Home > Outsourcing > Outsourcing: Spørg efter en bedre pris

Outsourcing: Spørg efter en bedre pris

af Mikael · 14 Kommentarer

Nu ved jeg ikke om det er fordi jeg ikke er jyde, men normalt ligger det ikke til mig at spørge efter en bedre pris med mindre at jeg åbenlyst betaler for meget :)

Men i tilfældet med mine 2 filippinske hjælpere, så var jeg begyndt at synes, at $550 om måneden var for meget når jeg samtidig læste historier om andre der kun betalte $200-$400 for de samme typer arbejde.

At der er forskel på de folk man hyrer og den kvalitet de kan levere er naturligvis en parameter der skal regnes ind og efter at jeg har oplært mine to folk til at arbejde på den måde som jeg gerne vil have det, så er det ikke fordi de ikke er de $550 værd. Det er de absolut, men de fleste vil sikkert give mig ret i, at hvis man kan få noget billigere så skal det da prøves.

I min situation har jeg fordelen, at jeg ikke selv skal finde og interviewe de forskellige personer. Det bureau jeg har hyret dem igennem tager sig betalt for den del (derfor de $550) og jeg kan derfor også blot opsige mine folk og bede dem finde nogle andre hvis det bliver nødvendigt. Det er en rar frihed som jeg gerne vil betale lidt for.

Oplæringen og kvalitets- og kontrolarbejdet står jeg dog stadig selv for, men sådan vil jeg også helst have det.

Grundet de $200-$400 historier jeg har læst og hørt, så tænkte jeg, at jeg ville spørge dem om ikke de kunne give mig en bedre pris, da jeg betaler pr. måned og efter den indledende oplæring og evt. udskiftning er sket, så yder bureauet jo sådan set ikke længere nogen service og behøver efter min mening ikke længere at blive betalt lige så meget.

Efter jeg sendte dem en mail omkring mine tanker, så tyggede de lidt på det i nogle dage. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet, men jeg havde lagt op til at de måske kunne tage “fuld pris” de første 6 måneder og derefter sænke den månedlige pris, så de kun selv fik f.eks. $50 ud af det pr. person, da de ikke længere havde noget arbejde med vedkommende.

Til min store overraskelse vendte de tilbage og sagde, at de da gerne ville sænke prisen på de to medarbejdere jeg allerede har, fra $550 pr. måned til kun $400 og at de næste 2 jeg hyrer kan fås for $400 stykket også. Skulle jeg få brug for endnu flere, så var de villige til at gå endnu længere ned.

Jeg var lidt målløs!

$150 pr. styk i rabat var meget mere end jeg havde forventet og det betyder nu, at jeg stort set kan få 3 fuldtidsansatte for samme pris som jeg før betalte for to (hvilket jeg kommer til at gøre i starten af oktober). :)

Skal man have de lidt negative briller på (ikke et krav), så kan man jo ikke lade være med at tænke på hvad de egentlig betaler de to filippinere. Der er jo ingen tvivl om at bureauet stadig tjener penge på denne aftale.

Men da jeg var tilfreds med at betale $550, så kan jeg jo kun glæde mig over at betale $400 og så var det også dejligt at der nu er råd til endnu en fuldtidsansat der kan hjælpe mig med at udvide forretningen endnu hurtigere.

Rigtig god weekend!
Mikael

GD Star Rating
loading...

Tags:

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (14)

  1. Det er virkeligt forbløffende hvor billigt man kan få arbejdskraft. :-)
    Hvilket bureau var det nu du brugte til at finde medarbejderne?
    .-= Christian Brix fra Eee PC Bloggen´s last blog ..Kort nyt: HA overtager hele markedet! =-.

  2. Okay, det var da lidt utroligt at det bare skulle en enkel email til at sparer $150 for hver person du har ansat. Det er da værd at prøve en anden gang.
    .-= Kevin´s last undefined ..If you register your site for free at =-.

  3. @Christian,

    De kalder sig “Aspire”, men jeg tror de er så nye at de ikke engang har en hjemmeside :) Jeg fandt en kontakt via Warrior Forum’et.

    @Kevin, ja det må man sige. Dejligt, men overraskende.

  4. Sådan, det er sgu iorden.

    550$ var også lidt overkanten (nu kender jeg ikke deres cv’er – men alligeveller).

    Men at spare 300$ om måneden på en enkelt mail er da også en god slat penge. Jeg har selv lidt problemer med at finder en “content writer” men håber stadig på at finde en til 250$ om måneden
    .-= Rasmus´s last blog ..Interviewing writers over Skype =-.

  5. Hejsa,

    De her fillipinske hjælpere er bare såkaldte content writers eller benytter du dem til andre ting også? Fx linkbuilding o.l.
    .-= Andreas Lolk@Motion´s last blog ..Linkkatalog =-.

  6. Hej Andreas,

    Det korte svar er “ja”. Jeg har en der skriver for mig og en der udelukkende bygger links. Den næste jeg skal have skal være en mere der kan skrive da det gerne er det der er mest brug for (også ifbm linkbuilding).

    @Rasmus, tja… knap 3000 kr. for 160 timers arbejde er vel ikke så galt :) Men jeg forstår hvad du siger.

    Min parameter går dog mest på hvor meget de kan tjene hjem. De skal som minimum kunne tjene sin egen løn hjem x3 og gerne mere. Men det tager naturligvis lidt tid at nå dertil.

  7. Det lyder rart at have en fast skribent fremfor at skulle hyre en freelancer fra gang til gang.

    Men hvor meget kan vedkommende du har hyret egentlig nå at skrive på en måned (antal artikler, etc.)?

  8. Hej Mads,

    Som det er lige nu så klarer min skribent hvad der svarer til ca. 2600 ord om dagen og nogle gange lidt mere.

    Og ja det er rart at det er den samme der skriver artiklerne hver gang, for så kan man få dem lige som man vil have dem når først de er lært op.

  9. Det værste man kan få er et nej :)
    .-= Bjarke Bekhøj@jobansøgninger´s last blog ..Eksempel på jobansøgning: Butiksmedarbejder =-.

  10. Laver din linkbuilder udelukkende engelske links. Eller er de også i stand til med en omgang google translate, at opbygge danske links for dig?

    :)
    .-= Jesper@mobilt bredbånd´s last blog ..Anmeldelse af OiSTER mobilt bredbånd. =-.

  11. Hej Jesper, i princippet burde de kunne gøre det, men det er ikke noget jeg har forsøgt. Jeg bruger dem kun til mine engelske sider.

  12. Det er sku meget spændende.. Indtil videre har jeg kun outsourcet programmerings opgaver, men kan godt se der ville være fornuft i det andet her også.

    Du har ikke haft nogle negative oplevelser med det?
    .-= Jesper@mobilt bredbånd´s last blog ..Anmeldelse af OiSTER mobilt bredbånd. =-.

  13. Spørgsmålet er hvad man mener “negativt” er. Når jeg siger det på den måde, så er det fordi jeg da har måtte skifte en del af mine skribenter ud med nogle andre fordi jeg ikke syntes at de var gode nok. Så jo der er da noget besvær med det og det kræver da også noget arbejde, men det gør det vel altid at have medarbejdede.

    Så jeg vil ikke bilde nogen ind at det hverken er let eller at det ikke kræver arbejde, for det vil være løgn. Hvis man vil have super top kvalitet, aldrig opleve fejl og ikke skulle løfte en finger selv, så får man helt sikkert et problem med filippinere, men det vil man nok uanset om man betaler $400 om måneden eller $10,000 om måneden.

  14. Du kan også teste nogle freelancere i dandre lande, kulturforskellene er også ret tydelige i arbejdsmetoden og moralen. Vi har gode erfaringer med freelancere fra Ukraine.

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig