god overskrift var vigtig:

Eksempel 1:
Vægttab med piller

Eksempel 2:
NYHED: Dansk Vægttabspille – Få Succes På 1 Uge. Se Resultater!

Hvis du havde søgt på Google omkring noget med vægttab og piller, hvilken af de to resultater ville du så have klikket på?

Jeg vil vove den påstand, at selvom eksempel 1 lå nummer 1 i søgeresultaterne og eksempel 2 lå nummer 2, så ville nummer 2 stadig få flere klik end nummer 1. Så den rigtige overskrift har ENORM betydning.

Lister virker rigtig godt

En af de typer overskrifter der er rigtig effektive og som det samtidig er let at skrive artikler omkring, er “lister”. Top3, top5 og top10 lister har igen og igen vist at få folks interesse og det kan du udnytte når du markedsfører dig med artikler.

Sæt dig i 10 minutter og tænk over nogle hovedområder inde for din niche hvor folk har ekstra stor interesse.

Lad os f.eks. antage, at du er advokat og ønsker at markedsføre din forretning via artikler. Nu er jeg ikke ekspert indenfor branchen, men her er nogle ideer til overskrifter:

  • Top 3 Metoder Til At Reducere Din Advokatregning
  • 5 Effektive Måder At Beholde Formuen Ved Skilsmisse
  • 10 Uundværlige Tips Når Du Skal I Retten

Du skal selvfølgelig have noget interessant at skrive i de enkelte punkter, så hvis du ikke kan finde på 10 ting, så lav en liste med 5. Antallet er ikke vigtigt, men TALLET (aka listen) er vigtig.

Konklusion

Der kan skrives rigtigt meget om emnet “overskrifter”, men jeg håber at dette indlæg har givet dig en lidt bedre forståelse af, hvorfor det er vigtigt med en god overskrift. Hvis ikke folk klikker på overskriften så er alt andet du skriver mere eller mindre ligegyldigt.

I næste indlæg vil jeg dykke lidt længere ned i artiklerne og fortælle lidt nærmere omkring hvad du også skal huske at være opmærksom på når du skriver dem.

God fornøjelse,
Mikael

GD Star Rating
loading...

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (10)

  1. Spændende læsning. Det er i det hele taget godt at tænke i overskrifter, når man er tekstforfatter til kortere tekster (fx på hjemmesider), som folk normalt blot skimmer.

    Der findes i øvrigt en rigtig god guide til udformning af overskrifter i Joe Vitales “Hypnotic Writing” fra 2007.

    Dbh
    .-= Marcus Janby´s last blog ..testing”¦ =-.

  2. Hej Marcus, jeg har en helt del af Joes bøger og hæfter. Der er ingen tvivl om at hans ideer virker rigtig godt. Jeg skal dog blankt erkende at jeg kun er kommet halvvejs igennem den ene af bøgerne (kan ikke huske hvilken), så der er et godt stykke vej endnu :)

  3. Hej Mikael…
    Jeg tror, at det er med overskrifter som med rytme. Det er ikke noget, der kan læres – det skal komme indefra, men selvfølgelig kan man da godt læse sig til nogle tips, der kan få een på rette spor. Og så er det jo fedt, når man har gjort en god overskrift. Så kan man simpelthen mærke det i maven. Altså en slags mavefornemmelse EFTER at noget er sket ;o).

    Hvad mener du egentlig med “Lister” – er det punkter med gode punchlines du mener?

    Mange hilsner fra Erik

  4. Hej Erik,

    Ingen tvivl om at nogen har en “evne” som andre ikke har, men når det er sagt så vil jeg stadig mene at det ikke er nødvendigt at have denne evne i denne henseende :) Man kan stadig få bunker af succes uden.

    Omkring lister, så er det ligesom dem folk lapper i sig i diverse ugeblade og sladderaviser: 10 tips til fladere mave, 7 gode råd til bedre sex osv. osv. Det virker bare på os mennesker :)

  5. Hejsa

    Jeg er sikker på, at alle kan lære at skrive super “klikbare” overskrifter. Som så meget andet er det et spørgsmål om at øve sig så meget som muligt og suge alt den inspiration, man overhovedet kan komme i nærheden af. På min nystartede blog har jeg postet er par indlæg om overskrifter, der kan være til inspiration – tjek fx: http://online-tekstforfatter.dk/fa-flere-til-at-l%C3%A6se-din-webtekst-med-disse-5-testede-og-tidl%C3%B8se-overskrifter/

  6. Det er nogle super gode råd, som du kommer med Mikael.

    Har du gjort dig nye erfaringer mht. overskrifter her et års tid efter? og har du oplevet forskel hvilke typer overskrifter, der virker bedst på engelske artikler vs. danske?

  7. Hej Dennis,

    Nope. Tror ikke at overskrifter er noget der ændrer sig særlig meget. Jeg mener stadig, at de ting jeg har skrevet i indlægget er de gældende.

  8. Så behøver jeg ikke at opfinde den dybe tallerken igen :) Jeg vil henvise andre til dette indlæg, når der skal gives råd om overskrifter :)

  9. Genial Artikel, og selvom den har lidt over 2 år på bagen, så er det hele stadig meget vigtig at tænke på.

    Jeg har ofte brugt dette billede: http://www.seoresearcher.com/images/articles/click-distribution-serp.jpg da man her kan se hvordan klikprocenten ser ud. Om de stadig passer kan jeg dog ikke garantere for, men da jeg brugte det, ramte det meget godt, og jeg kunne nemt tweake klikprocenten til min fordel ved at ændre overskriften, samt meta-description til noget som folk fandt interessant, i stedet for en “average” overskrift, som man ser overalt.

    Rigtig god artikel, som også i dag passer meget godt!

    Med Venlig Hilsen
    Morten

  10. Hej Morten,

    Ja overskrifter er stadig en vigtig del den dag i dag og ligeledes meta description. Så til alle der endnu ikke tænker i de baner, kan det kun anbefales at starte nu.

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig