Som blogger vil du naturligvis gerne have en masse links til din blog, på samme måde som alle andre ejere af websites. Heldigvis kan en blog med rigtig godt indhold have væsentligt lettere vil at tiltrække links end f.eks. en tilfældig webshop kan. Men hvad hvis din blog er rimelig ny og dit daglige besøgstal ligger omkring 5-10 stykker? Så er der jo ikke ret mange der kender til dens eksistens.
En rigtig god måde at tiltrække en masse nye besøgende på, er ved at få opmærksomhed fra en populær blogger. Hvis du kan få en af de kendte bloggere, med masser af faste læsere, til at omtale og linke til din blog, så vil det straks give dig en masse traffik og forhåbentligt også en masse nye tilmeldte til dit feed.
Image credit: Ric e Ette
De kendte og professionelle bloggere har ofte masser at se til, og de får dagligt henvendelser fra en masse mennesker om at skrive om og linke til diverse blogs, produkter og lignende. Men netop fordi de får så mange henvendelser, så vil de også være meget mere selektive og hvordan sikrer du så, at du får den opmærksomhed du gerne vil have?
Intet er sikkert, men her er nogle metoder du kan gøre brug af:
Link til gamle blog indlæg
Mange kendte bloggere er vant til at få en masse links til de nye indlæg de skriver, og et link til et af de indlæg vil derfor hurtigt kunne drukne i mængden. Der er dog ingen tvivl om, at alle seriøse bloggere følger med i hvem, der linker til dem, og hvis du i stedet linker til et gammelt indlæg (6-12 måneder gammelt), så er sandsynligheden for, at dit link bliver opdaget væsentligt større.
Anmeld bloggen
En anden måde, at linke til de populære blogs på og dermed få opmærksomhed på, er ved at lave en ærlig og konstruktiv gennemgang af den pågældende blog. Det vil dog kræve en del arbejde fra din side, men hvis den kendte blogger kan se, at der virkelig er lagt er godt arbejde i dit indlæg, så vil sandsynligheden for, at de linker tilbage som tak være væsentligt større.
Selvom kendte bloggere er “kendte”, så er de normalt ikke blege for, at linke ud til andre bloggere som de mener har noget godt at byde på.
Stem i diverse online awards
En lidt mere kreativ måde at få opmærksomhed på, er ved at stemme på den pågældende blog i diverse online konkurrencer (awards) som konstant kører online.
Det har specielt en god effekt, hvis du er den første der stemmer på vedkommende. Herefter sender du en mail til den pågældende og fortæller, at du har tilladt dig at stemme på vedkommendes blog i den pågældende konkurrence (husk link) og at du håber at det er ok. Nævn ikke noget om, at du vil have et link. De skal nok linke til dig, hvis de synes at du fortjener det. Det vigtige er, at du har fået gjort positivt opmærksom på dig selv og din blog.
Giv dem gaver
Selvom det er lidt fedterøvs agtigt, så virker det rigtig godt. Vi kan både se vores egen Lars Bachmann’s strøm af gaver, samt den gode Jeremy som har t-shirt konkurrencer og alle mulige andre former for merchandice events. Gaver virker, slut!
Send gode gæste indlæg
Selv professionelle bloggere kan komme i situationer hvor de ikke har tid til at skrive indlæg eller hvor de er løbet tør for inspiration. Hvis du bruger noget tid på, at forfatte et godt indlæg (vær kreativ og grundig), som ville være godt på deres blog, så send det til ham/hende. Skriv til dem og ros dem og deres blog, samt fortæl at du har skrevet indlægget specifikt til dem og at du håber at de har lyst til at bruge det.
Det er ikke sikkert at de vil, men hvis det ellers er en seriøs person, så skal de nok skrive tilbage hvis de ikke vil, og så kan du jo altid bruge indlægget på din egen blog. Så uanset hvad, så vil det ikke være spildt arbejde.
Find deres passion og interview dem omkring den
Folk elsker at tale om sig selv, og de kan gøre det i timevis. Hvis du sørger for, at lave din research ordentligt, så kan du finde ud af hvad personens hobbyer og passioner er. Det kan være, at det er modeltog, madlavning, kurveflet eller havkajak.
Send dem en mail og fortæl, at du er ved at lave et tema omkring kendte bloggere og deres passioner og at du har fundet ud af, at vedkommende er meget interesseret i “indsæt emne”. Hvis de på nogen måde har tid til at lave interviewet, så vær sikker på at de gør det. Det er menneskelig natur. Du kan evt. sende dem spørgsmålene på mail. Så kan de klare det skriftligt da det er lettere og mindre tidskrævende for dem.
Når interviewet er skrevet færdigt, så send det til dem inden du poster det. Så har de en chance for at rette til, hvis der er noget de ikke er interesseret i bliver gjort offentligt, eller hvis der er noget du har misforstået. Når interviewet er gjort offentligt, så send dem linket til det. Du kan næste være sikker på, at de vil linke til dit indlæg fra deres blog.
Igen, folk elsker at tale om sig selv! Et ekstra plus er, at nu har du en mulighed for at fortsætte dit tema og henvende dig til nogle af de andre kendte bloggere. Når først en af dem har givet et interview, så holder de andre sig helt sikkert ikke tilbage.
Dit resultat: Mange rigtig gode links!
Ros, ros og ros
Ros en blogger hvis vedkommende gør det godt. Igen kan du være sikker på, at de kendte bloggere følger med i hvem der linker til deres blog og hvis du kommer med oprigtig og ærlig ros af dem som person, deres blog, et specifikt indlæg etc., så vil din sandsynlighed for et link værre større. Folk elsker ros.
Betal dig fra det
Den sidste løsning er, at betale dig fra det. Det er ikke sikkert, at det vil gavne noget og det er heller ikke en mulighed jeg anbefaler, men den kan virke. Nogle bloggere tager penge for at lave et review af dit site, og dermed får du automatisk nogle links.
Andre skal “bestikkes”, så i bund og grund er dette bare en anden for form “gave”. Penge virker bare altid mere aggressivt end gaver, og derfor kan det godt være, at du får et blankt nej og egentlig har skadet din sag mere end du har gavnet den.
Konlusion
Som du kan se, er der mange muligheder og kun fantasien sætter grænser. Husk på, at der i den anden ende kun sidder et almindeligt mennesker og at vedkommende såmen ikke er så meget anderledes end dig og mig. Vær mod dem som du gerne vil have at andre er mod dig og jeg kan love dig at du vil nå rigtig langt.
Super indlæg!
Jeg har selv forsøgt mig med en variation af nummer 1 her i Danmark, hvor jeg har lagt kommentarer på gamle posts i kendte blogs. Indtil videre uden resultat, men det er sikkert fordi det danske marked inden for min niche er alt, alt for lille.
Tak Søren!
Jamen så har du da her lidt inspiration til at prøve nogle andre ting. Der er naturligvis ingen garantier, men jeg er ret sikker på at du kan nå langt.
Giv endelig en update når du har forsøgt.
Fantastiks indlæg. Dejligt med en artikel man kan bruge til noget.
Nu skal jeg rigtig i gang med ros kendte og andre blogger. 🙂
Hej Rasmus,
Det var noget af et gammelt indlæg du fik fundet dig der 🙂 – Det ændrer dog ikke på, at metoderne stadig kan virke fint. Held og lykke med det og lad mig endelig høre om dine succes’er.
Mvh
Mikael
Har du en liste over kendte danske bloggere ?
Hej Rene,
Nej det har jeg desværre ikke. Har du søgt på Google efter lister? Jeg tænker at der må være andre der har samlet den slags lister.
Mvh,
Mikael