Dette indlæg har jeg egentlig set frem til at skrive siden jeg startede min case 2008 for en måned siden. Simpelthen for at se hvad der kunne komme ud af at holde fokus på en enkelt ting (i realiteten blev det at holde mere fokus end normalt og ikke kaste sig over nye ting). En gammel vane kan være svær at bryde og det vidste sig i hvert fald for mig. Så det er godt at jeg har Brian til at sætte mig på sporet igen, når jeg begynder at tale om at lave et forum mv.
Men hvad er der så sket i den seneste måned? Inden jeg begynder at give jer noget statistik, så vil jeg gerne lige vise et lille billede af hvordan websitet nu ser ud. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg blev nødt til at give det en lille smule mere prof. design og samtidig også ændre temaet en lille smule. Emnet “pet insurance” er som sådan eftersøgt nok, men jeg følte bare, at det ville blive en kedelig hjemmeside og at jeg ville få svært ved at blive ved med at komme på nyt indhold.
Ændring i temaet
Derfor valgte jeg at lave temaet om til “pet health and insurance”, da jeg mener at de to ting går godt hånd i hånd. Denne lille tvist giver straks en kæmpe mængde nye emner der kan skrives om og det vil helt sikkert også blive lettere for den almindelige læser, at begynde at kommentere på de forskellige indlæg. Samtidig så er helbredsrelaterede keywords heller ikke billige, så den del skal også nok kunne indbringe lidt indtægter.
Designet jeg har valgt er langt mere kæledyrsorienteret end det var før, hvilket jeg håber vil få de besøgende til at ville kigge rundt på siden inden de bevæger sig videre. Jo mere jeg kan få folk til at blive, desto større er sandsynligheden for at de tilmelder sig mit RSS feed.
Væk med adsense reklamerne
Dernæst har jeg valgt at fjene alle reklamer (minus Kontera), da jeg håber at det vil gøre det lidt lettere for mig at tiltrække nogle af de mange links jeg har brug for til at få nogle bedre placeringer i søgemaskinerne. Mange sites har ikke lyst til at linke tilbage til sider der er fyldt til renden med reklamer og det kan jeg såmen godt forstå. Så nu starter jeg uden og så kommer der måske lidt på hen ad vejen.
Ny statisk wp forside
Yderligere har jeg valgt en statisk forside til wordpress bloggen og det er der egentlig to grunde til. Den første var, at jeg ikke har prøvet at lave en statisk forside til en blog før, så det skulle prøves af. Den anden var, at jeg føler at jeg kan give en mere professionel indgangsvinkel til siden, så der ikke hele tiden står en nyt indlæg om et mere eller mindre interessant emne på forsiden.
Jeg arbejder dog stadig på at få lavet en eller anden form for boks, der kan finde små brudstykker af nogle af de bedste indlæg, således at jeg hele tiden kan have noget “fresh content” på forsiden. Men der må findes et plugin eller noget lignende jeg kan benytte mig af.
Det gamle blog design
Her er så et billede af hvordan bloggen så ud før. Ikke videre køn, men den var god til at konvertere besøgende til $$. Nu ved jeg endnu ikke hvordan det nye design kommer til at konvertere, men det bliver næppe helt så godt.

Det nye blog design
Et design der efter min mening er væsentligt mere indbydende og venligt. Designet er en gratis standard template som jeg har modificeret rundt omkring.

Men nu til statistikken
Som du måske kan huske, så er denne blog et gammelt levn som jeg har fundet frem af gemmerne. Det betød også, at den både havde pagerank, indhold og en del indekserede sider da jeg startede. Desværre fik jeg lavet noget rod i min WP opdatering (glemte at deaktivere plugins), hvilket gjorde at databasen blev ødelagt. Alle de gamle indlæg gik derfor til grunde (ingen backup).
Den del har været til at se på statistikken i takt med at de gamle sider blev de-indexeret og samtidig så kom Google forbi og legede lidt med PageRank.
Tallene
Tallene du ser i parantes, er tallene fra da jeg startede casen. Se eventuelt det indledende indlæg for mere info.
Google PageRank: 1 (2)
Alexa Rank: 2,486,991 (4,646,017)
Backlinks unikke IP’er – Google: 7 (0)
Backlinks unikke IP’er – Yahoo: 59 (35)
Backlinks unikke IP’er– MSN: 0 (0)
Antal besøgende i uge 52 (år 2007): 33 (57 sidevisninger)
Antal besøgende i januar 2008: 140 (226 sidevisninger)
Indexerede sider – Google: 16 (66)
Indexerede sider – Yahoo: 67 (98)
Indexerede sider – MSN: 95 (73)
Konklusion
Ovenstående tal springer lidt frem og tilbage og det skyldes primært den tidligere nævnte fejl og de-indexering af en masse sider. Den positive del af det er, at der er kommet flere backlinks i både Google og Yahoo, mens MSN stadig ikke vil lege med mig.
Sidevisningerne tør jeg ikke rigtig tage som et udtryk for noget reelt, da en del her fra AntPhilosophy har været forbi, så jeg ved ikke hvor retvisende det der.
På indtjeningssiden (til jeg fjernede reklamerne) ser det således ud:
Adsense: $2.01
Kontera: $0.75
Så alt i alt ikke den store indtægt, men alligevel nok til næsten at kunne betale både hosting og domæne for et år, så det er ikke helt skidt.





