Sælge viden som et digitalt produkt

Maj WismannRigtig mange mennesker går rundt med en lille drøm om at tjene penge på nettet og blive enten helt eller delvist uafhængigt af at have et almindeligt lønjob.

Men der er lagt fra tanke til handling og for mange handler det om, at man er i tvivl om hvad man skal sælge.

I dette podcast har vi interviewet Maj Wismann som virkelig har knækket koden til hvordan man sælger på nettet. Men ikke nok med at hun bare tjener penge, så gør hun det ved at sælge sin VIDEN og sin PASSION omkring parforhold og sex.

Podcastet handler ikke så meget om Majs branche specifikt, men mere om hvordan hvem som helst kan tage den viden han/hun allerede har og konvertere den til produkter som folk er villige til at købe. Uanset om du er tømrer, revisor eller gør rent om natten på kontorer, så ved du noget som andre kan få gavn af.

Når du hører Maj forklare hvad og hvordan hun har grebet sin online forretning an, så vil du tro at hun har været i spillet længe. Der er både medlemsskaber på måneds- og årsbasis. Digitale produkter i form af e-bøger og audio. Der er live webinars, sales letters, upsells og alle de andre ting en rigtig online marketer gør.

Jeg ved, at jeg har skrevet det før, men denne gang SKAL du have blok og pen parat. Det er et overflødighedshorn af viden og det går stærkt. Så sæt dig godt til rette og sug viden til dig.

Og så vil jeg lige slutte af med begreb som Maj har brugt på sin vej: Learning By Fooling Around.

Du kan høre episoden her:

Vi vil elske dit review

Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.


Se podcastet i iTunes     Hent RSS feedet til Android

Indhold

  • Hvem er Maj Wismann?
  • Hvordan og hvorfor sælge digitale produkter?
  • Hvad var det første digitale produkt der blev solgt?
  • Hvilke erfaringer får men når man sælger medlemskaber?
  • Positive og negative sider af at sælge viden digitalt
  • Vigtigheden af at kende sin ideal kunde
  • Brug af salesletter
  • Anbefalinger er super vigtigt
  • SEO, Adwords og Facebook i markedsføringen
  • Udfordringer ved at sælge digitale produkter
  • Anbefalinger til nye folk der vil sælge deres viden

Links nævnt

Kommentarer

  1. skriver

    Det er simpelthen et top tip Maj kommer med: Bare kast dig ud i det, og fokuser på næste skridt fremfor de næste 10. Hvor galt er det lige det kan gå? Og udfordringerne, dem ta’r vi når de kommer.

    Når man så kommer hen på den anden side, så er man meget mere erfaren. Og er meget bedre rustet til næste projekt

    Det tror jeg er en af nøglerne til, at Maj er så pokkers produktiv.

  2. skriver

    Synes det er værd at lægge mærke til snakken omkring at folk stadig ikke er så trygge ved disse web-ting, men at der nok venter noget af et boom forude. Man har ellers haft lidt fornemmelsen af, at det var blevet noget sværere efterhånden at starte nye internetforretninger op i dag med væsentligt mere øget konkurrence end for f.eks. 5 år siden.

    Så er det rart at høre her at der stadig er god mulighed for at være first-mover (eller en af de første) inden for et felt herhjemme og at det dermed er det værd at lægge kræfter i, at kæmpe med om Google-placeringer og brand-værdi. Det vil man nemlig ikke fortryde om 5 år igen.

    Forresten super godt podcast igen – Der er noget at se frem til hver gang i udseender et, det er som Paradise Hotel for online marketing folket

  3. Mikael skriver

    Hej Jonas – Der er helt sikkert masser af potentiale tilbage derude.

    Og tak (tror jeg) for sammenligningen med Paradise Hotel 🙂

  4. skriver

    Aldrig har Mikael og Søren været så stille… Imponerende ;D
    Et meget spændende emne at tage fat i, og måske I skulle køre den en tand videre, og have samme interview med Rosenstand eller en anden, som driver et online betalingsforum. Det kunne være spændende at få flere vinkler på emnet!
    Thumbs up for Maj og hendes passion. Der bliver snakket ;D

  5. Mikael skriver

    Der er ingen tvivl om, at man skal stå tidligt op for at følge med og et et ord indført 🙂 Så længe det der kommer ud er god og brugbar information, så er der selvfølgelig heller ingen grund til at vi siger noget.

  6. skriver

    Jeg tror også en del af mit drive kommer af, at der jo hele tiden er payoff, når jeg laver noget nyt både i form af glade kunder men jo også tanken om, at så ligger kurset der i mange år og stille og roligt tjener penge ind. Og så synes jeg sku det er skægt at se, hvor langt jeg kan nå her i Danmark, der er nærmest gået sport i det 🙂

    Glæder mig til at se, hvor jeg er henne om et år både her i dk, men også med mit internationale site 🙂

  7. skriver

    Til dato det bedste Podcast! Hun har jo et drive som en humelbi der ikke burde kunne flyve og derfor burde overveje hvad den gør, men alligevel hopper Maj ud i alle mulige forskellige tiltag for at se om det virker. Fantastisk – Jeg er fan!
    Udover hun sælger sin viden som parterapeut kan hun roligt begynde at sælge sin viden om alt det hun fortæller om i dette podcast.

  8. Henrik Blunck skriver

    Det er simpelthen et af de bedste interviews jeg længe har hørt, og netop det med at definere sin målgruppe for sine nyhedsbreve minder mig om Thorborgs Talkshow, hvor Martin netop også kom ind på, at det var en af de ting de gjorde hos Jubii. Jeg er selv en af dem, der har fulgt Majs nyhedsbreve gennem lang tid, og det er altid forfriskende når der kommer et nyt nyhedsbrev.
    Det med at levere kvalitet er nemlig vejen frem, og ingen tvivl om, at du nok skal få endnu større succes efterhånden som det hele vokser. Bare OnlineBiz-gruppen som inden for et par timer voksede fra et medlem til 45 skal nok rykke tingene.
    Eneste ting jeg savner er link til den engelske blog, for det kunne også være interessant at følge – og dette med fare for, at jeg garanteret har overset et link i et nyhedsbrev når jeg erkender, at jeg ikke lige kunne finde det på websexolog.dk.
    Tak til alle tre for det gode interview. 🙂

  9. Helena skriver

    Hold nu op et godt interview. Og selvom I taler lidt mindre, så stiller I nogle gode spørgsmål 😉 Super god Info! Fint at det også bliver perspektiveret at man skal finde sin egen stil, ikke være bange for udfordringerne og lægge planer. Det virker.

  10. skriver

    Super podcast 😉
    Ville meget gerne vide noget mere om Zenbilling, andre end Maj der har erfaringer med det?
    Og kan man bruge det til en “almindelig” webshop hvor man sælger fysiske produkter?
    Lyder nemlig som om de har nogle rigtig gode løsninger specielt mht. mailinglister og betaling.

  11. skriver

    Er igen vendt tilbage til dette podcast. Jeg har virkelig gået ind i det her område og søgt og læst alle mulige steder og det her er fortsat noget af det allerbedste der findes på dansk om det her emne. Der er stadig mange guldkorn at hive fat i. Jeg vil gerne bede om en 2´er… eller peges i retning af hvor man ellers kan finde noget lige så godt 🙂

  12. Mikael skriver

    Hej Morten, jeg kan ikke love dig at der kommer en 2’er og kan heller ikke lige komme på andre gode ressourcer på dansk. Men jeg ved at der findes en masse på engelsk som går i dybden.

    Jeg tror den vigtige del er, at tage de informationer du allerede har hentet fra podcastet mv. og så teste dem af. Prøv dem på egen krop. Det lærer man rigtig meget af.

  13. skriver

    Jeg mødte Maj på Workaway i sidste uge og jeg må sige jeg er imponeret.

    Det er meget inspirerende at opleve hvor langt hun er nået – og hvordan hun modbeviser at man ikke kan sælge digitale produkter i Danmark (så jeg må til at finde en anden undskyldning for hvorfor min Slankebog ikke solgte ret meget…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.