Marts måned er gået og vi har taget hul på April med alle de jokes der nu ellers kan fyres af. Heldigvis bruger jeg ikke meget tid på at læse diverse aviser og se diverse nyhedsprogrammer, men selv i de blogs jeg følger med i, har 1. april hærget.

Derfor har jeg ventet med at udgive mine tal for min Case 2008 til i dag (2. april), så der ikke kunne opstå tvivl om hvorvidt der var noget sjov i mit indlæg.

Website udbygning i marts

Februar rejste jeg på ferie og var i det hele taget en doven hund, hvilket resultaterne også tydeligt viste. Måneden viste, på trods af dovenskab, en lille fremgang, men ikke noget der var værd at skrive hjem om. Samtidig viste Brian hvordan det skulle gøres med sin ebog Webshop Hvordan og jeg kan kun tage hatten af for hans indsat og resultat. Jeg er spændt på at se hvad han har præsteret i marts.

Selv besluttede jeg, at der skulle ske noget mere i marts og jeg fik derfor skrevet nogle indlæg som var velvalgt udfra keyword med lav konkurrence. Om det kun er det der har gjort udfaldet eller om andre ting også har spillet ind, har været svært at vurderer, men som du kan se nedenfor, så er tallene fornuftige.

Udover mine indiske linkbyggere, så har jeg også selv forsøgt at finde relevante blogs, fora mv., hvor det var muligt for mig at lægge et link. Det er også lykkedes i et rimeligt omfang og om noget tid, så er jeg sikker på at “mange bække små…”.

Statistikken for marts

For at vise udviklingen over tid, har jeg nu valgt at indsætte tallene i et lille skema, så det (forhåbentligt) giver et lidt bedre overblik for dig som læser.
Statistik for marts 

Som du kan se er min Alexa Rank faldet endnu ca. 300.000, hvilket er ganske fornuftigt. Jeg ved dog ikke hvor stor effekt det kommer til at have, men det viser da i det mindste lidt om at det går i den rigtige retning.

Besøgstallet er også steget ganske fornuftigt fra 159 til 282 på en måned, hvilket svarer til en stigning på ca. 65%, hvis man tager højde for forskellen i antal dage for hhv. februar og marts. Ligeledes er antallet af sidevisninger steget, men her kun med 53%, hvilket vil sige at den enkelte besøgende kigger på færre sider pr. besøg.

Da jeg endnu ikke kører andet end Kontera reklamer på siden, så har jeg ikke nogen spændende indkomsttal jeg kan dele med jer. Målet er også stadig at nå de 1.000 daglige besøg, hvilket vil sige at jeg nu er nået lige knap 1% af målet.

Er det skidt? Næ, egentlig ikke. Det er naturligvis ikke så langt som jeg gerne ville have været nået, men der er kun gået 3 måneder og der kunne sagtens være smidt meget flere timer efter opgaven. Så er jeg egentlig godt tilfreds.

Opgaven for april

Ideen med at skrive flere indlæg der går efter keywords med lav konkurrence, tror jeg vil være en rigtig god måde at få flere besøgende til sitet på. Derudover skal jeg til at have gang i at få skrevet minimum 5 artikler til at lægge ud på diverse artikeldatabaser. Det giver gode backlinks og der kommer også en del besøgende gennem de enkelte artikler.

Yderligere bliver jeg ved med at finde blogs og fora, hvor jeg kan lægge min signatur. Slutteligt, så forventer jeg også snart at kunne se noget mere effekt af de gode inderes arbejde, men det må vi se om er lykkedes når vi skriver 1. maj.

  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • LinkedIn
  • ANyhed
  • E-mail this story to a friend!