Du kan tro jeg har lidt af et scoop til dig i dette podcast hvor jeg har inviteret Morten Kristensen fra Cosmos Co i studiet for at tale om hvordan man kan få succes med en content marketing strategi og specielt video.
Morten sælger Argan Olie under sit eget brand. Produktet bliver produceret af Mortens partner i Marokko og markedsført i flere lange i Europa via sin forretning i Tyskland.
En spændende forretning der er gået fra at være en lille ukendt spiller på Argan Olie markedet, til i dag at være en af de store spillere på det danske marked.
Det flotte fremgang er sket gennem godt købmandskab, men i høj grad også gennem god og kreativ markedsføring (+ hårdt arbejde).
Vi kommer igennem en masse effektive content marketing strategier, men en af dem var særlig interessant. Denne ene metode kan være en super vej til online dominans.
Du kender den sikkert, men tænker ikke over den og benytter den derfor ikke.
Det er en skam for det er yderst effektivt! Så sæt dig til rette og bliv inspireret til at tage din forretning til et nyt niveau.
Det vil du høre om i podcastet med Morten
Morten løfter sløret for en masse af de ting som har været med til at vækste hans forretning voldsomt. Blandt andet kommer han ind på følgende:
- Fra 1 til 50 egenproducerede produkter på ca. 2 år
- Hvordan content kan vinkles på mange forskellige måder
- Hvorfor det giver mening at svare på folks spørgsmål
- Brugen af video kan være ekstremt værdifuldt
- Call To Action i videoer giver mening
- Det ultimative trick til at dominere side 1 for et søgeord
Links nævnt i podcastet
- Cosmos Co webshop
- Morten Kristensen på Google+
- Morten på Twitter
fedt at høre en om en mand der brænder og formodentlig lever sin drøm ud.
Bliver helt træt ved tanken om hvor mange ord og vinkler Morten arbejder med, men bliver samtidig meget inspireret … arbejdet nytter faktisk. Super godt gået.
Det kan jeg godt følge Morten. Det kræver virkelig en stærk arbejdsmoral af kopiere det Morten Kristensen har gjort.
@Morten Andersen
Lad mig sige det med det samme, jeg har også perioder, hvor jeg nærmest intet skriver, fordi ja lysten er minimal. Jeg er human, ligesom alle andre. Men når man har set effekten af det lidt “kedelige” arbejde, så er det 200 gange nemmere at motivere sig.
Fordelen er også, at jeg er ret nysgerrig anlagt, f.eks elsker jeg dokumentarfilm og fagbøger, så man lærer utroligt meget andet også.
Og for at det her kan lade sig gøre, så skal man nok også have en vis interesse for produktet. Hvis ikke, så ville jeg heller ikke kunne få mig selv til at skrive en masse artikler, der ville jeg også gå død i det 🙂
@Morten Skriver
Ja hvis man kan få “det sure arbejde” forvandlet til et lystbetonet arbejdet, hvor man udfordre sig selv og sin nysgerrighed, er man kommet langt – pludselig er det ikke kun jagten på profit og Google placeringer, men en måde selv at blive klogere på.
At alt arbejdet nok ikke 100% kan leve op til ovenstående, er desværre nok en sandhed – men dog et fedt mål at have 🙂
@Morten Andersen
Det har du helt ret i, at det til tider kan være et ret “træls” job. Men så må man også huske sig selv på, at ikke alt er fis og gøjl. For at tage produktfotos, oprette produkter, lave nogle former for markedsføring mm er sku heller ikke ligefrem raketvidenskab og spas. Men det er ting, som bare SKAL gøres, hvis man gerne vil frem…
Hvis man endelig skal presse sig selv, så har jeg fundet ud af, at det altid er en fed ide at belønne sig selv. F.eks når du er færdig med at skrive xxxx ord, her menes ikke kun et par artikler, men altså en del tekst, så købe en ny jakke, den ferie man har tænkt på eller andet, som man ønsker sig. Dermed motiverer man sig selv til at arbejde med teksterne, selvom de er kedelige, fordi der er noget forkælelse for enden af tunnelen 🙂
Fedt og meget motiverende.
Bruger du en skabelon når du skriver, jeg tænkte på om du har en fast form du skriver ud fra, hvor du f.eks. først belyser et problem, herefter uddyber med anekdoter, og slutter med gode råd.
Jeg syntes det er svært at komme igang, men hvis man havde en plan for hvordan det skal skrives, ville det måske være lettere.
Eller skriver du bare løs fra dine tanker?
Ville gerne se en skabelon der virker, men ved ikke om det er noget der kan laves for alle brancher?
@Brian Kristensen
Mange tak, fedt at det kan bruges 🙂
Nej når jeg skriver mange tekster om præcist det samme under emne, så gør jeg meget ud af, at de helst ikke skal ligne hinanden i opbygning, formidling osv.
Derfor tænker jeg altid over, hvordan teksten/teksterne på domænet skal se ud. Når jeg har fundet ud af det, så laver jeg et udkast til, hvordan teksterne til det pågældende domæne skal opbygges. Udkastet laves via overskrifter. Dvs jeg tager og åbner Word, og så skriver jeg en overskrift + alle de underoverskrifter, som jeg mener passer til emnet.
Med disse underoverskrifter og guideline, begynder jeg at skrive, og så gælder det selvfølgelig om, at det hele hænger sammen i en helhed, men den føling får man meget hurtigt, hvis man skriver en del, eller har skrevet en del tidligere…
Det sværeste ved dette, er faktisk at komme igang!
Først og fremmest – tillykke med succesen, Morten … det lyder til, at du har fortjent den 🙂
Et af de bedste og mest interessante potcasts, jeg har hørt længe – tak til jer begge for at levere det samt give inspiration til de næste 7000 timers arbejde 🙂
Jeg har et par spørgsmål til Morten i forbindelse med opbygningen af de mange tier-sites:
– Gør du noget aktivt for at bygge en fornuftig linkprofil til det enkelte site, eller er det tilstrækkeligt med super indhold (samt de naturlige links, du nævner, du har fået ind ved at skrive tilstrækkeligt relevant indhold)?
– Hvor meget vurderer du at selve domænets indhold betyder for at opnå en ranking (når man sørger for at levere top-kvalitet indhold og ikke bare – som det er set så ofte – “en sludder for en sladder”)? Eller sagt på en anden måde: Er det vigtigt, at de vigtige key words, du gerne vil ranke på indgår i domænenavnet?
– Jeg har hørt om folk, der rent faktisk går på jagt efter udløbne domæner (der naturligvis således både har noget tid på bagen samt en hvis linkprofil); er det en måde, du mener er værd at begynde på? Der vil ofte være tale om domæner med helt “skæve” navne i forhold til det emne man skriver om, hvilket ikke tiltaler mig … men når man nu har fat i nogen, der ved noget om emnet skader det jo ikke at spørge 🙂
På forhånd tak – og endnu en gang tak for et fedt program, begge!
Nina
@Nina Henriksen
Jeg beklager det lidt sene svar, men jeg har ikke fået en mail omkring besvarelser til indlægget.
Mange tak, jeg er da glad for, at du kan bruge podcastet 🙂
Vi tager lige spørgsmål for spørgsmål slavisk, så du har overblik over, hvilket spørgsmål og svar, der hører sammen.
– Det er meget forskelligt, om jeg bruger tid på linkbuilding eller ej. På vigtige sider bruger jeg selvfølgelig tid, fordi disse får en bedre ranking, og det er nødvendig, hvis de skal skabe penge. Men f.eks en side som http://fjern-fodvorter.dk der har jeg ikke rigtigt brugt tid endnu, men alligevel ligger siden nummer 1-3 på samtlige vigtige søgeord, inkl ordet fodvorter.
Når jeg laver sider, gør jeg meget ud af, at de skal fange læseren, og læseren får værdi. Det belønner Google og Bing i højere og højere grad, har jeg fundet ud af, og derfor gør jeg ekstra meget ud af dette.
Så der findes ikke et endeligt svar, men jeg vurdere det fra side til side, men over time får alle sider selvfølgelig nogle links og omtale 🙂
– Der er en fordel i, at keyword eller relaterede keywords indgår i domænenavnet. Så den fordel kan man ligeså godt udnytte. Og det kan godt være, at SEO eksperter mm siger det modsatte, men keywords i domænenavnet har altså ret stor indflydelse især, hvis siderne er på Dansk, Svensk, Norsk eller Hollandsk har jeg opdaget.
– Hvis du vil lave seriøse sider, så er min anbefaling nej. Hedder dit domæne hulla-hopringens-efterskole.dk, vil det i den besøgendes øjne se mærkeligt ud, hvis den omhandler atomfysik eller biler. Det betyder at du går glip af besøgende fra Google, og så har du jo reelt spildt en %-del af dit arbejde.
Man bør kun tage domænenavne, som på en eller anden måde kan relatere fornuftigt til emnet.
Hvis du vælger ældre domæner, bør du ligeledes være meget opmærksom på linkprofilen. Jeg er en safe better, derfor afholder jeg mig fra risiko links osv, som kan have negativ indflydelse på domænet nu eller i fremtiden. Andre benytter høj risiko, og de kan dermed få et domæne til at ligge godt til hurtigt. Men ofte med den faktor, at siden får en penalty af f.eks Google og ryger langt bagud. Så overvejer man denne strategi, skal man seriøst tjekke linkprofilen, især hvis domænenavn og emne ikke matcher.
Hej Morten. Tak for nogle super fede input! Jeg er selv i en proces med at bygge noget lignende op, så det har været helt genialt at få din “sparring” på emnet.
Jeg har dog lige et spørgsmål: Jeg står og skal sælge “alt til festlige anledninger” i en webshop, og i den forbindelse er der en masse spændende varegrupper. Jeg overvejer hvor “brede” jeg skal lave mine små niche-sider. Lad os tage et eksempel. Jeg ønsker sider til følgende tre emner:
– “julepynt”
– “barnedåbspynt, bordpynt barnedåb, pynt til barnedåb”
– “konfirmation pynt, bordpynt konfirmation”
Altså, de er alle tre inden for emnet “pynt”, og derfor overvejer jeg om de kunne samles på ét domæne, så artiklerne kommer til at ligge på pynt.dk/julepynt osv., eller om jeg skal lave et domæne til hvert søgeord, så de kommer til at hedde julepynt.dk osv.
Det store spørgsmål er, om at jeg vil kunne ranke bedre med den ene løsning frem for den anden. Hvis jeg laver et helt specifikt domæne til den enkelte artikel, så er det jo forsiden der vil ranke, hvilket vil give en fordel. Men hvis jeg laver siderne lidt bredere, så vil jeg omvendt også nemmere kunne lave link building, og der vil komme mere content pr. domæne.
Hvad tænker du? På forhånd tak for din tid.
//Tobias Ehlig
@Tobias Ehlig
Mange tak, jeg vil prøve at svare efter bedste evne 🙂
Den ene løsning er ikke bedre end den anden, som udgangspunkt, men igen det afhænger af, hvilket formål du har med siden. Det kunne f.eks godt være smart at lave en generel side om pynt, hvor der ligger mange artikler.om emnet pynt. Det er lettere at få links fra flere kilder, fordi der er en bred vifte af emner og artikler.
Modsat kan en side om hvert emne også være optimal, da det er lettere at målrette.
Jeg er typen, der ikke vælger enten eller, men i stedet tager både og. Lad mig give dig to eksempler, så kan du se, hvad jeg mener!
http://arganolie-faq.dk
http://olie-guiden.dk
Første side er målrettet om arganolien, og fordi navnet indgår i domænenavnet, har den en lille fordel. Det er altså lettere at få den til at ranke godt, end den anden side. Men arganolie faq omhandler kun argan olie på en onepage side, som konverterer rigtig godt.
Modsat er olie guiden om alle slags olier, og dermed dækker den bredt. Den ranker ikke automatisk super godt på alle oliernes navn, fordi disse ikke indgår i domænenavnet. Modsat er der samlet artikler om mange olier, hvilket gør af de besøgende bliver 3 gange længere tid på hjemmesiden igennemsnit i forhold til argan olie faq siden, bemærk begge har gennemsnitstider langt over 10 min!
Ved at have de to sider, kan jeg både skrive om samme emne to gange = 2 kanaler, men med olie guiden kan jeg også genere konkurrenterne lidt, fordi jeg kan trække søgetrafik til min side på produkter, som jeg f.eks ikke selv sælger, og hvis jeg er dygtig, konvertere de besøgende til kunder i min biks (læs det er effektivt!)
Så var jeg dig, villejeg gå efter både og metoden, selvom den tager 2-3 gange så lang tid at effektivisere. Men salget er til gengæld 10-30 gange højere end ved enten eller metoden, er min erfaring.
Var det svar nok? Hvis ikke spørger du bare løs, og så vil jeg prøve at besvare 🙂
Hej igen Morten. Tak for uddybende svar.
Du har nogle gode pointer, og jeg forstår 100 % hvad du mener.
Dog er jeg stadig lidt i tvivl om, hvad jeg bør gøre i mit konkrete tilfælde. Spørgsmålet kommer vel i sidste ende også ned til hvorvidt man tror på, at man kan ranke med et “bredt” site. Altså fx om jeg kan ranke på ordet “julepynt” med siden pynt.dk/julepynt. Og det er jo svært lige at vurdere.
Men jeg tænker umiddelbart, at hvis man har et site som specialiserer sig i fx “pynt”, så er det også smalt nok til at man ville kunne ranke på nogle fine søgninger.
//Tobias
@Tobias Ehlig
Husk der findes intet rigtig eller forkert, der er bare måder, som er mere optimale end andre.
Hvad du skal gøre, afhænger af, hvad du ønsker af sitet. Skal det konverterer på ordet julepynt, er det en god ide, at julepynt indgår, som en fast del af domænenavnet, da det både opfordre folk til at klikke på linket i SERP, men det er også lettere at få til at ranke.
På den anden side vil en side om flere emner indenfor samme niche nå længere ud, dog på flere søgeord, og dermed vil det være lettere at få flere besøgende.
Det bedste er en kombination af de to strategier, hvis du spørger mig. Det giver også 2 placeringer i SERP, men selvfølgelig også dobbelt work 🙂
Alle sider kan du få til at ranke, det er kun et spørgsmål om arbejde og kvaliteten af indholdet. Derfor er strategien vigtigst, og derefter følger domænenavnet…
Tak for sparring, Morten. Jeg tror jeg vil få størst succes med http://www.pynt.dk/julepynt-strategien, så den kører jeg på med 🙂
Tusind tak Morten – dine svar er virkelig værdsat!
Der er masser af ting at gå i gang med – god dag til jer alle sammen 🙂
Nina
@Nina Henriksen
Jamen det var da så lidt 🙂 Er der flere spørgsmål, skriver du bare!
Yes Content er en krævende vej at gå, men den belønner sig i langt de fleste tilfælde 🙂
Morten, efter hvad jeg kan forstå, så bruger du bare alm tekstbehandlings program til at skrive dine tekster, jeg har det bare svært med at holde fokus når jeg skal sidde ved en pc og skrive en længere tekst.
Hvordan holder man fokus, og hvor samler man sine ideer til senere brug?
Jeg får tit en ide på et tidspunkt hvor jeg kun har telefonen ved mig, burde man installere en diktafon app, eller er der en god (indtal din tekst på dansk) app til iPhone, så man ikke skal skrive sin ide ned på det alt for lille tastatur?
Er der nogle fede ideer til det at fastholde de gode tekst ideer og samle dem til der er tid?
@Brian Kristensen
Jeg plejer at bruge word, men oftest skriver jeg teksterne direkte i WordPress eller hjemmesidens system.
Det kræver lidt disciplin, at skrive tekster, men det kræver bare, at alt andet lukkes ude, og fokus holdes på skrivningen.
Fokus er en øvelsessag, mens jeg plejer at skrive mine ideer ind i enten et word dokument, eller opretter artiklerne med overskrifter f.eks i WordPress. Så bliver jeg reminded om, at de skal laves. Det giver mig dårlig samvittighed, og jeg har opdaget, at det dermed gør mig mere effektiv. Andre har sikkert en anden måde at gøre det på.
Du kan evt sende ideen i en sms til dig selv, Det benytter jeg tit, hvis jeg er på farten eller ude, og ideen lige kommer.
Hej Morten.
Tak for super inspiration. Ik mindst til fjernelse af fodvorter… :0)
Hvilket program/udbyder bruger du til at lave dine sider i?
Går udfra at det er godt til seo.
Fortsat held og lykke på rejsen.
Mvh
Henrik.
@Henrik
Jeg beklager det lidt sene svar, men jeg har ikke lige fået en mail omkring din besvarelse.
Jeg bruger primært WordPress, det er super let at arbejde i 🙂