Jeg er altid meget kritisk med de indlæg der bliver sendt til mig, men jeg må indrømme, at Jonathan tog mig lidt med bukserne nede. Sjældent har jeg fået tilsendt en så udførlig og gennemarbejdet artikel. Så hatten af for det!!
Grib en kop kaffe og bliv klogere.
Update: Mikkel Kongsfelt fra http://mikkel.kongsfelt.eu har været så venlig at læse hele indlægget op for os. Så hvis du bliver træt af at scrolle eller hellere bare vil have alt den gode information med på farten, så har du nu muligheden for at downloade det hele som mp3. Bemærk dog, at enkelte ting kun giver mening hvis du læser dem.
Download Link (højre klik og vælg “gem som”)
On-Page Søgemaskineoptimering
Har du været i “SEO gamet” et stykke tid, kender du nok allerede til begreberne On-Page SEO og Off-Page SEO. For jer der ikke ved hvad det er, er On-Page kort sagt den søgemaskineoptimering, som du kan foretage inde for domænets rammer. Dvs. optimering af Meta tags, header tags (H1, H2 ..) mm. Mens Off-Page SEO modsat er den søgemaskineoptimering, som du kan foretage dig uden for domænets rammer. Dvs. linkbuilding, sociale medier mm.
Begge ting har en stor betydning for din positionering i SERP. For har du kun optimeret den ene del, vil du i de fleste tilfælde ikke rigtig komme nogen vejene ift. til positionering i SERP. Forestil dig fx en fodboldspiller, som har et stort talent inde for fodbold (On-Page SEO), men aldrig bliver set eller anbefalet (Off-Page SEO). Så vil han ikke rigtig blive til noget. Forestil dig modsat, at alle kender ham (Off-Page SEO), men han egentlig ikke kan finde ud af fodbold (On-Page SEO) – så vil han heller ikke komme nogen veje. Derfor er det vigtigt, at du har styr på begge ting ift. din hjemmeside.
Det skal dog siges, at der i visse tilfælde kan være undtagelser. Jeg ser stadig hjemmesider, som egentlig ikke har styr på deres On-Page SEO, men som har nogen rigtig gode og stærke links, som medfører at de har en høj placering i SERP. Og sådan kan det også være i fodbold – vi kan nok alle undre os over, hvad en mand som Andy Carroll laver på en fodbold bane?
Basale On-Page SEO
Der er visse basale On-Page SEO tips, som du skal have optimeret på din hjemmeside. Fx
- Unikke og optimeret SEO Title og Meta Description på hver side
- Optimeret header tags (H1, H2, H3 mm.)
- Permalinks struktur og URL optimering
- Redirect til www. eller ikke-www
- Brødkrummer
- “Nofollow” tag for affiliate link
- Hastighedsoptimering
- Og mange andre ting
Har du ikke styr på dem, vil jeg anbefale dig at læse denne On-Page SEO Guide.
Avanceret On-Page SEO
Jeg vil derimod give dig nogle tips til avanceret On-Page SEO, som du kan kigge på, når du har tjek på de basale. Jeg vil fortælle dig, hvordan du udfører dem i WordPress.
Du vil dog stadig kunne bruge rådene, selvom du ikke bruger WordPress – men der vil ikke være en guide til, hvordan du udfører dem rent praktisk. Har du ikke installeret Yoast’s plugin WordPress SEO, skal du gøre det med det samme – det er et must plugin til WordPress. Yoast’s plugin klarer faktisk ret mange avancerede On-Page SEO faktorer – bl.a. rel=”next”, rel=”prev” mm. – men der er stadig mange ting som kan forbedres. Samtidig er der mange andre indstillinger i Yoast’s plugin, som det er vigtigt, at du foretager dig. Alle disse ting kommes der ikke ind på her, så det kan derfor også anbefales at læse denne WordPress SEO by Yoast Guide og følge den.
1. Optimer kategori arkiv
Har du en blog på din hjemmeside, bruger du sikkert også funktionen “Kategorier”. Det er også en god ide, da det giver en bedre navigering og struktur på din hjemmeside. Ulempen ved “Kategorier” er dog, at de ofte skaber duplicate content – da deres indhold meget ligner bloggens hovedside.
Derfor anbefaler de fleste også ikke at indeksere dem. Men det er egentlig synd, da du med nogle få ændringer kan forhindre duplicate content.
Har du få indlæg og få kategorier, vil jeg anbefale dig at deindeksere dem. Det kan du nemt gøre vha. af Yoast plugin. Gå ind under “Titles & Metas” og derefter “Taxonomies” – og her kan du så “noindex, follow”.
Men for hjemmesider med flere kategorier og indlæg, vil dette være en god ide at optimere dem og indeksere dem.
Overskriften skal være H1
Er overskriften på din kategori arkiv ikke H1 tag, skal du ændre det. Du skal redigere i din category.php. Har du ikke den, skal du bruge archive.php – og har du heller ikke den, skal du bruge index.php.
Koden for overskriften vil ofte se ud som noget lignende den nedenstående kode:
<?php the_title(); ?>
Dette kan dog variere fra tema til tema. Fx ser koden sådan ud på min blog:
<?php } elseif(is_category()){ ?>
<?php _e(“”, “site5framework”); ?><?php $current_category = single_cat_title(“”, true); ?>
Herefter skal der blot indsættes H1 tagget, så det kommer til at se således ud.
<?php } elseif(is_category()){ ?>
<h1><?php _e(“”, “site5framework”); ?><?php $current_category = single_cat_title(“”, true); ?></h1>
Tilføj beskrivelse
Det andet du skal gøre er, at tilføje en beskrivelse af kategorien, som vil blive vist under indlæggene. Dette vil bl.a. adskille de forskellige kategorier fra hinanden, og være medvirkende til at forhindre duplicate content.
Du skal bruge din category.php for at tilføje introducerende beskrivelse. Har du ikke den, skal du bruge din archive.php og har du ikke den, skal du bruge index.php.
Derefter skal du tilføje følgende kode i din fil, der hvor du vil have placeret din beskrivelse – dvs. efter overskriften og før indlæggene.
<?php echo category_description($category); ?>
Herefter vil den beskrivelse som du skriver inde under din kategori, være den beskrivelse, som bliver vist på din kategori. Gå ind under Indlæg > Kategorier > Vælg en kategori. Ud for “Beskrivelse” kan du så skrive din ønskede beskrivelse.
Har du problemer med dette, kan du nok finde en over Odesk, Elance eller lignende, som kan gøre det for dig forholdsvis billigt.
SEO Title og Meta Description
Ligesom på dine andre sider og indlæg, skal du skrive en unik SEO Title og Meta Description for dine kategorier. Dette gør du ved at gå ind i “Kategori” under “Indlæg”, og her trykker du så på den ønskede kategori.
Og nederst på siden, kan du så ændre SEO Title og Meta Description vha. af Yoast plugin.
Andet
Husk øvrigt, at du kun skal vise uddraget af indlæggene på dine kategorier – da det vil kunne skabe duplicate content, hvis du viser hele dine indlæg. Og byg så vidt muligt gode og stærke links til din kategori side (både interne og indgående links).
2. Optimer “forfatter” arkiv
Ligesom du kan optimere dine kategorier, kan du ligeså optimere din forfatter arkiv. På min blog er der (på nuværende tidspunkt) kun 1 forfatter, og derfor er det overflødigt at have et forfatter arkiv – da den bare så vil vise alle indlæg på bloggen. Derfor har jeg deaktiveret forfatterarkiverne vha. af Yoast plugin – så linket redirecter til min forside.
Men har du flere forfattere på din hjemmeside, kan det være relevant at have disse forfatter arkiver. Og vil du gerne have dem indekseret af søgemaskinerne, vil det være en god ide at optimere dem (husk at du så ikke skal afkrydse felterne “noindex, follow” og “Deaktiver forfatterarkiverne”).
Opret en Author.php
Der er visse temaer, som har en author.php (bl.a. WordPress standard tema Twenty Twelve). Har du ikke sådan en, skal du oprette en. Åbn fx Notepad og kopier alt indhold fra din archive.php over i den. Slet nu alt indhold efter <?php get_header(); ?> til <?php get_sidebar(); ?> (du kan se det som det røde markeret i billedet nedenunder).
Har du heller ikke archive.php, skal du i stedet bruge din index.php. Der skal du dog bruge en lidt anden metode, og det kan du læse mere om på WordPress egen beskrivelse af Author Template.
Indsæt kode
Nu skal du indsætte følgende kode i mellem <?php get_header(); ?> og <?php get_sidebar(); ?>:
<?php
$curauth = (isset($_GET[‘author_name’])) ? get_user_by(‘slug’, $author_name) : get_userdata(intval($author));
?>
Indsæt variabler
Og så skal du indsætte de variabler som du ønsker der skal blive vist på siden. Jeg anbefaler følgende 2 variabler:
$curauth->nickname;
$curauth->user_description;
Der findes et hav af andre variabler du kan bruge. Du behøver dog ikke – ifølge min mening – at have andre variabler end disse to, som viser dit kaldenavn og bruger-beskrivelse på forfatter arkivet. Derfor skal du indsætte nedenstående kode efter den forrige kode:
<h2>Om: <?php echo $curauth->nickname; ?></h2>
<dl>
<dt>Info:</dt><dd>
<?php echo $curauth->user_description; ?></dd>
</dl>
Herefter skal der indsættes “The Loop”. Hvordan den kode skal være, kommer an på hvilket tema du anvender. Men du kan se et eksempel nedenunder.
Eksempel
Du kan her se et samlet eksempel på en komplet author.php. Du vil kunne bruge den til din hjemmeside, men designet vil se anderledes ud end på dine kategorier pga. “The Loop”. Du skal derfor ændre koden efter <!– The Loop –> indtil <!– End Loop –>, hvis designet skal passe til din hjemmeside.
<?php get_header(); ?>
<div id=”content” class=”narrowcolumn”>
<!– This sets the $curauth variable –>
<?php
$curauth = (isset($_GET[‘author_name’])) ? get_user_by(‘slug’, $author_name) : get_userdata(intval($author));
?>
<h2>Om: <?php echo $curauth->nickname; ?></h2>
<dl>
<dt>Info:</dt>
<dd><?php echo $curauth->user_description; ?></dd>
</dl>
<ul>
<!– The Loop –>
<?php if ( have_posts() ) : while ( have_posts() ) : the_post(); ?>
<li>
<a href=”<?php the_permalink() ?>” rel=”bookmark” title=”Permanent Link: <?php the_title(); ?>”>
<?php the_title(); ?></a>,
<?php the_time(‘d M Y’); ?> in <?php the_category(‘&’);?>
</li>
<?php endwhile; else: ?>
<p><?php _e(‘Der er desværre ikke nogle indlæg af denne forfatter’); ?></p>
<?php endif; ?>
<!– End Loop –>
</ul>
</div>
<?php get_sidebar(); ?>
<?php get_footer(); ?>
Vil du læse mere om dette, kan du læse WordPress Author Template. Her kan du bl.a. læse hvilke andre variabler du kan tilføje, og få hjælp hvis du har problemer.
Ligesom din kategori arkiv, er det selvfølgelig også vigtigt at du også gør følgende for dit forfatter arkiv:
SEO Title og Meta Description
Du skal også her skrive en unik SEO Title og Meta Description. Det gør du ved at gå derind, hvor du kan redigere i din bruger, også går allernederst på siden. Der er der en indstilling der hedder “WordPress SEO indstillinger”, hvori du kan skrive det.
Andet
Hvis du viser noget tekst fra indlæggene – så husk at du også her kun skal vise et uddrag. Og byg også her gode links til siden (både interne og indgående).
3. Sider i stedet for indlæg
Har du et indlæg som er den ultimative kilde for et givent emne, og som er et af dine mest populære indlæg. Så kan der være en god grund til at konvertere den til en side. Det kan der være flere grunde til, og den største er nok følgende:
Keyword density
Hvis du skal have ranket dit indhold på et givent søgeord (fx linkbuilding), har det en betydning, hvor mange gange du nævner dette ord (keyword density), hvor du placerer det, er det i dit H1 tag mv. Alt dette ved du sikkert.
Forestil dig nu, at du har 50 kommentarer på dit indlæg, hvor der ikke er inkluderet dit vigtigste søgeord i kommentarerne (i dette tilfælde “linkbuilding”). Dette kan ret hurtigt ændre din keyword density, og medføre en negativ effekt på din On-Page SEO.
Dette undgår du ved at lave det til en side, hvori det ikke er muligt at kommentere på indlægget. Husk at du kan tjekke din keyword density vha. af Yoast plugin, ved at skrive dit vigtigste søgeord i “Fokus Nøgleord” (i nedenstående eksempel “on-page seo”).
Ved derefter at trykke på “Side analyse”, kan jeg se hvad min “Keyword density”, og se om jeg – i følge Yoast – nævner søgeordet tilpas mange gange (i nedenstående tilfælde er den altså for lav).
Eksempler
Der findes mange eksempler på indlæg som er en stærk kilde inde for et givet område, som derefter er blevet konverteret til en side. Af eksempler kan bl.a. nævnes:
- Jon Cooper: Link Building Strategies – The Complete List
- SEO Book: The Blogger’s Guide To SEO
4. Fjern dato i SERP
Dette er ikke noget der har betydning for din positionering i SERP, men det er noget der kan øge din CTR i SERP. Hvis folk ser din artikel i SERP og den er flere år gammel, vil de have tendens til at tage en anden nyere artikel i stedet for, da de vil se din artikel som ‘outdated’.
Men det kan være, at din artikel er ‘tidløs’ og derfor sagtens kan anvendes, selvom den er flere år gammel. Det kan fx være en madopskrift på brun sovs. Denne opskrift vil sagtens kunne bruges flere år i fremtiden – og det vil derfor være urelevant, at der vises en dato i SERP. Derudover medføre en dato i SERP, at du kan skrive færre tegn i din Meta Description.
Nedenfor kan ses et eksempel på to opskrifter på brun sovs, hvori der ved den ene vises en dato i SERP.
Hvordan fjernes datoen?
Ved at bruge en javascript i stedet for PHP kode, vil datoen blive vist på præcis samme måde for dine brugere, men Google vil ikke længere vise datoen i SERP.
I de fleste WordPress temaer skal du kigge i følgende tre filer:
- index.php
- archive.php
- single.php
Der kan muligvis være flere/færre filer du skal redigere i, afhængig af hvilket tema du bruger. Du skal lede efter en kode lignende denne:
<?php the_time(‘F jS, Y’) ?>
De tre variabler (i dette tilfælde ‘F jS, Y’) kan variere – fx ser koden således ud i mit tema:
<?php the_time(‘M j, Y’) ?>
Den skal du ændre til:
<script language=”javascript” type=”text/javascript”>document.write(“<?php the_time(‘F jS, Y’) ?>”);</script>
Og i mit tilfælde:
<script language=”javascript” type=”text/javascript”>document.write(“<?php the_time(‘M j, Y’) ?>”);</script>
Dette vil fjerne datoen fra SERP, næste gang dine sider/artikler bliver crawlet af Google.
5. Tilføj noindex & nofollow til dine ‘Svar link’
De fleste temaer har den funktion, at du kan svare en given kommentar ved at trykke på et link, med fx teksten “Svar”. Dette er en god funktion til at holde en samtale kørende via kommentarerne.
Dette ‘svar link’ vil dog inkludere en kommentar ID i URL’en, som fx kunne se således ud:
www.example.com/example-post/?replytocom=1
Og problemet er, at søgemaskinernes bot vil følge dette link. Men disse sider indeholder præcis det samme som foregående side, og der vil derfor være helt unødvendig crawling. Samtidig kan du også risikere, at søgemaskinerne indeksere det, og da det har det samme indhold som den forrige side, vil det derfor skabe duplicate content.
En måde at løse dette problem på er, at tilføje rel=”nofollow” til alle dine ‘svar links’ og deindeksere dem vha. robots.txt – det vil fortælle søgemaskinerne, at de ikke skal følge linket og ikke indeksere det. En anden løsning vil være at fjerne variablen ?replytocom=1 vha. Yoast’s WordPress SEO plugin. Jeg vil komme ind på, hvordan du gør i begge eksempler.
Manuelt
Vil du gøre det manuelt, skal du gøre følgende.
Du skal først indsætte følgende kode nederst i din functions.php (dog før ?>):
// Add a rel=”nofollow” to the comment reply links
function add_nofollow_to_reply_link( $link ) {
return str_replace( ‘”)\’>’, ‘”)\’ rel=\’nofollow\’>’, $link );
}
add_filter( ‘comment_reply_link’, ‘add_nofollow_to_reply_link’ );
Du kan se et eksempel på det nedenunder:
Derudover skal du tilføje følgende i din robots.txt. Du kan finde din robots.txt inde under SEO > Rediger filer.
Disallow: /*?replytocom
Du kan på nedenstående billede se, hvordan det ser ud på et af mine sites.
Yoast’s WordPress SEO
Du kan som sagt også løse dette problem ved at fjerne variablen. Du skal gå ind under SEO > Permalinks, her skal du checke nedenstående valgmulighed:
6. Tillid
At ens hjemmeside signalerer tillid er noget som Google og de andre søgemaskinerne kan lide. Ved at implementere tillid signaler, viser du en autoritet over for søgemaskinerne (og for den sags skyld også brugerne) – som kan betyde en bedre positionering i SERP. Der er flere forskellige ting du kan gøre, for at signalere mere tillid.
Reducer reklamer ‘above the fold’
Google kom med en opdatering – “Ads Above The Fold” – den 19. januar 2012, som medfører at det kan have en indflydelse på din ranking, hvis du har for mange reklame bannere “above the fold”. Således udtalte Google sig ved opdateringen:
“If you click on a website and the part of the website you see first either doesn’t have a lot of visible content above-the-fold or dedicates a large fraction of the site’s initial screen real estate to ads, that’s not a very good user experience. Such sites may not rank as highly going forward.”
Dette har ikke kun en positiv indflydelse på din ranking, men også på din sides brugervenlighed og konvertering. ‘Above The Fold’ er den information som brugeren kan se, uden at skulle scrolle. Skal brugerne scrolle ned for at se dit vigtigste indhold (fx pga. en stor header annonce), vil brugeren måske vælge en anden hjemmeside i stedet for.
Samtidig kan det være forskelligt hvad forskellige brugere ser, da nogen fx kan have installeret toolbars, andre ser din side via deres iPad osv. Du kan vha. Conduct Browser-Size Analysis i Google Analytics se hvor mange procent af dine besøgende, som kan se et specielt område på din hjemmeside.
Login på din Analytics bruger, og tryk på Indhold sektionen, og derefter In-Page Analytics.
Herefter skal du trykke på Browserstørrelse oppe i højre hjørne. Nu kan du holde musen over forskellige steder på din hjemmeside, og se hvor man pct. af dine besøgende, som kan se det område.
Som du kan se på nedenstående billed, kan 76 pct. af mine besøgende på Billigste-Internet se det område hvor jeg har min mus.
Med det kan du hurtig fastslå om dine besøgende kan se de vigtigste områder på din hjemmeside, eller om fx din header annonce fylder så meget, at dine besøgende ikke kan se de essentielle ting på din hjemmeside.
Engager dine brugere til at kommentere
Har du aktive brugere, som kommenterer på dine indlæg – er det signal om engagement og at du har noget interessant indhold. Du kan gøre brug af følgende metoder til at få flere kommentarer på dine indlæg.
Kan man kommentere på dine indlæg?
Det første du skal have tjekket, er, om man overhovedet kan kommentere på dine indlæg. Det gør du ved at gå ind under Indstillinger – Diskussion og checke nedenstående felt.
Det vil gøre det muligt for brugere at kommentere på dine indlæg. Der findes desuden en masse andre indstillinger, som det kan være en god idé at kigge lidt nærmere på. Du kan læse mere om det på WordPress Codex: Comments in WordPress.
Personaliser din Call-To-Action tekst
Som normalt står der “Skriv en kommentar”, “Skriv et svar” eller lignende ved de fleste temaer. Ved at gøre den tekst lidt mere interessant, kan det højne chancen for at folk gider kommentere. Du kan fx skrive “Hvad er din mening?”, “Jeg vil sætte pris på din kommentar”, “Så er det din tur” eller hvad du finder passende for din hjemmeside.
Har du allerede oversat dit tema vha. af en .mo og en .po fil, er det ligetil at ændre teksten (har du ikke, så læs denne guide). Du skal blot finde teksten vha. af søgefunktionen i Poedit.
Og derefter oversætter teksten til det, som du ønsker.
Og husk at uploade filen igen. Herefter vil teksten være ændret. Hvad du skal ændre den til, kommer lidt an på hvad din målgruppe er. Er din målgruppe fx folk som har viden inde for online markedsføring, har det nok ikke den store effekt om der står “Skriv et svar” eller “Føl dig velkommen til at skrive en kommentar”. Men til folk der ikke normalt kommenterer på diverse blogs, kan det evt. forvilde dem, hvis der står “Skriv et svar”.
Underret personer, når der kommer en ny kommentar
Pluginet Subscribe to Comments er et must, hvis du har indlæg, hvori der kan kommenteres. Dette gør det muligt for brugere at abonnere på dine kommentarer, så de modtager en mail hver gang der kommer en ny kommentar på indlægget. Dette holder samtalen gående, og brugerne modtager en underretning (mail), når du har svaret på deres kommentar.
Der vil komme et lille felt under kommentar boksen, hvor der står “Giv mig besked ..”.
Igen – er din målgruppe folk, som er vant til at kommentere er det ikke nødvendigt at ændre teksten eller have boksen checket fra starten. Her kender målgruppen denne funktion, og bruger den, hvis de har lyst eller ej. Det kan fx være at brugeren kun kommenterer på en blog pga. linkbuilding, og egentlig ikke er interesseret i at se et svar på kommentaren.
Men er din målgruppe folk som ikke er vante til at kommentere, vil jeg anbefale at redigere teksten lidt. Jeg har den erfaring, at i tilfælde hvor målgruppen ikke er vant til at kommentere, er der ikke særlig mange der bruger denne funktion (nok fordi de ikke helt forstår den). Selvom det vil være meget relevant, da de måske har stillet et spørgsmål som fx “Hvordan ser man Netflix på sit LG fjernsyn?”.
Jeg har derfor oplevet en markant stigning i brugen af denne funktion, ved at redigere teksten lidt (og evt. have den checket fra starten). Så den i stedet kunne se ud ligesom nedenstående eksempel.
SEO
Der er et lille problem ved Subscribe to Comments – nemlig at der ikke er nofollow på linket “Du kan også abonnere uden at kommentere”. Og du vil derfor ofte få sådan en fejl i Google Webmaster Tool.
Dette problem kan du løse ved at indsætte denne kode i din robots.txt: Disallow: /comment-subscriptions. Det kan du gøre vha. af Yoast SEO plugin. Du skal bare trykke på “Rediger filer” ligesom på nedenstående billed, også kan du der rette i din robots.txt.
Svar på dine kommentarer (hurtigt)
Ved at svare på dine kommentarer – så hurtigt som muligt – viser du brugerne, at du påskønner deres kommentarer og at du tager dem seriøs. Du kan i indstillinger vælge at modtage en e-mail, når nogle skriver en kommentar eller der er en kommentar til bedømmelse. Så kan du hurtigst muligt få svaret dine brugere.
Du skal gå ind under Indstillinger – Diskussion, og checke nedenstående felter (normalt er de checket).
Så vil du modtage en e-mail til den e-mail du har angivet i Indstillinger – Generelt.
Integrere Facebook, Twitter mm.
Det kan forhindre visse brugere i at kommentere på dine indlæg, når de skal udfylde visse felter inden de kan kommentere (fx e-mail, navn, evt. webside mm.). Men ved at gøre det muligt at kommentere via deres Facebook, Twitter mv. profil, vil de måske være mere tilbøjelig til det.
Der er flere forskellige plugin (gratis og Premium) til WordPress, som kan gøre det muligt. Jeg vil anbefale dig at bruge lidt penge på pluginet Comments Plus. Her kan du nemt og hurtig gøre det muligt for brugere, at kommentere via deres Facebook, Twitter eller Google bruger. Du skal oprette en Facebook og Twitter App, men det er forholdsvis ligetil, og der er en guide der fortæller hvordan du gør det.
Igen afhænger din målgruppe lidt af om du skal bruge dette eller ej. Jeg vil især anbefale dig at bruge det, hvis dine brugere ikke normalt kommentere særlig meget på diverse blog. Gør du det fx muligt på en blog om SEO, vil det nok ikke have den store effekt.
Andet
Her er andre ting, som signalerer tillid til søgemaskinerne (og brugerne).
- Link ud til autoritære hjemmesider. Det er et tillids signal, hvis du linker ud til indhold som ses som høj autoritet, og det har en positiv indvirkning ift. ranking. Og sørg for ikke at have døde links på din hjemmeside – det kan du bl.a. tjekke vha. Broken Link Checker, hvis du bruger WordPress.
- Sociale delinger. Forsøg at få dit indhold delt på de sociale medier. De sociale medier får større og større betydning ift. SEO, og bliver dit indhold ofte delt på de sociale medier, er det et signal om at dit indhold er interessant.
- Få lavet en “Om os”, “Brugervilkår”, “Privatlivspolitik & Cookies”, “Ofte stillede spørgsmål” mm. side. Selv til din mindre affiliate side, kan det være en god ide at tilføje disse sider. Det signalerer både tillid over for læserne, men også søgemaskinerne.
7. Bounce rate og Dwell time
Brugervenlighed er vigtigt for dine brugere, men er også en faktor som Google (efter deres opdateringer) bruger som en ranking faktor – og i den sammenhæng bruges ofte udtrykkene bounce rate og dwell time.
Hvad er bounce rate?
Googles officielle definition på bounce rate er:
“Bounce rate is the percentage of single-page visits (i.e. visits in which the person left your site from the entrance page. Bounce rate is a measure of visit quality and a high bounce rate generally indicates that site entrance (landing) pages aren’t relevant to your visitors. You can minimize Bounce Rates by tailoring landing pages to each keyword and ad that you run. Landing pages should provide the information and services that were promised in the ad copy.”
Dvs. at når en bruger besøger en side på din hjemmeside og derefter forlader den uden at se andre sider på din hjemmeside (enten ved at trykke på ’tilbage knappen’ i deres browser, besøge en anden side, lukke browseren eller skrive en ny URL i adressefeltet) er det et bounce.
Korrelationen mellem Bounce rate og Dwell time
Men forestil dig nu følgende 2 eksempler:
- Bruger A besøger en artikel om 5 linkbuilding tips på din hjemmeside, men finder den uinteressant og bouncer tilbage til SERP efter 5 sekunder.
- Bruger B besøger en artikel om 5 linkbuilding tips på din hjemmeside, men finder den interessant og bouncer først tilbage til SERP efter 6 minutter og 32 sekunder.
I begge tilfælde bouncer brugeren, men hvis man kigger på besøgsvarigheden giver det et indtryk af, at bruger A ikke fandt nogen brugbart i den artikel, mens bruger B fandt den interessant og først bouncede efter vedkommende havde læst artiklen.
Derfor giver bounce rate alene ikke et retvisende billede af brugervenligheden på din hjemmeside, og det er her at dwell time kommer ind i billedet. Dwell time giver et udtryk for hvor lang tid brugeren var på den givne landingpage. Så ved at bruge bounce rate i korrelation med dwell time, vil man hurtigt kunne antyde at bruger A ikke fandt artiklen nyttig, men det gjorde bruger B til gengæld.
Har en hjemmeside derfor høj bounce rate og lav dwell time er det et signal om, at hjemmesiden ikke giver det som brugerne leder efter.
Google Analytics
Google Analytics kan allerede vise dig disse to komponenter for dine forskellige sider.
Dog kan du ikke bruge disse informationer til særlig meget, da Google Analytics måler denne komponent via sidevisninger. Dvs. ved de to tidligere eksempler vil Google Analytics måle det som 100% afvisningsprocent og den gns. tid på siden vil være 0:00:00 – fordi de to brugere ikke har indlæst en ny side på hjemmesiden.
Hvis bruger C derfor besøgte side A i 2 minutter og 3 sekunder og derefter side B (på samme hjemmeside) i 3 minutter, hvor han derefter bouncede videre til en anden hjemmeside. Så vil den gns. tid på side A være 2 minutter og 3 sekunder og afvisningsprocenten være 0 % – mens side B’s gns. besøgstid vil være 0 og afvisningsprocenten vil være 100 %. Altså et uretvisende resultat.
Konkluderingen må derfor være, at vi ikke kan bruge Google Analytics som et pålideligt værktøj til at måle bounce rate og dwell time på ens hjemmeside.
Hvordan løser vi dette?
Det vi egentlig gerne vil vide, er ‘For hver side på min hjemmeside, hvor mange pct. af de besøgende bliver hængende længere end x sekunder?’. Hvad værdien x skal være, kan være til diskussion. Jeg har sat min værdi til 20 sekunder.
For hvis nogen lander på min side og bouncer videre inden for de første 20 sekunder, er det et ret sikkert signal om, at de ikke har fundet det som de søgte. Bliver de længere end 20 sekunder, er de fx begyndt at læse artiklen, se videoen eller lignende – og finder derved indholdet interessant.
Det løser du ved at tilføje lidt kodning til din eksisterende tracking kode, så den kommer til at ud som nedenstående eksempel.
<script type=”text/javascript”>
var _gaq = _gaq || [];
_gaq.push([‘_setAccount’, ‘UA-XXXXXXX-1’]);
_gaq.push([‘_trackPageview’]);
setTimeout(“_gaq.push([‘_trackEvent’, ’20_seconds’, ‘read’])”,20000);
(function() {
var ga = document.createElement(‘script’); ga.type = ‘text/javascript’; ga.async = true;
ga.src = (‘https:’ == document.location.protocol ? ‘< a href=”https://ssl/” >https://ssl< /a >’ : ‘< a href=”http://www/” >http://www< /a >’) + ‘.google-analytics.com/ga.js’;
var s = document.getElementsByTagName(‘script’)[0]; s.parentNode.insertBefore(ga, s);
})();
</script>
Du skal så huske, at skifte UA-XXXXXXX-1 med din brugers ID. Og vil du ændre på tiden, skal du ændre på hhv. 20_seconds og 20000 (dette er millisekunder, så ønsker du 30 sekunder, skal der stå 30000). Den kode skal du så indsætte i din header efter <head> og før </head>.
Bruger du allerede Yoast Google Analytics plugin og gerne vil beholde det, kan du downloade dette plugin fra Iceable. Det vil løse problemet. Det er dog sat til 10 sekunder, så du skal ind og rette i koderne på pluginet, hvis du ønsker et andet antal sekunder.
Hvordan virker dette?
Dette medfører, at dem som bouncer efter de 20 sekunder ikke bliver talt som et reelt bounce – da deres besøgsvarighed indikerer, at de fandt noget interessant indhold. Dette vil samtidig betyde, at du vil se et stort fald i din afvisningsprocent i Google Analytics. I mit tilfælde faldt jeg fra 67,05 pct. den 8. februar til 14,65 pct. den 10. februar.
Dette gør, at vi nu kan få et meget mere pålideligt resultat om hvilke sider, der måske ikke giver brugerne det som de forventer. For at finde disse sider, skal du gå ind under Indhold – Webstedsindhold – Alle sider, og klikke på ‘Afvisningsprocent’ og ændrer sorteringstypen til ‘Vægtet’. Så vil der komme en sorteret liste over de sider med højeste afvisningsprocent vægtet med sidevisninger.
Med det kan du sortere dine forskellige sider, for identificere hvilke sider som du evt. skal forbedre.
SEO
Google bruger ikke data fra Google Analytics. Men der er derimod stor sandsynlighed for, at Google bruger en eller anden korrelation mellem bounce rate og dwell time som en ranking faktor (læs bl.a. Frank Hellerup Madsens indlæg ‘Det kritiske bounce’ – om hvordan han opdagede, at man kunne blokere forskellige sites fra søgeresultaterne, hvis man dengang bouncede inden 1 minut og 40 sekunder – en funktion som har været mulig og ikke-mulig siden da).
For Google og de andre søgemaskinerne kan godt måle, hvor lang tid der går efter brugeren har trykket på din hjemmeside i SERP, og derefter går tilbage SERP. Og går der her kort tid, er der ret stor sandsynlighed for at dette har en betydning for din positionering. Og jeg kan kun forestille mig, at dette får mere betydning for søgemaskineoptimering i fremtiden.
Forbedre Bounce rate og Dwell time
Så det kan derfor være en god ide at forbedre disse to komponenter – så din besøgende bliver længere tid på din hjemmeside, og at de evt. også besøger andre sider/indlæg på din hjemmeside i stedet for at bounce.
- Har du en blog, så vis “Relaterede indlæg” i bunden af indlægget. Brug fx WordPress Related Posts, hvis du bruger WordPress.
- Øg din hjemmesides Load time, så de besøgende ikke skal vente lang tid før de kan se indholdet. Bruger du WordPress, så læs dette indlæg om hastighedsoptimering til WordPress.
- Optimer dit indhold “above the fold”. Når brugeren besøger din hjemmeside er det første vedkommende lægger mærke til, er dit indhold “above the fold”. Finder vedkommende ikke dette indhold interessant, vælger vedkommende bare en anden hjemmeside i stedet for.
- Opfordrer brugeren til at læse andet indhold på din side vha. interne links. Det kan fx være et indlæg, en service etc.
- Brug billeder, infografikker, slideshow, videoer, timeline, lister mm. til at stimulere og fange brugerens opmærksomhed.
- Pas på aggressive reklamer, især dem “above the fold”. En aggressiv pop-up annonce, stor header annonce eller lignende, kan hurtige få brugeren til at gå tilbage til SERP.
- Hav en nem og brugervenlig navigation, så brugerne nemt kan navigere videre til andre sider/indlæg.
- Din sides budskab skal stå klart. Hvis brugeren ikke helt forstår, hvad det egentlig er du tilbyder, vælger de hurtigt en anden side i stedet for.
- Opdater dit indhold, så det er noget som brugeren kan bruge aktuelt. Har du fx en artikel om “15 Linkbuilding Strategier”, så opdater den. Da brugerne hurtigt vil vælge en anden artikel, hvis rådene var nogle som man kun kunne bruge for flere år siden.
- Optimer og test dit indhold vha. fx Google Content Experiments. Det kan være at dine brugere bedre kan lide et givet design frem for et andet.
- Hav et responsive tema. Flere og flere bruger deres mobile enheder (iPad, smartphone mm.) til surfe på internettet, og er din hjemmeside ikke kompatibel med disse mobile enheder, vil du opleve en høj bounce rate.
Ellers kan du få testet din hjemmeside vha. Brugertest. Her tester helt almindelige mennesker din hjemmeside, og taler højt om hvordan du ifølge dem kan forbedre brugervenligheden på dit site.
8. Øg din CTR
Mange fokuserer ofte alt for meget tid på hvilken placering deres hjemmeside har i SERP, frem for at fokusere lidt mere på deres CTR. For målet med at have en høj placering, er ikke den høje placering i sig selv, men at få mere trafik ud af det (som så kan lede til flere salgs, leads mm.). For det er nødvendigvis ikke altid det resultat der har den højeste placering, som opnår flest klik i SERP. Hvilket søgeresultat vil du trykke på som det første på nedenstående billede?
Hvis du siger det nederste, er du ikke den eneste. Ved at skille sig ud med et billede og information om opskriften (stemmer, minut tid og kalorier) vil søgeresultat 3 muligvis have en højere CTR end de andre.
Hvad har det med SEO at gøre?
Det betyder, at du ikke altid behøver at lægge rigtig mange kræfter i at få søgeresultat 1 på et givent søgeord, da du vil kunne få det samme udbytte ud af det, ved blot at optimere din CTR. Lad os forestille os 2 scenarier:
- Arla har på nuværende tidspunkt har en CTR på 15 % ved brug af billeder og opskriftinformationer.
- Arla gør ikke brug af billeder i SERP mm. Men har i stedet for søgemaskineoptimeret deres hjemmeside, så de nu har placering 1 og en CTR på 15 %.
I begge tilfælde har Arla en CTR på 15 %, så de har altså fået det helt samme ud af det. Men det har højst sandsynligt krævet en del større arbejde at få øget deres positionering ift. indførelsen af Rich Snippets. Dvs. at du med langt lavere arbejde vil kunne opnå det samme resultat.
Samtidig kan en høj CTR betyde en stigning i ens positionering, da Google ofte vil tolke det som, at din side er mere relevant for brugerne end de andre sider.
Øg din CTR
Der er her flere metoder til hvordan du kan øge din CTR. Der findes de mange generelle tips, som fx at skrive en fangende SEO Title, Meta Description mm. Dem vil jeg dog ikke komme ind på her (vil du læse mere om det, så tag blot en søgning på Google efter “Increase CTR”, så skal der nok komme masser af gode artikler frem om det). Jeg vil til gengæld komme ind på den lidt mere avancerede del. Her er nogle tiltag som du kan tage i brug, for at øge din CTR.
Rich Snippets
Rich Snippets er en god måde at adskille sig fra de andre i SERP. Rich Snippets er en standard som Google bruger, for at forstå visse data på din hjemmeside. Det kan fx være ved få vist priser på ens varer, personinformation, billeder af opskrifter og meget andet. Der findes rigtig mange Rich Snippets typer – og jeg vil herunder gennemgå nogle af de mest kendte.
Anmeldelse
Ligesom Arla har gjort, kan du få anmeldelser af dine indlæg vist i SERP. Dette adskiller din sides søgeresultat fra de andre søgeresultater, og kan øge din CTR. Jeg er personligt ikke selv specielt glade for dem, da de nemt kan misbruges og derfor ikke giver et reelt indtryk af indlæggets kvalitet. Men i de fleste tilfælde vil de øge din CTR.
Authorship
Et billede af én ved siden af ens søgeresultat kan give en betydelig stigning i CTR. Og der er også mange andre fordele ved at implementere et billede af dig i søgeresultaterne. Vil du lære mere om det, kan det anbefales at læse Henrik Bondtoftes indlæg Authorrank. Og samtidig har Googles bestyrelsesformand i hans kommende bog “The New Digital Age” beskrevet, at du i fremtiden vil kunne booste din ranking via Googles Authorship – så dette er noget som du skal tage seriøst.
Få lavet et lækker og fængende billed af dig selv, som du kan bruge – som gode eksempel kan nævnes Henrik Bondtofte, Søren Riisager og Yoast.
Brødkrummer
Normalt vises webadressen ved søgeresultaterne som i nedenstående eksempel, men det kan du ændre ved at implementere en brødkrumme i stedet for.
Ved at bruge en brødkrummer i stedet for, vil brugeren nemmere kunne navigere i dit sites hierarki, så det kommer til at se ud ligesom nedenstående eksempel.
Video
Du har nok allerede lagt mærke til, at hvis du søger efter musik på Google, vil der ved siden af bl.a. Youtube og Vimeo blive vist en video snippet. Og hvilken er ofte den første man trykker på? Ja, enten Youtube eller Vimeo, eller en anden med videosnippet.
Har du videoer på din hjemmeside, kan det være en god ide at implementere dette på din hjemmeside.
Hvordan implementere jeg dette?
Dette er blot nogle af de Rich Snippets typer der findes – der findes også Event, Musik mm. snippets. Hvis du gerne vil se hvad der ellers er, og hvordan du implementere det på din hjemmeside, har Google her lavet en god oversigt over de forskellig Rich Snippets.
Bruger du WordPress findes der nemmere metoder at få disse implementeret, nemlig vha. plugins. Af plugins som kan jeg hjælpe dig med dette, kan især nævnes Video SEO for WordPress og Rich Snippets WordPress Plugin.
HTML Entities
HTML Entities er en anden måde at adskille sig fra de andre søgeresultater i SERP. Du kan nedenunder se hvordan Henrik Bondtofte har brugt tegnet “flueben” i hans Meta Description.
Og der findes faktisk mange andre tegn som du også kan bruge. Du kan bruge dette tool, til at prøve forskellige tegn af. Men hold det på et anstændigt niveau. Det kan hurtigt se spamartigt ud, ved et overdrevent brug af dette.
9. Inviter autoritære gæstebloggere
Dette er måske ikke den mest kreative eller utraditionelle strategi, men er derimod en meget effektiv strategi. Dette kan have en effekt i og med, at Google begynder at se Authorship som en ranking faktor for bestemmelsen af et domænes autoritet. Så ved at have gæsteindlæg fra prominente og autoritære personer inde for din branche på din hjemmeside, vil det øge din autoritet set fra Googles øjne – som vil have en positiv indflydelse på din positionering i SERP.
Ulempen ved denne metode er, at ved de fleste brancher er de prominente folk ikke aktive på Google Plus. Derfor har det ikke ligeså stor effekt, som ved prominente personer i en given branche, som er meget aktive og har mange følger på Google Plus. Men det skal ikke afholde dig fra dette tip, for det er masser af andre fordele ved dette. Bl.a.
- Det er et kvalitets og tillids signal for dine læsere.
- Det giver nyt opdaterende indhold til din hjemmeside.
- Er det et kvalitets indlæg, vil det måske også resultere i en del links, delinger på de sociale medier mm. Altså guf for din sides Off-Page SEO.
Og der mange flere fordele. Her er der noget trin, som du evt. kan følge:
- Lav et “e-mail tema”, som du kan bruge når du skal spørger om de forskellige personer vil skrive et gæsteindlæg til din hjemmeside. Så du bare skal ændre navnet (og evt. lidt andre små informationer), når du skal sende det til en anden.
- Lav en liste over autoritære personer, som du gerne vil have skal skrive et gæsteindlæg på din hjemmeside. Du kender nok allerede nogen indenfor din branche, og ellers så lav evt. en Google søgning. Ellers så brug Followerwonk, til at se hvem der har mange followers på de sociale medier.
- Send derefter mailen ud til dem. Måske kan du tilbyde dem et gavekort til din webshop, din e-bog gratis eller noget helt andet.
Det kan ofte være svært at få de mest prominente navne til at gæsteblogge på din hjemmeside, ved mindre at du kan tilbyde noget værdi til gæstebloggeren (fx at du har mange følgere på din blog, høj PageRank el. lign.).
Der er dog visse du måske har lidt nemmere ved at lokke end andre.
Aktive gæstebloggere
Folk der allerede er aktive gæstebloggere i et given branche, vil være nemmere at lokke til at gæsteblogge på ens blog. Prøv at tage en søgning på Google efter “inpostauthor:fornavn + efternavn” – se et eksempel nedenunder.
Personer der har lanceret et produkt
Personer som lige har lanceret et produkt, vil være mere tilbøjelige til at skrive et gæsteindlæg (givet at de selvfølgelig må skrive om deres produkt). Er godt eksempel på det, er Troels Kjems indlæg her på Antphilosophy om hans Dashboardjunkie: Tjen flere penge med et Google Analytics Dashboard.
Du kan bruge Googles søgeværktøj til at finde disse personer i din branche.
Som du kan jf. på ovenstående billede, er der vist søgeresultater som er blevet indekseret inde for den seneste uge på søgeordet “ebook email marketing”. Prøv en søgning på et relevant keyword ift. din branche.
Relationer
Det er altid nemmere at overtale personer, som man har en vis relation til. Har du derfor ingen relationer til den person du vil spørger, så kommenter lidt på hans blog, følg ham evt. på Google Plus og Twitter inde du kontakter ham. Personen vil være mere villig til det, idet han/hun ved hvem du er.
Opsummering
For kort lige at opsummere er det altså vigtigt, at du har styr på din hjemmesides On-Page SEO. Er din hjemmeside ikke optimeret ift. On-Page SEO, får du svært ved at erobre de høje pladser i SERP.
Men inden du begynder på rådene i denne artikel, kan det anbefales, at du først kigger på de mere basale On-Page SEO tips, som fx header tags (H1, H2 ..), brødkrummer, unikke og optimeret SEO Title og Meta Description og mange andre ting. Jeg ser ofte hjemmesider, som ikke har styr på disse basale ting. Og det er ikke kun de mindre affiliate sider jeg ser dette, men også de større hjemmesider som egentlig tilbyder høj kvalitet og har en stærk linkprofil, men pga. af fx dårlig SEO title gør, at de ikke har nogen nævnværdig placering i SERP.
Det kan fx være at de bruger deres firmas navn som SEO title i stedet for en optimeret SEO title. Eller at de ikke redirecte til www. eller ikke-www. og derved går glip af masser af linkjuice. Det vil ikke tage særlig lang tid at implementere disse ting, men det kan altså medføre betydelig forbedring af deres positionering i SERP.
Så få derfor styr på disse ting. Har du så fået styr på dem, kan du så sætte et godt stykke tid af til at følge og implementere rådene i denne guide. Så vil du være rigtig godt rustet, og klar til at erobre de øverste pladser i SERP.
Rigtig god artikel! Jeg har brugt en del af rådene på min egen blog nu, sammen med rådene i din on-page seo artikel for begyndere på din egen blog. Jeg er langt fra SEO ekspert, men synes artiklen her hjælper mig rigtig godt videre og giver en masse nyttig informationer. Thumbs up!
Det er virkelig et godt og informativt indlæg Jonathan! Især den med bounceraten havde jeg ikke opfattet. Glæder mig til at se om min bouncerate på 85% falder til et mere anstændigt niveau snart.
Tak for god læsning! 🙂
@ Anders:
Jeg er meget glad for at høre, at du kan bruge artiklen både her og på min blog. Og jeg er især glad for at du har læst indlægget på min blog, da det ligesom også er meningen, at man først skal gennemgå den, også senere hen kan gå i gang med denne guide 🙂
@ Kim:
Tak for det, Kim. Som det illustreres gav det i hvert fald mig et stort dyk, så mon det ikke også gør det for dig. Jeg har også længe gået undret mig over min høje Bounce Rate, indtil at jeg fandt ud af dette, og blev lidt mere rolig 🙂
@Jonathan
Jeg er i hvert fald glad for, at jeg så linket til din blog øverst i dette indlæg. Det hele gav meget mere mening, da jeg først var kommet igennem den!
Igen – good job! Så må vi se om et par uger, om de ting jeg har implementeret på min blog, giver pote! 🙂 Noget af det jeg er mest i tvivl om (håber på et godt råd her)… Er min implementation af bounc-rate fix lavet korrekt? Det burde man ku’ se i source-code… Thanks!
Rigtig fin gennemgang og fedt med fokus på WordPress. Det kan jo alt som vi allerede ved, men fedt at få det struktureret.
Lige en kommentar til at fjerne dato i søgeresultaterne; det virker desværre ikke mere, da Google parser og tolker javascript og viser din dato. Google gør rigtig MEGET for at finde en dato på en side og har du f.eks. kommentarer på siden, vil Google i yderste tilfælde bruge denne dato.
Vi ha testet adskillige javascripts og Google parser dem alle – desværre.
Hej Jonathan
Tak for en rigtig fin artikel, den er lige i skabet, så man kan få struktur på sit SEO arbejde.
Super god gennemarbejdet artikel.
Dejligt med en artikel der går i dybden, og som man kan referer til når folk spørger til emnet.
Sammen med din On-Page SEO Guide giver denne artikel en rigtig god opsummering af hvad der skal til on-page, også selvom man ikke bruger WordPress. Der er selvfølgelig nogle ting der ikke er relevante i andre CMS’er, men især dit bounce rate fix ser jeg frem til at afprøve.
@ Anders:
Hvis det er din blog du snakker om, ser det helt rigtigt ud. Jeg kan se, at du har skiftet dit bruger ID – så det skulle gerne være opsat rigtigt. Ellers er du velkommen til at kontakte mig privat, hvis du har problemer med det.
@ Rasmus:
Tak for det, jeg glad for at du kan lide artiklen. Det lyder underligt med Javascriptet – for har haft stor succes med det på Billigste-Internet, hvor datoen kom væk fra SERP, efter jeg implementere Javascriptet.
@ Søren & Lars:
Jeg er meget glad for at høre, at det er en artikel som du vil referer til når folk spørg til emnet – mange tak!
Tak for det, Carsten. Det glæder mig at høre, at du bruge artiklen i korrelation med den anden guide – så er målet med artiklerne opnået 🙂
Tak for en fin artikel, Jonathan. Vi skal netop selv til at gå i gang med en gennemgribende On-Page SEO sanering, så dette er velkommen læsning – selv om vi ikke bruger WP. Dette gælder, for resten, også SEO guiden på din egen side.
Tak for det, Christian. Jeg er glad for, at mit indlæg kan hjælpe dig – også selvom du ikke bruger WordPress.
Hej Jonathan,
Virkelig god og anvendelig artikel. Jeg har længe gerne villet fjerne datoen i SERP, men har ikke kunnet få det til at virke. Jeg bruger TwentyTen og kan ikke finde noget der ligner:
Rigtig spændende artikel du har fået skrevet der Jonathan 🙂 Kan især godt lide punktet om Bounce rate og Dwell time. Det skal jeg helt sikkert have kigget på ved en række af mine sider.
Tak for det, Ann-Christine og Nikolaj.
Ja, Bounce raten og Dwell time er helt sikkert 2 interessante ting – og det glæder mig, at du implementere det på din hjemmeside.
Hej Jonathan
Alt dette javascript du vil tilføje til wordpress siderne, er det ikke med til at svække ens hastighedsoptimering? Det ville jeg da mene.
Normalt skriver jeg ikke på blogs og de bliver alligevel for det meste heller ikke godkendt, men det her super indlæg som virkelig går i dybden og kommer rundt om emner som andre seo mennesker ikke gør fortjener virkelig lige en 5 stjernet anmeldelse fra mig.
Super arbejde og i den grad en stor anbefaling og ros fra mig.
Bruger selv WordPress og yoast så super med et frisk indspark og sjældent jeg læser alt helt i bund OG flere gange men det er hermed gjort og din side bogmærket ;o)
Keep em comeing!
Hej Emil,
Ja, du har ret i at Javascript kan reducere hastigheden på ens site.
Dog vil jeg ikke mene, at de relative få indsættelser af Javascript i dette tilfælde (hhv. ved Bounce Rate og dato i SERP) ikke vil have den store indflydelse på din hastighed. Jeg har i hvert fald ikke kunne mærke noget ved mine sites.
Ret mig gerne, hvis der er nogle der har mere viden om dette.
Sådan! Super interessant gennemgang med meningsfuld info….-når man er på rundfart i SEO-verden.
Tak for det, Brian.
Det glæder mig at høre.
Hold da op et imponerende gennemarbejdet indlæg. Godt arbejde Jonathan.
Ift. dit forslag med sporing af tid og påvirkning af bouncerate er jeg ikke enig i metoden. Mange kommentarer virker begejstrede for dette, men i mine øjne ødelægger du dine data.
Hvis du ønsker at påvirke bounceraten, fordi at Google bruger de data til at vurdere hvilken placering/rank du skal have, så er dette ikke sandt. Google benytter ikke BR til dette. Som du selv henviser til, så viser Franks undersøgelse at det er ift. tid på sitet fra brugeren går fra søgning og til de kommer retur – uanset hvor mange sider brugeren ser. Det vil være sort at Google gør det negativt at bruge deres værktøj, og enhver vil altid kunne manipulere de data a la dit forslag.
Hvis du ønsker at spore for at kende adfærden på siden, så er det en super godt idé – men gør det uden at påvirke din bouncerate. Eventtracking skal have “true” til sidst (uden “”), og så fastholdes bounceraten. At have en bouncerate på 16% fordi nogle brugere er mere end 10 eller 20 sekunder på sitet er ikke retvisende – vi mister jo overblikket over hvor få der egentlig kun ser 1 side.
Hvis i vil have værdifuld viden om adfærd på sideniveau, så kan jeg anbefale dette blogindlæg (hvor i også skal huske at sætte True til sidst): http://cutroni.com/blog/2012/02/21/advanced-content-tracking-with-google-analytics-part-1/
Indlægget viser hvordan man kan spore andelen der kun ser siden, andelen der starter med at scrolle, og andelen der når til bunden af siden. Så har vi meget mere viden om brugernes adfærd, og det ses i event tracking uden at ødelægge data 🙂
Hej Jacob,
Tak for din kommentar.
Jeg forstår ikke helt din kommentar, for det er også præcis dét jeg siger. Jeg siger ikke nogle steder, at Google bruger BR som en ranking faktor alene, men kunne bruge det i korrelation med Dwell time, altså hvor lang tid brugeren befinder sig på den pågældende side – netop også præcis det, som Franks artikel finder ud af.
Samtidig siger jeg også, at Google ikke bruger deres data fra GA – da jeg er helt enig i, at det for Google’s side vil være dumt at gøre det negativt at bruge deres værktøj. Og jeg siger heller ikke, at denne ændring vil få det til at se bedre ud, set fra Google, da nu ens bounce rate er lavere i GA – derved siger jeg ikke, at man skal lave denne ændring for at “manipulere” Google til at tro, at ens BR er lavere. Denne ændring skal KUN laves for selv at få et mere retvisende syn på ens BR.
Jeg er helt enig, at man kan lave mange andre sporinger for at få et endnu mere retvisende syn på brugernes adfærd.
Det kan godt være, at jeg har misforstået, hvad du mener eller har udtrykt mig uklart i artiklen – men mener ikke, at jeg har udtrykt det, som du udtrykker i din kommentar 🙂
Hey Jonathan
Ah, sorry, så har jeg ikke fanget alle detaljerne.
Men som jeg forstår dig synes du at det er smart at justere på bounceraten, det er jeg stadig uenig i. Du skriver “Dette gør, at vi nu kan få et meget mere pålideligt resultat om hvilke sider…”. Det er mest det jeg anfægter, jeg synes ikke det er mere pålideligt, men mere forvirrende 🙂
Hej Jacob,
Jeg mener, at efter denne ændring vil vi på Bounce Raten kunne analysere, hvilke sider som brugerne finder interessante – givet, at vi bruger tiden som indikator for om brugerne finder indholdet interessant. Jeg er helt enig om, at vi sagtens kan lave mange andre sporinger.
Men nu kan vi på Bounce Raten analysere de specifikke sider, om brugeren finder indeholdet interessant – hvilket vi ikke kunne før.
Min pointe er at man kan få disse oplysninger og i langt mere detaljeret og interessant grad ved at gøre det en anelse anderledes (ud fra det blogindlæg jeg linker til), og samtidig ødelægger man ikke data.
Det er måske smag og behag, men jeg ville aldrig anbefale en kunde at påvirke bounceraten på den måde.
Hej Jonathan,
Jeg har et spørgsmål til betragtningen angående bounce rate og dwell time, hvor du skriver følgende, som jeg også umiddelbart er enig i, og så alligevel:
“Har en hjemmeside derfor høj bounce rate og lav dwell time er det et signal om, at hjemmesiden ikke giver det som brugerne leder efter.”
Hvad med eksempelvis succesrige webshops, der med stor succes “guider” folk til hurtigt at trykke på shoppens call2cations (knapper, links eller bannere)? Brugeren / kunden er glad, og det er webshopejeren også.
Det eneste, jeg i den forbindelse kan få til at give mening er, at google rent faktisk er i stand til at skelne mellem webshops / salgssider og “informationssider”. ….. har du umiddelbart en mening om dette?
På forhånd tak – og tak for en fantastisk artikel med rigtig mange gode ting (der skulle mere end én kop kaffe til :-)).
Venlig hilsen,
Nicolai Kostakis
Beklager det sene svar. Jeg har mærkværdigvis ikke modtaget nogle underretninger om jeres kommentarere.
@ Jacob:
Ja, jeg giver dig helt ret i, at det kan gøres mere dybdegående. Og du har nok ret i, at det er smag og behag. Men pointe er bare, at uden dette lille hack, kan man ikke rigtig bruge Bounce Raten i Analytics til noget brugbart. Da et “Bounce” ikke nødvendigvis er en skidt ting, men uden hacket i GA vil det se dårligt ud i GA. Ved at lave dette lille hack men jeg, at man vil få et mere retvisende blik ud fra bounce raten mht. brugeradfærden. Men er helt enig, at det kan gøres meget dybere.
@ Nicolai:
Tak for dit spørgsmål, Nicolai.
Nu forstår jeg ikke helt om du mener, at linket på webshoppen er til en side på samme webshop eller en helt anden hjemmeside. Så lad mig give dig et svar på begge tilfælde.
Hvis det er et link til en side på samme hjemmeside, er det ikke et bounce. Da der ved Bounce rate forstås procenten af enkeltsides besøgende.
Hvis det er et link til en anden side, er det ikke noget Google kan registrere (eller jo, det kan de godt, hvis der er opsat Google Analytics – men Google bruger IKKE data fra GA mht. din positionering i SERP). Google kan kun registrere, hvis du besøger webshoppen også går tilbage til SERP og sker det hurtigt, er det noget der kan få indflydelse for din positionering. Men det er ikke helt tilfældet i dit eksempel.
Håber det var svar nok 🙂 Ellers så skriv endelig, hvis der er noget jeg har misforstået ved dit eksempel.
Hej Jonathan
Super godt og gennemarbejdet indlæg. Der var da lige et par ting som jeg også kunne bruge. Kunne være lækkert med nogle ekstra tweeks til Joomla eller Typo3 også. 😉
Må sige dette er det indlæg der går mest i dybten af de mange jeg længe har læst.
Keep up the good work
Tak for det, Thomas. Det glæder mig at høre, at der var ting du kunne bruge.
Ja, du har ret i, at det også kunne være lækkert med nogle råd til nogle andre CMS systemer. Men må indrømme, at min erfaring (og viden) ved Joomla og Typo3 nærmest er lig med 0; hvilket er grunden til, at der kun er en praktisk guide til WordPress 🙂
Hej Jonathan – jeg har forsøgt at modificere min analyticskode som foreskrevet under Bounce Rate og Dwell Time på http://fashionchicks.dk men jeg kan simpelthen ikke få det til at virke. I analytics står der stadig “modtager data”, men der bliver ikke registreret besøg på siden længere…
Kan du se om jeg gør noget forkert?
Rigtig fin og brugbar artikel, med mange gode punkter omkring on-page SEO.
Nogle af de helt basale punkter er der faktisk en del webbureauer der kunne have gavn af at læse, når de bygger en ny hjemmeside op, så det bliver gjort ordentligt første gang. 🙂
Ikke bare en fin artikel men også super god om on-page SEO, der var punkter, hvor jeg tænkte “ah det vidste jeg da godt”, men gør det ikke selv.. Elsker når det begynder at blive en smule nørdet 🙂
Så super fin artikel Jonathan flere af dem! (Y)
Denne kendte jeg ikke til:
setTimeout(“_gaq.push([‘_trackEvent’, ’20_seconds’, ‘read’])”,20000);
Tak for det!
@ Charly Olsen: Det lyder underligt – hos mig virker det fint. Hvis du stadig har problemer med det, så send mig en e-mail til info@jonathanlindahl.dk. Så skal jeg lige prøve at kigge på det.
@ Anders, Patrick & Peter: Jeg takker mange gange for jeres ros – det glæder mig at læse 🙂
endnu en rigtig grundig gennemgang og nye vinkler – selvom jeg ikke bruger wordpress, så var der også nyt for mig i dette indlæg 🙂
Fedt med disse meget grundige indlæg fra dig….
Det glæder mig meget at høre, at du kan bruge guiden, Henrik.
Jeg sætter stor pris på din ros 🙂
Super fin guide! Kan også nemt relateres til andet end wordpress… Jeg takker for læsningen 🙂
Rigtig fin artikel, selv om den nu er et par år gammel. JEg har dog et spørgsmål som jeg undrer mig over da jeg vist har læst det fuldstændig omvendte i forhold til Keyword densitet. Mange skriver at man slet ikke skal gå op densiteten på dine keyword. Kan du bekræfte/afkræfte dette?
Mvh. Alexander
Hej Alexander,
Ja det behøver du ikke gå så meget op i mere. De giver dog stadig god mening at have alle de relevante ord med på siden.
Mvh
Mikael
Har lært rigtig meget ved at læse dine artikler om on-page og off-page SEO, Jonathan.
Glæder mig til der kommer flere:)
Hej Jonathan,
tak for et meget fyldestgørende indlæg, hold da op der er meget at justere.
Ser frem til flere indlæg. 🙂