Opnå Effektiv Markedsføring på Internettet
For et par dage siden læste jeg et indlæg der glædede mig meget. Den kendte PodCaster Ib Potter skrev et indlæg omkring hvordan man arbejder med markedsføring men ikke selv markedsfører.
Først og fremmest så kan jeg kun give ham ret i at der sikker er rigtig mange der ikke bruger nok tid på at markedsføre deres forretning, men i stedet bruger oceaner af tid på diverse administrative ting, skift af WP themes og hvad man nu ellers kan finde på. Jeg har selv været fanget i den spiral og bliver det nok igen
Effektiv markedsføring er vigtigt for en forretning uanset om den er online eller offline, så det er noget vi alle bør have fokus på.

Nu har Potter så heldigvis fået en ide om at oprette en MasterMind gruppe hvor man hjælper hinanden på mange fronter. En ting er at man kan dele en masse viden med hinanden, men endnu vigtigere tror jeg at det er, at man kan holde hinanden på sporet og derigennem sikre at man når langt mere end man ellers ville have gjort. Det at være ansvarlig overfor andre mennesker gør ofte at man når de deadlines man har sat sig.
Så hvis det lyder som noget du kunne have brug for, så stik hovedet forbi Potter’s site og læs mere. Der kommer til at være 5 møder i 2009 og de kommer til at omhandle de meget relevante emner:
Effektiv Markedsføring Program
- Effektiv brug af dit websites statistik
- Trafikgenerering – organisk søgemaskineoptimering
- Search Engine Marketing (SEM)
- Brugervenlighed/usability
- Nyhedsmail i din markedsføring
Og hvis det ikke var nok, så kommer der sørme også eksterne gæstetalere på programmet.
loading...
Mange tak for den henvisning Mikael. Dejligt når også andre kan se et behov for den slags aktiviteter. Selv glæder jeg mig meget til at indgå i den gruppe. Ikke bare for at få ny inspiration, men også for, som du siger, at holde fokus.
Vi ved det jo godt, der er bare så meget andet.
Igen – tak.
Potter
Naturligvis Potter. Gode tiltag skal da frem i lyset
Husk også brugen af sociale medier som Facebook og Twitter. Specielt Facebook synes jeg giver en del og måske kommer Twitter også til at gøre det senere på året (der er endnu ikke så mange danskere på tror jeg ikke)…
Pete
Hej Pete, Facebook er jeg hoppet fra igen. Det var ikke andet end en populistisk tidsrøver efter min mening… og det er også lidt min holdning om Twitter
Men jeg kan jo tage fejl
Jeg tror nu nok at FaceBook og ting som Twitter kan give noget.
Vi får ihvertfald en smule trafik fra FaceBook, hvor vi har oprettet en side og en gruppe om vores hovedprodukt.
Jeg mener også at have hørt Martin Thorborg nævne noget om at han havde en kursus eller Seminar for noget tid siden i Jylland, hvor han startede med at publicere det på Twitter og efterfølgende (Husker ikke om det var samme aften) solgte for næsten 50.000 i entrebiletter.
Jeg poster selv engang imellem og læser også lidt, men det er ikke meget.
Jeg er dog sikker på at mange andre følger det, ligesom at der jo er ekstremt mange der følger med på FaceBook.
Og hvis der er så mange kan man vel næsten ikke undgå at få noget ud af det, så længe man siger og har noget der er interessant for dem der følger med derinde.
Thomas Pedersens seneste blog indlæg..How to buy a danish domain and a hosting Account with Surftown
Hej Thomas, der er ingen tvivl om at det kan give “noget” men jeg mener også at det skal holdes op imod det tidsforbrug du har (dvs. inkl. den spildtid du måtte have fordi du ikke kan slippe det igen).
Nogen får helt sikkert noget ud af det, men jeg er overbevist om at det er en meget lille gruppe.