Først og fremmest så vil jeg gerne have lov til at takke den allerførste bruger der har valgt at klikke på en af mine adsense reklamer her på bloggen. Ikke en tak for at synes at siden er så kedelig, at vedkommende gerne vil videre, men fordi det er den første adsense indtægt bloggen har genereret.

Indtil videre så har bloggen den ultimativt ringeste CTR jeg endnu har haft på et site og derfor mener jeg, at det er på sin plads at stille dette spørgsmål: Hvordan placerer jeg bedst mine adsense blocks uden at det virker generende?

Bloggen er ment som et kommunikationsværktøj og en endeløs strøm af alverdens ting fra min side, men hvis der faldt en enkelt dollar eller to af hist og her, så gjorde det da heller ikke noget.

Mange af mine “hurtige websites” genererer let tocifrede CTR, men der er hele ideen også, at brugeren skal klikke for at komme videre. Det er jo ikke meningen her, men når en læser vælger at forlade siden, så ville det da ikke gøre noget hvis det skete via en reklame.

Lad mig høre hvad dine tanker er omkring den slags?

  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • LinkedIn
  • ANyhed
  • E-mail this story to a friend!