Jeg ved at mange af jer elsker at se rigtige live eksempler på hvordan der tjenes penge, så i stedet for at fortælle om hvordan man kan gøre, så vil jeg hellere vise jer konkret hvordan jeg gør. Helt ærligt så er jeg ret overrasket over det gode resultat.

Jeg skal også med det samme sige, at denne metode ikke er for alle og at nogen måske endda vil synes, at det er dybt forkasteligt at behandle sin blog sådan, men det er jo heldigvis et frit land vi lever i. :D

Jeg håber at kunne give lidt inspiration til dem der synes at indtjeningen på deres blog er lidt tynd.

Adsense på bloggen giver intet

Som I kan se i de enkelte indlæg, så har jeg små blokke af Adsense her på bloggen, men det giver ikke ret meget, for I synes åbenbart ikke at reklamerne er spændende (hvilket jeg godt forstår). Prisen for det enkelte klik er dog rigtig fin, så når der indimellem er nogen af jer der klikker, så falder der gerne en dollar eller to af. Så tak for det.

Brug bloggens credibility

Når man som jeg har en blog der har en fornuftig mængde besøgende (når man tænker på at bloggen ikke er fyldt et år endnu), så betyder det også, at der ofte kommer links fra andre sider og at der hyppigt bliver kommenteret på indlæggene. Resultatet er derfor, at Google synes godt om bloggen og sender sine små bots forbi relativt ofte.

I slutningen af januar fik jeg en ide og den vil jeg dele med jer her. Som I måske husker fra nogle gamle indlæg (se f.eks. her og her), så er jeg en varm fortaler for brugen af HyperVRE programmet.

Programmet findes både i en gratis version og i en betalt version. Jeg startede selv med den gratis version, men opgraderede hurtigt, da jeg kunne se at jeg hurtigt ville tjene de penge ind igen.

Jeg begyndte at lave små niche sider som jeg placerede her på bloggen, men uden for læserens opmærksomhed. De små niche siders eneste formål er at generere en indtægt til mig ved at bruge bloggens credibility som fundament.

Hvad har jeg tjent?

Programmet koster i den fulde version $97, hvilket med den lave dollarkurs er håndører for et så powerfuldt program. Det er den eneste ekstra udgift jeg har haft for at generere de ca. 8 niche sites jeg har sat op her på bloggen indtil nu.

Grunden til at jeg ikke har sat flere op er, at jeg vælger at gøre det langsomt, så det ikke virker alt for underligt på søgemaskinerne.

Siden 27. januar i år har jeg tjent tæt ved $300 og det er vel at mærke passivt. Jeg har ikke gjort andet end at sætte siderne op og har så ellers bare skrevet på bloggen som jeg normalt ville have gjort.

HyperVRE Adsense indtægt

Der har ikke været nogen form for linkbuilding eller andet. På årsbasis ligner det, at disse små 8 sites vil give mig ekstra $1,000 hvilket jeg bestemt ikke siger nej til. Det kan være at jeg vælger at lave 8 mere og så lægger ekstra $1,000 oveni. Nu må vi se.

Hvordan gør man?

Jeg vil anbefale at du søger på HyperVRE her på bloggen og ser mine beskrivelser og jeg har endda lavet en skabelon til en hjemmeside som du kan bruge. Ellers så er der masser og masser af info på HyperVRE siden og der er tilknyttet et forum som giver gode svar på alt hvad du har behøv for at vide.

Som sagt er denne metode ikke for alle, men for mig er det sjovere at tjene +$1,000 på min blog i forhold til +$50 som ellers ville være tilfældet. Og ingen af jer har kommenteret at disse niche sider har forstyrret jer, så højest sandsynligt vidste I ikke engang at de var der. Så som jeg ser det, er det ikke noget der vil genere dine læsere, men blot lægge flere penge i din lomme.

  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • LinkedIn
  • ANyhed
  • E-mail this story to a friend!