SEO – De vigtigste ting

The Industrious Geeks - Podcast #1 - SEO - De vigtigste tingDette er det første podcast fra The Industrious Geeks (aka Søren Riisager og Mikael Rieck). I denne episode kigger vi helt basalt på hvilke elementer i søgemaskineoptimering (SEO) som vi mener er de vigtigste.

Uanset om du er begynder eller garvet SEO’er, så kommer du ikke uden om disse ting.

I slutningen kommer vi omkring to udvalgte tools som vi ofte benytter i forbindelse med vores SEO arbejde og vi forklarer hvorfor og hvordan vi bruger dem.

Du kan høre episoden her:

Vi vil elske dit review

Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.


Se podcastet i iTunes     Hent RSS feedet til Android

Indhold

  • Kort intro om os
  • Hvad er The Industrious Geeks podcast
  • Opfordring til lytterne
  • De vigtige SEO punkter

Links nævnt

Kommentarer

  1. skriver

    Dejligt med et nyt dansk podcast 🙂

    Jeg synes at det første blev rigtig godt, så jeg vil helt sikkert lytte med på de næste fra en hængekøje i Thailand 😉

    Thumps up drenge!

  2. Mikael skriver

    Mange tak Dennis. Må indrømme at det første podcast var lidt “spændende” at lave ,og jeg er sikker på at vi kun kan blive bedre når vi bliver lidt mere garvede 🙂

  3. skriver

    Tak Dennis – Jeg kan mærke efter vi har lavet nogle stykke at jeg er mere afslappet omkring det og det tror giver dem et løft + mindre Øhhh 🙂

  4. Henrik Birkedal skriver

    God ide med to i en snak men kan vi ikk få ham med den skarpe københavnske aksent sendt til talepedagog?

  5. skriver

    Rigtig godt første podcast. Det virker som i er en god dynamisk duo. Jeg elsker at høre om de værktøjer andre bruger og hvordan de bruger dem, så det må i gerne fortsætte med.

    Mvh
    Mathias

    Ps. Den er godt nok cheasy den intro 😉

  6. skriver

    Tak for godt podcast. Gav nogle interessante ideer til nogle produktbeskrivelser jeg er ved at skrive 🙂

    Ser frem til at lytte til fremtidige podcasts fra jer.

  7. skriver

    Tillykke med debutten! Tilgiv mig hvis jeg har overset/overhørt det: Er der planer om mere “udvidet niveau” indhold også – eller er tanken at holde de kommende podcasts på “entry level”?

  8. skriver

    Hej Søren og Mikael. God podcast. Kan godt lide den sammensætning af hobby seo-entusiast og en som arbejder med det til dagligt.
    Lige et spørgsmål til Mikael, har du ikke kunne tjene nok på dine sider og Affiliate marketing til at gå fuld tid på det?

  9. skriver

    Hej begge to

    Fedt med et nyt dansk podcast, jeg ser frem til de næste afsnit 🙂

    Jeg er ny i denne branche og har derfor et par spørgsmål, som jeg håber I kan og vil besvare?

    1)
    Titel tags. Jeg benytter selv WordPress og bruger plugin’et ‘All in one SEO’. Her er der mulighed for at lave både en titel til indlægget og et ’titel tag’. Hvad er jeres råd angående titlen til indlægget? Skal denne udelukkende være fængende for læseren, eller bør der også være nogle SEO overvejelser omkring denne?

    2)
    Søren, du bruger Photoshop til at gøre dine billeder mindre i størrelse inden brug på hjemmesider. Jeg er ikke i besiddelse af Photoshop, kan I eventuelt henvise til andre anbefales værdige (gratis) programmer?

    3)
    Slutteligt snakker I om programmet ’Xenu’, hvor I nævner at det blandt andet også er godt at benytte på konkurrenters hjemmesider. Nu ved jeg godt at I nævner at I kunne snakke i meget lang tid udelukkende om brugen af Xenu, men derfor er jeg stadig nysgerrig efter at vide, hvordan Xenu med fordel kan benyttes hos konkurrenter?

    //Christian 🙂

  10. skriver

    Det er en fornøjelse at høre podcasten og specielt, når der er nogle gode tip til SEO værktøjer. Fortsæt endelig med det Søren og Mikael!

    Til Christian (punkt 2): Jeg kan anbefale det gratis online billedredigeringsprogram pixlr.

    Mvh. Martin

  11. skriver

    @Christian: Der er et 100% gratis alternativ til Photoshop, som faktisk gør jobbet endnu bedre end Photoshop kan gøre det. I øvrigt en af de mange ressourcer, jeg beskriver i SEO-LEX 😉

    Det er http://www.smushit.com/ysmush.it/ – og her komprimeres dine billeder absolut maksimalt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

  12. skriver

    @Henrik det må næsten være mig du mener 🙂 mit sprog er som det er, men jeg kan mærke efter vi har indspillet et par stykke at jeg bliver bedre når jeg slapper mere af omkring det.

    @Rosenstand emnet vil altid være indenfor online og der vil helt sikkert komme minutter som kan kede en senior rytter som dig 🙂 tror ikke der er meget vi kan fortælle hinanden som vi ikke begge ved i forvejen. Enkelte emner kan dog være mere iværksætter orienteret, om at sætte mål og lign.

    @Christian
    1) Kan se du har et flytte firma – uden at have undersøgt hvad folk søger på når de skal flytte så ville jeg foreslå at du laver en masse undersider/artikler som rammer forskellige ord.
    eks.
    Flyttefirma – Se her hvordan vi hjælper dig med billig flytning
    Flyttefirma i københavn – Danmarks bedste flyttefirma – bestil idag
    osv.
    Sæt det søgeord du gerne vil findes på først i titlen og slut den med en “call to action”

    2) Der findes gratis alternativer – prøv at google “photoshop alternatives”

    3) Hvis du sætter xenu til at scanne en konkurrent kan du se hvilke søgeord han har fokus på og dermed trække på noget af den erfaring han har.

  13. Mikael skriver

    Først og fremmest tak til alle for kommentarerne. Dejligt at det første podcast faldt i god jord.

    @Mathias, introen er helt min ide. Vil formentlig være emnet for et af de senere podcasts. Havde håber på at få kommentarer omkring den, så tak 🙂

    @Rosenstand, som Søren allerede har været inde på, så bliver de forskellige podcasts nok meget i stil med e-universe. En masse enkle (men vigtige ting) og så med dryp at lidt ting på et “højere” niveau. Jeg kan næsten med sikkerhed love, at vi ikke kommer til at have 45 minutter omkring teknisk SEO 🙂 For det første ville jeg ikke have noget at byde ind med og for det andet ville det kun være interessant for nogle få.

    @Kim, uden at gå i detaljer om min private økonomi, så jo det kunne jeg næsten. Ulempen ved at have et højt betalt job er, at man skal tjene kassen ved siden af for at kunne matche det. Personligt kan jeg dog godt lide at have et fornuftigt “råderum” og så gør det samtidig, at jeg bevarer min effektivitet på et højt niveau i stedet for at “nuldre rundt” som man der har hele dagen gør 🙂

    @Christian, blot for lige at uddybe Sørens kommentar, så bør dit keyword indgå i både title tag og i titlen (altså din H1). Men ellers kan de to godt være forskellige.

  14. skriver

    @Mikael, Vil dette sige at der ikke er noget galt i, at have identiske H1 og titletag? Altså kan man eksempelvis komme ud for duplicate content, hvis der ikke laves to forskellige?

    Er det rigtigt forstået at SEO aspektet er vigtigere i title tag’et, end i H1? Kort og godt, hvad anbefaler I? – Hvis man eksempelvis er startet med, efter egen mening, at have skrevet et godt title tag; bør man så benytte samme som H1, eller vil det være bedst at ændre den (bare for at ændre den)?

  15. Mikael skriver

    @Christian, mit svar vil være, at det er 100% ok at have identiske titletags og H1 tags på den samme side. Det vil ikke have noget med duplicate content at gøre.

    Og ja det er rigtigt forstået, at title tag’en er vigtigere end H1. Du kan se det vil på rækkefølgen hvorpå dine læsere ser de to. De vi i 99,9% af tilfældende altid have set dit title tag først (via søgemaskinerne) inden de ser dit H1. Så hvis title tag’en ikke er god nok, så ser de aldrig din H1 fordi de aldrig ser siden. Giver det mening?

    Så nej du behøver ikke ændre din H1 hvis den er den samme som din title tag. Der er dog ikke noget problem hvis de er forskellige, så længe du har dit keyword med i begge.

  16. skriver

    Fantastisk debut, rigtige gode takter og nøøøj hvor er det herligt med et dansk podcast om online markedsføring. Og tillykke med den første episode.

    Jeg glæder mig til at følge jer. Stor thumbs up herfra.

    Venligst
    Potter

  17. skriver

    Dejligt med en ny podcast kanal. Stort tillykke med debuten. Ser frem til at lytte med fremover.

    Er det muligt at komme med forslag til emner samt spørgsmål og hvor skal man sende sådanne forslag hen?

  18. Mikael skriver

    Tak skal du have Nikolaj. Spørgsmål til de specifikke podcasts vil nok passe bedst i de enkelte tråde her på bloggen, men generelle ønsker og spørgsmål kan både leveres her på bloggen, via Twitter eller på vores Google+ side.

    Så der er mange muligheder 🙂

  19. skriver

    Fedt, med endnu et godt dansk podcast!

    Det er virkeligt dejligt at kunne lade sig inspirere og lære nye ting, mens man er på vej til arbejde eller når man laver rutinearbejde. Jeg glæder mig til at lytte til jer fremover!

  20. skriver

    Jeg giver Søren helt ret – du er en mega følsom type Mikael! Det er faktisk det, der kendetegner dig bedst 😉

    Spøg til side – fedt podcast! Mikael, jeg kan rigtig godt lide din måde at angribe title-tags, det er der mange der kan lære meget af!

    – Michael

  21. Mikael skriver

    @Martin, fantastisk at du kunne lide det. Vi lover at der nok skal komme mange flere.

    @Michael, skal du være fræk unge mand? Pas på du ikke få en vegetarpizza på torsdag 🙂 – Men tak for roserne. Dem er vi glade for.

  22. skriver

    Super podcast!
    Ligesom en stor del af de andre kommentatorer, så er jeg også vældig begejstret over at der komme endnu en dansk podcast som omhandler emner indenfor online marketing, seo etc.

    Thumbs up, ser frem til næste afsnit.

  23. skriver

    Fantastisk med et nyt podcast af så kompetente folk – jeg takker i hvert fald!

    Hvis man skal sætte fingeren på noget som helst, så er det introen jeg vil mene er fuldstændig off, for amerikansk og serieproduceret.

    Ser som alle andre også frem til næste podcast!

  24. Mikael skriver

    @Kim A, dejligt at du kunne bruge det. Husk gerne at give en lille rating i iTunes 🙂

    @Kim J, i dag bliver det ikke, men hold øje med hvad der sker i morgen 🙂

  25. Mikael skriver

    @John, selv tak. Og tak for input omkring introen. Jeg var opmærksom på, at nogen (Mathias kommenterede det også ovenfor) ikke ville kunne lide det.

    Det skal siges at de er unikke og ikke serieproducerede.

    Det kommer til at blive et emne i et fremtidigt podcast, hvorfor vi har valgt som vi har gjort.

  26. skriver

    Først og fremmest er det fedt, at I laver et dansk podcast, som tager fat på forskellige emner indenfor SEO – at I har hver jeres indgangsvinkel til SEO, gør det kun mere nuanceret, da I taler ud fra hver jeres niveau 🙂

    Hvis jeg må komme med et forslag, så vil det være at arbejde med jeres disciplin og struktur i forhold til det, I gerne vil have ud til lytterne – der var lidt for mange forstyrrelser og “roden rundt” (sidespring) (nåede I egentlig igennem de 2 x 5 punkter?).

    Anyway, det er jeres første podcast og jeg synes egentlig, at det alt i alt gik ganske godt – så fortsæt endelig med det (og på sigt meget gerne med lidt guf for os, der er kommet lidt videre end “entry level” – uden dog at være eksperter).

  27. Mikael skriver

    @Jesper, tak for feedback’en. Det er den slags der kan være med til at gøre os bedre. Og nej… vi nåede ikke de 5 punkter hver på trods af vores overlap. Vi løb tør for tid 🙂

  28. skriver

    @Jesper Mikael er vild god til struktur og jeg kommer til at smadre det mange gange for ham i fremtidige podcast – for jeg er meget mere cowboy 🙂 men det synes jeg faktisk bare gør det endnu bedre at vi ikke er to helt ens personligheder.

  29. skriver

    @Mikael: Velbekomme – jeg ser frem til jeres næste podcast.

    @Riisager: Hehe, ja det har jeg også en fornemmelse af 😉

    Men det vil gøre det lettere at fastholde mig, som lytter, hvis cowboy’en bliver indfanget med lassoen bare engang imellem, når der går lidt for meget “yiihaa” i den – også set i forhold til, at I kun har sat 30-45 min. af til det.

    Nå, jeg ser i hvert fald frem til at høre det næste podcast 🙂

  30. skriver

    Super godt podcast. Rigtig dejligt at få nogle af disse ting på plads.

    Skulle jeg sætte fingeren på et par småting er det at der er mange sidespring. En anden ting er at jeg synes i, specielt indledningsvist, taler til hinanden og afklarer forløbet samtidig med vi lytter – det virker desværre som om i ikke har helt styr på indhold, tidslinie osv.

    Ellers kan jeg godt lide at i starter helt fra bunden.

  31. Mikael skriver

    Hej Brian.

    Mange tak for feedback. Nu var det vores første podcast, så der er helt sikkert plads til forbedringer 🙂

    Ideen bag podcastet er dog, at det skal være en dialog og at der derfor kan komme sidespring fra tid til anden. Indholdet vi har planlagt skulle vi dog gerne komme igennem hver eneste gang, men det vil være meget normalt, at der kommer ting med som vi ikke har planlagt.

    Dog er det ikke meningen, at ting skal komme til at virke hverken rodede eller som en “sludder for en sladder”, så det håber jeg, at vi kan holde os fra.

  32. Casper skriver

    Tak for et super fedt podcast. Jeg er helt ny inden for SEO, især det omkring Meta description, selvom jeg jeg havde læst om det i Rosenstands bog var det svært for mig at finde ud af hvordan man gjorde da jeg ikke er så teknisk. Jeg ejer selv en wordpress side hvor jeg fandt et super lækkert plugin (SEO by Yoast) som hjælper mig rigtig meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.