Webshop software – Til små og medium webshops

Shoporama webshop softwareEn af de sværeste ting når man skal starte en webshop op for allerførste gang er, at finde ud af hvilken form for webshop software man skal benytte.

Scannet og Dandomain er nogle af de store spillere, men det gør dem ikke nødvendigvis til hverken de bedste, billigste eller dem der er lettest og mest fleksible at arbejde med.

Vælger man det “forkerte” webshop system, så vil det være genstand for daglig irritation og frustration over en masse penge der bliver brugt uden at man får det man føler man har brug for.

En webshop skal SÆLGE

Det giver muligvis sig selv, men den vigtigste ting for en webshop er, at der kommer nogle kunder og køber varerne, så der kan tjenes nogle penge. At drive en webshop er forbundet med en del forskellige udgifter (hosting, betalingsløsninger, gateways, design osv.) og de penge skal derfor gerne komme hurtigst muligt ind igen.

Vi blev for noget tid siden gjort opmærksomme på, at vores gode ven Morten Vadskær (sammen med en ven) havde bygget et nyt system til webshops hvor kun de vigtigste ting var indeholdt. Det blev vi naturligvis nødt til at høre mere om, så vi inviterede endnu engang Morten i studiet.

Lydt godt med for at høre mere om hvorfor ShopOrama muligvis kan være shopsystemet for dig.

Sørg for at høre podcastet helt til ende, da der kommer noget rigtig spændende helt til sidst.

Du kan høre episoden her:

Vi vil elske dit review

Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.


Se podcastet i iTunes     Hent RSS feedet til Android

Indhold

  • Hvorfor ShopOrama?
  • Forskellen på ShopOrama og andre systemer?
  • Hvilke ting er vitale for en webshop?
  • Er der butikker der ikke skal vælge denne platform?
  • At komme igang – Design, PBS osv.
  • Hvad med Analytics, A/B tests, Nyhedsbreve osv.?
  • Hvor lang tid tager det fra ide til færdig shop?
  • Det er snart jul – Vadskær i gavehumør

Links nævnt

Kommentarer

  1. skriver

    Morten siger flere gange at ShopOrama bruger et sprog der hedder Smarty. Det er det samme template system som også bruges i CMS Made Simpel.

    Jeg vil våge at påstå (og jeg tror de to Morten’er vil give mig ret) at en ferm HTML programmør ville kunne lære at bruge Smarty på realtiv få timer, og kan han/hun noget PHP i forvejen så burde det være en meget smal sag. Der er mere om Smarty på: http://www.smarty.net/

  2. skriver

    Jeg er ret glad for, at have taget beslutningen om at have Sovedyret på Shoporama.
    Det er en beta, og det satte lidt nervøse trækninger i gang ind imellem, men 2 x Morten har leveret varen hver eneste gang og de fortsætter med at komme med gode features hele tiden.

    Lige til opklaring, så er det min hustru Camilla, der driver Sovedyret.dk, og ikke mig – jeg har “bare” designet, opsat og seo-nørdede den.. den daglige drift, kundeservice, varepakkeri, etc er Camilla.

  3. Mikael skriver

    Hej Brian. Det er dejligt at høre. Nu du nævner det, så vidste vi egentlig godt, at det var Camilla der kørte butikken og ikke dig. Beklager fejlen :)

    Mvh
    Mikael

  4. skriver

    @Flemming Møller. Beklager jeg ikke så dit spørgsmål. Prisen er 650,-/md ex moms. Det inkluderer hele shoppen. Så skal du betale for betalingsgateway (ePay eller Quickpay) og for NETS. Men det skal du jo under alle omstændigheder.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.