Home > Make Money > Voldsom stigning i Adsense indtægt

Voldsom stigning i Adsense indtægt

af Mikael · 17 Kommentarer

Da jeg gjorde status for Case 2008 i starten af januar, var det begyndt at se bedre ud for min indtægt på den lille Pet Insurance hjemmeside jeg har gang i.

I forbindelse med blandt andet videoen af StomperNet’s Formula 5 lancering hvor jeg fik øjnene op for hvor stor betydning nogle små ændringer kunne have, samt at jeg begyndte at interessere mig lidt mere for begrebet Smart Pricing som Google kan smide i hovedet på dig, så er der sket ting og sager.

Adsense er begyndt at rykke på sig

Hvis du ser på billedet fra mit status indlæg, så kan du se hvordan Google Analytics viser udviklingen i Adsense indtægter. På det tidspunkt havde jeg ikke så mange data og jeg kunne også kun gætte om fremtiden. Dog kunne jeg se, at jeg oplevede nogle af mine første dage over $10 og hvis denne udvikling kunne fortsætte, så ville januar blive mere interessant.

Nu er vi så lidt over halvvejs gennem måneden og jeg vil gerne give dig et tilbageblik for de sidste 30 dage. På billedet nedenfor kan du se hvornår jeg begyndte at arbejde målrettet mod at optimere indtægten fra Adsense ved den lille røde ring.

adsense forbedring

En del af stigningen kommer fra lidt flere besøgende, men umiddelbart er det kun en lille del af det. Specielt klik raten (CTR) er blevet næsten fordoblet og eCPM er steget med mere end en faktor 6. Så kom ikke og sig at det ikke kan betale sig med lidt fokus og struktureret testning :)

Men det viste vi vel alle godt i forvejen?

GD Star Rating
loading...

Tags:

Nu kan du få de nye indlæg leveret gratis via RSS eller e-mail:

Artikel af Mikael

gravatar

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil. Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere. Tilmeld dig hans RSS feed her.

Kommentarer (17)

  1. Selvom det nok ikke er så mange timer som det burde have været, så “ja” det er nu meget rart :)

  2. Jeg har også oplevet ting og sager på AdSense-fronten, dog uden at jeg har gjort noget for det. Mine beregninger viser, at klikpriserne er blevet en smule højere, hvilket man ellers ikke skulle tro i disse tider. Det kan naturligvis også være min side, som Google ser mere positivt på, og at jeg dermed får en større andel af prisen. Hvem ved?

    Men rart at høre, at mange timers arbejde endeligt betaler sig! :)

  3. Dejligt at høre, at det endelig går fremad med indtægten på dit projekt! Jeg gætter på at du når 1000 adsense dollars om måneden inden der er gået et halvt år.

    Kiggede lige forbi siden – der er godt nok også skruet op for optimeringen, når reklamen kommer inden artiklen, hva’? :-)

    Hurtigt kig på kilden: Du bør bruge 10 minutter på at optimere din h1/h2/h3/h4-struktur lidt.

  4. Hej Anders, ja det ville jo være ganske rart og jeg tror at du kan have ret. Jo flere penge der kommer ind, desto mere kan/vil jeg bruge på ghostwriters og evt. også linkbuilding. En god spiral kan hurtigt løbe stærkt.

    Tak for kommentaren om header tags. Jeg tog blot et optimeret theme fra Courtney, så jeg har nok ikke kigget det godt nok efter. Er der noget specielt du bed mærke i?

  5. Skulle faktisk ikke undre mig om du kunne nå de 1000 adollars på det halve år uden at røre ved sitet, men det får vi aldrig at vide om er sandt :-)

    Mht headline tags, så var det bare ikke helt fokuseret, så det er let for Google at se hvad der er overskriften for den enkelte side.

    Jeg ville vælge noget i stil med: h1 til überoverskriften, Pet insurance. h2 til overskriften inde på de enkelte posts. h4ellerh5 til overskrifterne i sidebarene.

    Inde på de enkelte posts kunne du også vælge at have postens overskrift i h1 og din überoverskrift i h2, men det betyder sikkert ikke det store.

  6. Super fedt – tillykke med det.
    Du har jo allerede givet mange hints rundt omkring i dine indlæg, men hvis du kunne smide et par ord om, hvad du tror der har været de vigtigste/mest effektive rettelser/tiltag, der har gjort forskellen, så ville det da være alle tiders. :-)

  7. Fedt med stigning i indtægter, vi har også selv oplevet stigning i det nye år og det er jo bare godt.

  8. Pingback: Tips til forbedring af din Adsense indtægt

  9. Først lige generel ros – superfedt site, og meget inspirerende blogposts. Har dig fast på mit rss, og glæder mig til nye indlæg.

    Men et spørgsmål efter at have været længe væk fra selve din fysiske blog: Hvor har du det fede tema fra? Det er virkelig cool.

    Venlige hilsener

    Andreas

  10. Hej Andreas, tak for rosen. Theme er fra noget der hed WP Daily (eksisterer ikke mere) og themet hedder i sin oprindelige form “Brightness”. Resten har jeg selv modificeret. Det glæder mig at du kan lide det.

  11. Hej Mikael,

    Tak for dit hurtige svar.

    Men dernæst – ØV! Jeg er desværre meget kræsen, når det kommer til wp-themes (som så mange andre). Og du har desværre helt ret – den rumænske forfatter har lukket og slukket for det ellers flotte tema, der endda helt uhørt var gratis.

    Trods u-tal-lige links og sites overalt synes jeg, det er enormt svært at finde det rette tema, og når jeg endelig falder over et, er der altid et-eller-andet galt ligesom her, hvor temaet ikke er til at hente længere.

    Er du stødt på temaer, der ligner dit meget? (Stor feature-historie, klare, enkle poster med stort billede, simpel, enkel baggrund)?

    Og endelig – skal derudover have bygget et forholdsvist simpelt site op, hvor jeg har få, men specifikke krav til kodning, da jeg skal have lavet et særligt kontakt-modul, hvor man kan uploade filer direkte fra hjemmesiden til mig. Hvis modulet kan integreres med wordpress, er det perfekt – men det er ikke et krav.

    Har du under din store søgen rundt på nettet faldet over steder, hvor det lader til, at man kan få udført et godt stykke design/simpel kodning-håndværk?

    Har læst tidligere på din blog, at du ikke ligefrem var særlig glad for resultatet af dit indiske eventyr, da du selv ville modificere dit tema ud fra særlige ønsker. Og ud fra din stil her på bloggen tolker jeg, at vi leder lidt efter det samme grafisk/udtryksmæssigt.

    Mit budget er ikke overvældende. Omvendt vil jeg gerne betale 500-600 dollar for det helt rigtige.

    Al hjælp er særdeles påskønnet :)

  12. Andreas, har du kigget på Brian’s liste over themes: http://wordpress-themes.dk/ ?

    Specielt synes jeg at Elegant Themes har nogle gevaldigt fine Magazine style themes (det jeg har her er også et Magazine theme).

  13. Yep, kender godt den danske liste – og er enig i, at Elegant Themes har meget fede magazine-styles.

    Men de er også lidt tunge, så jeg ville skulle rode en del med dem for at få dem til at ligne noget a la “Brightness”.

    Det var kun, hvis du siden var stødt på noget, der mindede meget om dit eget.

  14. Hej Mikale.
    Du skrev at det var i forbindelse med Formula 5 du fik øjnene op for hvilke små ændringer kunne resulterer u store resultater.

    Så jeg ville lige høre om hvilke optimeringer du lavede i forhold til Formula 5 videoen?

  15. Hej Thomas, der er jo en del “F5″ videoer ude på markedet og den jeg så er en købt version så det er nok ikke en du har set.

    Men som du kan læse i dette indlæg: http://www.antphilosophy.com/formula-5-for%C3%B8g-din-forretning-med-100/ så er ændringen at fokusere på de 5 basale ting hvor små ændringer akkumuleret giver et stort udbytte.

    Nogle af de ting jeg har gjort i forbindelse med Adsense kan du finde i dette indlæg: http://www.antphilosophy.com/tips-til-forbedring-af-din-adsense-indt%C3%A6gt/

  16. Må man spørge om hvordan det går med adsense indtægten her ca. et halvt år senere, og hvor meget arbejde du har lagt i siden?
    .-= Thomas Pedersen´s last blog ..Fik du dit eget navn på FaceBook? =-.

  17. Hej Thomas, det går rigtig godt. Den er oppe med yderligere 50-60% (har ikke gjort det op specifikt).

Skriv en Kommentar

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Mikael's Favoritter

Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet. Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav [...]

Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om. Det spændende ved dette interview er, [...]

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage. Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, [...]

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det. Har du spørgsmål til Casper, [...]

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten. Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu [...]

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles [...]

Om Mikael

Mit navn er Mikael Rieck Kousgaard og jeg er bloggeren bag AntPhilosophy. Min passion er online markedsføring og metoder til at tjene penge på nettet. Jeg lærer konstant nye ting og deler ud af dem her på bloggen. Hvis du vil vide mere om mig, så klik på knappen herunder.

Om mig