Home > Case 2008 > Mikaels Case, Tallene for måned 3

Mikaels Case, Tallene for måned 3

af Mikael · 6 Kommentarer

Marts måned er gået og vi har taget hul på April med alle de jokes der nu ellers kan fyres af. Heldigvis bruger jeg ikke meget tid på at læse diverse aviser og se diverse nyhedsprogrammer, men selv i de blogs jeg følger med i, har 1. april hærget.

Derfor har jeg ventet med at udgive mine tal for min Case 2008 til i dag (2. april), så der ikke kunne opstå tvivl om hvorvidt der var noget sjov i mit indlæg.

Website udbygning i marts

Februar rejste jeg på ferie og var i det hele taget en doven hund, hvilket resultaterne også tydeligt viste. Måneden viste, på trods af dovenskab, en lille fremgang, men ikke noget der var værd at skrive hjem om. Samtidig viste Brian hvordan det skulle gøres med sin ebog Webshop Hvordan og jeg kan kun tage hatten af for hans indsat og resultat. Jeg er spændt på at se hvad han har præsteret i marts.

Selv besluttede jeg, at der skulle ske noget mere i marts og jeg fik derfor skrevet nogle indlæg som var velvalgt udfra keyword med lav konkurrence. Om det kun er det der har gjort udfaldet eller om andre ting også har spillet ind, har været svært at vurderer, men som du kan se nedenfor, så er tallene fornuftige.

Udover mine indiske linkbyggere, så har jeg også selv forsøgt at finde relevante blogs, fora mv., hvor det var muligt for mig at lægge et link. Det er også lykkedes i et rimeligt omfang og om noget tid, så er jeg sikker på at “mange bække små…”.

Statistikken for marts

For at vise udviklingen over tid, har jeg nu valgt at indsætte tallene i et lille skema, så det (forhåbentligt) giver et lidt bedre overblik for dig som læser.
Statistik for marts 

Som du kan se er min Alexa Rank faldet endnu ca. 300.000, hvilket er ganske fornuftigt. Jeg ved dog ikke hvor stor effekt det kommer til at have, men det viser da i det mindste lidt om at det går i den rigtige retning.

Besøgstallet er også steget ganske fornuftigt fra 159 til 282 på en måned, hvilket svarer til en stigning på ca. 65%, hvis man tager højde for forskellen i antal dage for hhv. februar og marts. Ligeledes er antallet af sidevisninger steget, men her kun med 53%, hvilket vil sige at den enkelte besøgende kigger på færre sider pr. besøg.

Da jeg endnu ikke kører andet end Kontera reklamer på siden, så har jeg ikke nogen spændende indkomsttal jeg kan dele med jer. Målet er også stadig at nå de 1.000 daglige besøg, hvilket vil sige at jeg nu er nået lige knap 1% af målet.

Er det skidt? Næ, egentlig ikke. Det er naturligvis ikke så langt som jeg gerne ville have været nået, men der er kun gået 3 måneder og der kunne sagtens være smidt meget flere timer efter opgaven. Så er jeg egentlig godt tilfreds.

Opgaven for april

Ideen med at skrive flere indlæg der går efter keywords med lav konkurrence, tror jeg vil være en rigtig god måde at få flere besøgende til sitet på. Derudover skal jeg til at have gang i at få skrevet minimum 5 artikler til at lægge ud på diverse artikeldatabaser. Det giver gode backlinks og der kommer også en del besøgende gennem de enkelte artikler.

Yderligere bliver jeg ved med at finde blogs og fora, hvor jeg kan lægge min signatur. Slutteligt, så forventer jeg også snart at kunne se noget mere effekt af de gode inderes arbejde, men det må vi se om er lykkedes når vi skriver 1. maj.

GD Star Rating
loading...

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (6)

  1. Glæder mig til at høre nyt om de indere :-)

    Er der forøvrigt nogen der ved hvad pokker der er sket med Semoblog.com?
    Jeg var netop ved at arbejde mig ned igennem hans liste med danske kataloger, men nu ser det ud til at hans site er blevet suspended.

  2. Det har jeg også prøvet engang. Det kan der være mange grunde til og ofte er det kun et spørgsmål om at man har sit website liggende på en IP der af den ene eller den anden grund er midlertidigt lukket. Udbyderen lukker gerne midlertidigt ned hvis der er nogen der klager over et eller andet.

    Det er i hvert fald den forståelse jeg har fået. Men det skal såmen nok være oppe at køre om 24 timer.

  3. godt at se fremskridt..
    Ja, jeg har også været ved at gennemgå listen, og nu er den gået helt i spunk!

    Var det mon hans Aprilsnar der gjorde udslaget? ;-)

  4. Ja, det er Google der har klaget :)

  5. Mikael det er flotte procenttal, men de absolutte tal er til at overse, synes jeg nok. :-)

    Kunne være interessant hvis du ville tilføje en eller anden slags google ranking for et eller to af dine vigtigste søgefraser i dit skema.

    Kunne også være spændende at se hvor mange henvisninger du har per måned fra Google, Yahoo og Ask som en udvikling.

  6. Hej Anders, tak for dine ideer og du har helt ret i at de absolutte tal er til at overse. Jeg prøvede faktisk at fremskrive med den samme procentvise vækst for resten af året og det vil “kun” betyde at jeg lander omkring 700 daglige besøgende. Så det er jo ikke godt nok.

    Jeg skal se hvad jeg kan gøre for at smide lidt mere statistik ind i billedet. Grunden til at jeg ikke har gjort det er at tallene lige nu er så små, så det giver et meget dårligt billede af hvad der egentlig sker.

    Ideen omkring keywords er glimrende og det skal jeg nok opdatere med når jeg hører fra inderne (de lovede at de vendte tilbage inden for ca. 14 dage).

    Derudover fører jeg selv statistik på alle de keywords jeg går efter, så det lover jeg at der nok skal komme en update på næste gang.

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig