Som du sikkert allerede har bemærket, så har bloggen endnu ikke skiftet sit design. I mit tidligere indlæg fortalte jeg, at jeg havde hyret nogle indere til at arbejde på et nyt design til mig. Ved at indrykke et projekt på www.elance.com fandt jeg, efter at have været igennem små 12-15 udbydere, et team der virkede til at være professionelle.

Efter aftalen var indgået har vi haft en masse korrespondance frem og tilbage. Hele vejen igennem har de virket effektive og har været gode til at ændre de ting jeg har bedt dem om. Uden at brokke sig!

På nuværende tidspunkt har jeg haft 7 eller 8 omgange med rettelser og vi er nu kommet til et punkt hvor de er ved at gå fra html skabelonen til at lave det faktiske theme. Jeg er meget spændt på at se hvordan det kommer til at se ud.

Men efter at have haft en næsten daglig kommunikation med dem, så har jeg pludselig ikke hørt noget i en lille uge. Hvis du har lidt erfaring med freelance konsulenter, så kan den slags godt være lidt bekymrende. Derfor kontaktede jeg dem i går og heldigvis kom der hurtigt svar om at de arbejder på sagen, men at processen fra html til theme tager lidt længere tid.

Det positive er dog, at jeg endnu ikke har haft nogen penge op af lommen. Skulle de svigte mig på den ene eller den anden måde, så har det kun taget mig noget tid.

Andre interessante artikler: