Test din Adsense og tjen 38% mere

Hvem drømmer ikke om en øget indtægt uden at skulle arbejde for det? Det kan lade sig gøre, hvis du allerede har lavet lidt. Løsningen er test af dine Adsense blokke.

Jeg fik 38 % flere klik

Selvom jeg er glad for at arbejde, så er jeg typen, der gerne vil have mest muligt ud af det jeg laver. I mit daglige arbejde som webanalytiker arbejder jeg med analyse og test, så det bruger jeg selvfølgelig også når jeg gerne vil tjene mest muligt på mine sideprojekter. Dagens case er et site jeg driver, der handler om bryllupskørsel: bil-til-bryllup.dk.

For at øge indtjeningen på sitet lavede jeg en test af to annonceblokke, hvilket medførte at jeg fik 38 % flere klik. Det kan du også få, ved at følge nedenstående. Min test var helt simpel og basic, men tiden var pengene værd.

Min test af Adsense blokke

Hvordan skal en annonceblok se ud for at flest muligt klikker? Jeg tænkte på to muligheder:

  • Adsense annoncerne skal falde mest mulig i med resten af sitet, så annoncerne passede godt ind.
  • Adsense annoncerne skal skille sig og ud tiltrække opmærksomhed ved at have kant og anden baggrundsfarve.

Det krævede to ting for at gennemføre testen:

  1. At jeg kan se CTR for hver annonce variation
  2. At kode sørger for at eksponere annoncerne på skift

Se CTR for annoncerne hver for sig

Find ud af hvad du vil teste, og lav de to versioner. Jeg testede kun på farven – format, font og hjørnelayout var ens. Opret de to forskellige annonceblokke på hver sin kanal, og kald dem fx “WebsitenavnV1″ og “WebsitenavnV2″. Så kan du let se forskel i resultatoversigten :-) Mine to versioner blev således:

Version 1 – hvid og falde i med sitet:

Version 2 – farvet og skille sig ud:

Kode til at skifte mellem variationerne

For at teste de to versioner skal der selvfølgelig skiftes mellem dem. Jeg hev derfor fat i en af danmarks førende HTML-leverandører – Bo Møller fra html24 og spurgte om han kunne hjælpe med lidt kode. Han lavede et script, som han gerne vil dele med jer alle. Du kan hente det HER. Har du spørgsmål til scriptet er du velkommen til at kontakte ham.

Du sætter dine to annoncekoder ind i scriptet som beskrevet, og indsætter scriptet hvor du har din ene kode normalt. Så kører testen.

Resultatet blev godt og signifikant

Efter en uge havde jeg dollartegn i øjnene . Min klikrate var steget med 42% (ikke procentpoint – men procent), sikke en stigning. Men det holdt ikke ved, og da jeg er statistikker, så skal resultatet være signifikant før jeg stopper en test. For version 2 vandt pludselig ind på version 1, og mange dage var version 2 pludselig bedre.

Men dagen kom, og mit resultatet blev signifikant – version 1 havde vundet: Annoncen skal falde mest mulig i med resten af indholdet. Data så sådan ud:

Da det er en low-tech test, skal der hjælp til at finde ud af om resultatet er signifikant. Jeg bruger selv et excel ark, men kan anbefale at bruge http://www.prusak.com/tools/conversion-confidence-calculator/ Her skal du indsætte dine tal, hvor klik er konvertering. Jeg anbefaler at du har et konfidensniveau på minimum 95% før du afslutter testen, det er det mest benyttede konfidensniveau indenfor statistik.

Så fortsætter test-festen

Den version beholder jeg naturligvis fremover, det giver jo flere penge. Men det kan godt forfines og gøres endnu bedre så jeg tester videre. Nu skal jeg teste formatet på annoncerne, hjørner, andre farver og meget mere. Placering er absolut også værd at kigge nærmere på…

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer skal du bare fyre løs i kommentarerne :-)

Kommentarer

  1. skriver

    Godt indlæg – minder meget om set-uppet fra Google AdSense-bloggen. Jeg har tænkt mig at udvide konceptet lidt, så jeg sætter papir i maskinen og gør klar til et svar på dette indlæg. Så håber jeg bare at viceværten her tager imod endnu et gæsteindlæg om emnet ;o)

  2. skriver

    Ha… Jeg havde nu bare tænkt mig at forfine det ganske lidt, så det lever lidt mere op til konventionerne indenfor split testing. Det er jo også sjovt at bygge videre på noget eksisterende. Ville være fedt, hvis mange kunne spytte i projektet og vi fik lavet noget rigtigt godt

  3. Mikael skriver

    Jacob, nu ved jeg ikke om det er min skærm der er elendig, men jeg synes ikke der er voldsom stor forskel på de to layouts op dine reklameblokke. Er det med vilje at de er næsten ens?

  4. skriver

    Det må siges at være en ganske god ekstra indtjening på en meget lille test.

    Startede selv for nylig et par sider med Adsense, hvor jeg på den ene bruger WP-plug-in’et Adsense Optimizer. Der er en “Battle Ads”-funktion, som kan bruges til denne type test, og hvor det er nemt at ændre farver, form osv. Forfatteren skriver, at han har opnået en forbedring på 250 % ved at tilpasse annoncerne, men funktionen virker nu ikke helt efter hensigten på min side. Vi må se, om han får lavet en rettelse, så melder jeg gerne tilbage med resultater her. Da siden er ret ny, kan jeg forestille mig, at der dog vil gå en del tid, inden der ligefrem kommer signifikante resultater. :-)

  5. Mikael skriver

    @Johnny, interessant plugin du nævner. Det må jeg vist også lige prøve. Hans forbedring er dog på eCPM og ikke på CTR, så det kan ikke helt sammenlignes med Jacobs tal. Men uanset, så forbedrer det bundlinjen og det er hvad der tæller.

  6. skriver

    Bestemt interessant plugin at se nærmere på.
    Bemærk at jeg med vilje KUN nævner klik og ikke indtjening. Adsense blokkens farver bør ikke påvirke hvilke annoncer der er med, så min holdning er at det er en tilfældighed hvis den ene blok har højere indtjening pr. klik end den anden.

    Derfor er mit succeskriterie ift. klik og ikke indtjening :-)

  7. skriver

    Super indlæg Jacob

    Jeg har selv lige hentet scriptet og lavet min første test på en af mine Adsense sider. Det bliver spændende at se resultatet, og jeg glæder mig til at læse Morten´s bidrag imorgen ;)

  8. Mikael Hostrup skriver

    Spændende test. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere det med forskellige placeringer af adsense blokke, da de jo også spiller ind.

  9. skriver

    I øvrigt kom jeg til at tænke på, at det jo faktisk er meget interessant, at Jacob faktisk får en øget indtægt bare ved den lille farvenuance. Det betyder jo, at selv ultra-små ting gør en forskel. Som nævnt længere oppe, så tester jeg lidt mere radikale farver – og det ser ud til at give noget mere pote end 38%. Men det er jo never-ending. Farver, placeringer, hjørner, antal annonceblokke etc. etc….

    Super spændende område.

  10. Mikael skriver

    Ja og ganske seriøse penge der kan være i det. Jeg er også blevet helt klar på at teste meget mere målrettet.

  11. Tommy skriver

    Jeg har selv lige gennemgført en lignende test – én med så meget konstrast som muligt og én uden. Forskellen er efter 30.000 eksponeringer at den med konstrast (dvs. falder ikke ind i siden) giver 14% flere kliks.

    På en anden side, hvor jeg har kørt tilsvarende test var resultatet det direkte modsatte. Der gav den der blendede ind 6% mere end den med konstrast.

    Den erfaring jeg trækker ud af det, er man skal dele placeringerne op når man tester. De annoncer der er i artiklerne skal måske blende ind, mens dem der er i oversigten skal skille sig ud.

  12. Mikael skriver

    Hvis jeg kan stole på de tal jeg har fået på under 48 timer (konfidensniveau på 97%), så har dette indlæg lige forøget min indtægt med 60.000 kr. om året. Det er da helt vanvittigt hvis det er sandt.

    Og det er KUN baseret på CTR. Yderligere ser eCPM ud til at være forøget med en faktor 3, så vi taler måske helt op til 180K.

  13. skriver

    Som udgangspunkt bør du ikke stole på de tal (du skal som minimum give dem en uges tid) – men sådan en test sparker tit gang i indtjeningen. Du skylder nok Jacob en øl, næste gang I ses (jeg ved, at Jacob snart kommer på banen og siger 15% af øget indtjening til gæste-bloggeren) ;o)

  14. Mikael skriver

    @Vadskær, jeg ved som sagt intet om at teste, så hvis du kan uddybe hvorfor der skal bruges en uge vs. at noget er statistisk sikkert med 97%, så ville det være super.

    Anyway, jeg har valgt at ændre til det (meget) forbedrede design og så bruge det som mit nye udgangspunkt. Jeg ville være ked af at lade en 70% stigning vente på sig.

  15. skriver

    For at uddybe Mortens kommentar lidt.

    Det er en lidt skarp vending at sige man ikke bør stole på de tal. Det drejer sig nærmere om hvorvidt man ønsker at have gennemført en test, der er repræsentativ for alle ugens dage. For hvis du har kørt test mandag og tirsdag, fået dit resultat, så kan det være at brugerne har en anden adfærd i weekenden fx.

    Så som udgangspunkt er det rigtig fornuftigt altid at køre testen i en uge, så alle 7 dage og adfærd er med ind over.

    SÅ du kan godt stole på dine data, men det er med en forudsætning om at brugerne har samme adfærd uanset ugedag.

  16. Mikael skriver

    Tak for uddybningen Jacob. Jeg havde også lidt gætte på, at det var grunden til Mortens kommentar, men kan man ikke altid blive ved med at “vente”? Der er jo også udsving i månederne og sikkert også fra år til år?

    Nu vil jeg i hvert fald prøve den nye version og se om den holder sin CTR og måske endda få sat en ny test op.

    Det der også bliver lidt spændende er at se, om det samtidig påvirker affiliate delen af den pågældende side i nedadgående retning da flere nu vil forsvinde gennem Adsense.

  17. skriver

    Ja – der var jeg nok lidt for firkantet. Som Jacob siger, så er det faktisk mest det faktum, at folk surfer meget forskelligt i weekenden kontra hverdage. Men der udover skal du jo også have et ordentligt datagrundlag. Så hvis du kun har en 10-12 kliks, så er det næppe datagrundlag nok ;o)

    Jamen, hvis du er interesseret i at vide, hvorfor test er vigtigt, så kom til næste Web Analytics Wednesday i København. Der kører jeg et test-oplæg af.

    Jeg kan mærke, at jeg har to gæste-indlæg i skuffen til dig nu. Begge om test og så hhv. om affiliate og adsense ;o)

  18. Mikael skriver

    Nu kan det godt være, at jeg ikke forstår den side Jacob henviser til, men jeg var af den opfattelse, at hvis der ikke var data nok, så ville den vise det i sin beregning. Jeg antog (måske naivt) at den aldrig ville kunne vise 97% hvis der var for lidt data at vurdere på? Når det så er sagt, så havde jeg knap 80 klik i min test.

  19. skriver

    @Mikael – når der udregnes statistik så er der selvfølgelig taget højde for datamængden. Så dine data er helt korrekte.

    Hvis der er meget store udsving i resultaterne for de to versioner, så skal der ikke så mange data til :-)

  20. skriver

    Godt at se, at du har fået øjnene op for testing.

    Kan det virkelig passe, at du aldrig har lavet sådanne test på din AdSense tidligere? =O
    Test, test og flere test er hvad der ligger til grund for størstedelen af mit overskud…

  21. Mikael skriver

    Det er sjovt som sådan et indlæg kan ende med at blive en øjenåbner. Kan slet ikke vente på dit indlæg Morten. Det må blive helt revolutionerende :)

  22. skriver

    Godt indlæg! Heldigvis har jeg pr. intuition altid forsøgt at få dem til at falde naturligt ind med resten af sidens indhold. Men rart at vide at det sikkert var den bedste løsning. :-)

  23. Mikael skriver

    @pc-manden – jeg tror nu at konklusionen var at man skal teste og ikke bare gætte på hvad der måske er det bedste :)

  24. skriver

    Super indlæg. Og et passende spark bagi til at teste lidt mere systematisk i stedet for for min tidligere “jeg skifter lige design på en blok og ser hvad der sker”-tilgang. Det er der formentlig et par kroner at hente i.

  25. skriver

    Hej Mikael og alle i andre

    Kunne godt bruge en sammenlignende test hvor man test på den »rigtige« linkfarve (blå) kontra sidens almindelige linkfarve. Dette er noget som mange Adsense eksperter har skrevet om men hvad siger en uvillig test på dansk?

    http://www.graviditet.dk har jeg begge slags men jeg ved egentlig ikke hvilken der præsterer bedste (de vises ikke samme sted).

    Tak for en supergodt indlæg
    Pete ;-)

    PS: Tillykke med det nye design ;-)

  26. skriver

    Godt indlæg, jeg er selv nået frem til samme resultat og det er som udgangspunkt også den opsætning Google anbefaler til de fleste sites…

    Vedr. dine screenshots, så vær lige obs på at Google ikke tillader at man offentliggør sin CTR, jf. deres ToS :)

  27. skriver

    Jeg tror også det har meget at sige hvilken type side man har.!
    Min side har til dato i denne md. haft 81,614 sidevisninger ( Google adsens ) og 29116 unikke besøgende ( Chart ) men kun 230 kliks…
    Så kunne jeg få et 0 mere på og ende på knap 7% ville jeg holde rundt i cirkler.

    Men selvom det ikke er flere kliks, er der ingen tvivl at det bedst kan betale sig at bruge reklamer som passer ind i sidens design.!

  28. skriver

    Har endelig fået kørt lidt test på en enkelt side.

    En hvid “traditionel” annonce, der falder sammen med sidebaggrunden giver 5 gange flere klik end en “karry”farvet. CTR er henholdsvis 21% (traditionel) og 6% (karryfarvet).

    Det er dog baseret på få besøgstal, da siden er forholdsvis ny.

  29. Morten skriver

    Utrolig spændende læsning, der er flere penge at hente en man lige umiddelbart går og tror.

    Tak for indlægget

  30. Mikael skriver

    Martin, er annoncerne relevante? Hvis de handler om alt muligt andet end det der er på siden, så kan det være derfor.

  31. Jimmy Sigenstrøm skriver

    Det kan også være selve størrelsen af reklamen.
    Men hvis det er den side som du linker til, så ville jeg fjerne de amazon reklamer google reklamerne drukner i dem.

    Dernæst ville jeg ændre farverne på reklamerne, så det bruger de samme farver som du bruger på siden.

    Sidste men ikke mindst din CTR afhænger meget af hvilken type side du har, og dit segment er et som klikker meget på reklamerne.

  32. Mikael skriver

    Vil give Jimmy helt ret. Er det den side du linker til, så kan du næsten ikke give dem mindre disponering. Så kan jeg godt forstå, at der ikke er flere der klikker. :)

  33. skriver

    Hvor er det vildt og fedt i gider bruge tid på at svare…
    Jeg prøver at lave et par ændringer i aften og ser om det kan hjælpe.

  34. skriver

    Så er hjemmesiden opdateret og annoncerne er gjort mere synlige. Jeg vender tilbage når jeg kan se effekten.
    Er der nogen af jer der har forstand på pagerank? Siden har været oppe siden sommer, men har stadig pagerank 0… Der er ca. 150-200 unikken besøg om dagen!

  35. skriver

    Vil bare lige sige at jeg dag 1, har fået 3 klik. Ved godt det lyder af lidt for jer, men tidligere fik jeg 3 om ugen… Nu har jeg fået blod på tanden til at flere på min side.

    Tak for hjælpen!

  36. skriver

    Godt at høre, Martin! Man kan komme langt med forholdsvis enkle ændringer, når det kommer til konverteringsoptimering.

    Jeg savner fortsat indspark fra artiklens forfatter på, hvorvidt procenten holdt over tid…

    Alt godt,

    Kasper

  37. skriver

    Jeg synes fortsat, at eksperimentet først bli’r rigtigt interessant, hvis procentforskellen holder over tid.

    Mikael, prikker du ikke lige igen for at få svar på det spørgsmål?

    Alt godt,

    Kasper

  38. Jacob Kildebogaard skriver

    @Kasper: Beklager sent svar :)

    Og det er ikke mega konkret. For sagen er at denne branche har store periode udsving, så derfor mener jeg ikke man kan kigge på CTR generelt over tid. Jeg stoppede selvfølgelig testen, da jeg ville have den bedste version fremadrettet, så derfor har jeg ikke testresultater over tid.

    Men jeg er ikke i tvivl om at det var en forbedring, som også gavner over tid :)

  39. skriver

    Hej.

    Kan scriptet også bruges til affiliate reklamer (ikke adsense?)

    Og skal siden have en hvis antal besøgende eller reklame kliks , inden det er værd at teste?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.