Jeg bliver gang på gang forundret og imponeret over kreativiteten fra iværksættere rundt omkring i verden. Ikke mindst at de får gode ideer, men lige så meget at de finder metoder hvorpå der kan tjenes massive formuer ved hjælp at de enkleste tiltag.
Som eksempel kan nævnes en tur jeg var på i december 2006, hvor jeg talte med en hindu. For det er det normalt at man har en “prik” i panden og farven på denne prik har forskellig betydning. Alt fra “jeg er ledig på markedet” til “hold dig væk for jeg er optaget” kan farverne symbolisere.
Personen jeg talte med fortalte at hinduerne når de først er afsat og det er tydeligt for alle, begynder at bruge “prikker” med mange forskellige farver, således at det kan passe til deres påklædning. Dette havde derfor nu fået en kæmpe industri til at blomstre op, hvor man producerer “små stofprikker” som man køber i store ark, og de kan så klistres i panden og matche det tøj man vælger at have på den dag.
Dette gav også mulighed for at man kunne lave “luksus designer prikker” og pludselig var en ny million industri skabt. Så vidt jeg har kunne finde ud af på nettet findes der i dag på verdensplan omkring 900 millioner hinduer. Dvs. at der potentielt skal bruges 900 millioner nye “prikker” hver dag. Selvom man kun ville tjene et par ører pr. stk. så løber det hurtigt op.
Hvorfor fik man ikke den ide?
Læs mere omkring denne “prik” som også på Hindi kaldes tilak eller tilaka.
Min gode ven Aritrim fra Indien fortalte mig, da jeg spurgte ham om disse prikker på et tidspunkt, at det var gifte kvinder, der havde dem. Og at hans kone (de blev gift for nyligt) lavede dem med en stift, lidt som en læbestift.
Åbenbart er der forskelle.
Ja det er der åbenbart. Specielt fordi jeg netop hæftede mig ved at der var nogle farver der var til ugifte kvinder (et tegn om at man var ledig på markedet).
Jeg ved godt at der er nogen der tegner dem, men det kan være svært at tegne Burburry tern 🙂