Så er tiden kommet til en opdatering på min lille test af Unique Article Wizard. Hvis du ikke har fulgt med i denne test, så vil jeg anbefale at du starter med at læse dette indlæg: Test af Unique Article Wizard

I opdatering nummer 3 som jeg skrev tilbage i starten af november 2009, havde testen vist sig at være en stor succes. Trafikken var gået fra 384 unikke besøgende i august til hele 800 unikke besøgende i oktober, eller hvad der svarer til en forbedring på 108%.

Alt dette fra udsendelse af kun 7 UAW artikler! Siden slutningen af oktober sidste år er der intet gjort ved siden overhovedet. Der er ikke bygget nye links og der er ikke hverken udsendt eller skrevet flere artikler.

Det kunne gå begge veje

Som jeg også skrev i det sidste indlæg, så ville jeg naturligvis ikke have stoppet processen hvis ikke det havde været en test. Så havde jeg fortsat med at få flere links via både UAW, men også via andre metoder. Men da jeg valgte ikke at gøre dette, så vil tallene fra januar (herunder) altså vise 100% hvad UAW artiklerne (+ tiden der er gået) har gjort for siden.

Stats

Først så lad os lige genopfriske tallene tilbage fra august.


Test Site GA August 2009

Og her er så tallene fra januar 2010.



Tallene er gået ned i forhold til hvad vi så i oktober måned hvor alle artiklerne var helt friske og ”spændende” for søgemaskinerne. Nu er flere af dem sikkert gået bort til de evige index marker og har derfor ikke den samme effekt.

Alligevel kan vi se en forbedring i forhold til før artiklerne blev udsendt. Nærmere bestemt en forøgelse af trafikken på knap 41%.

Selv ville jeg nok have gættet på, at trafikken var faldet tilbage til det normale eller måske endda mindre da der nu ikke er kommet flere links til i lang tid. Så det er absolut en positiv overraskelse at se, at UAW alligevel har haft en fornuftig effekt.

Hvis jeg havde fortsat med at sende artikler ud, så vil mit gæt være, at trafikken var kommet langt over de 800 som var max tilbage i oktober.

At trafikken er gået lidt ned passer også meget godt sammen med, at placeringerne for de 10 udvalgte søgeord også er forringet lidt. Inden af dem ligger på side 1 i Google og trafikken kommer derfor udelukkende fra en bunke andre søgeord som jeg ikke har forsøgt at placere mig for.

Konklusion

Jeg vil mene at kunne konkludere ud fra denne lille test, at UAW virker til en vis grad. Trafikken til siden er steget med 41% og det er udelukkende på baggrund af 7 artikler der blev sendt ud i august, september og oktober sidste år.

Men når det så er sagt, så anser jeg ikke programmet for at være et vidundermiddel. Det har en berettigelse og hvis man vælger at bruge det mere effektivt og konsekvent, så kan effekten blive større. Dog mener jeg ikke, at programmet kan stå alene. Det er nødvendigt at få stærkere links og du bør derfor kun se det som een ud af flere metoder til at øge trafikken og forbedre placeringerne i søgemaskinerne.

En stigning i besøgende på 41% vil dog (i mine øjne) kunne berettige prisen.

Bonus Info

I mellemtiden har jeg opdaget en bonus ved Unique Article Wizard som jeg havde glemt. Det viser sig, at man 4 måneder efter udsendelserne af en artikel er afsluttet kan bede programmet om at sende dem ud en gang til.

Da der er tale om semi-unikke artikler, så vil de stort set alle sammen komme til at have den samme effekt en gang til. Alt i alt kan man altså ca. 3 gange om året udsende den samme mængde artikler og derved opnå en ekstra effekt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange det kan blive til over tid, hvis man bliver ved med at uploade nye artikler til UAW samtidig med at man bliver ved at udnytte de gamle der allerede ligger der. På et tidspunkt behøver der næsten slet ikke uploades nye artikler, for der vil være mere end rigeligt i dem der allerede ligger der.

Andre interessante artikler: