Den 24. april 2012 rullede Google deres første pingvin opdatering ud over deres søgeresultater. Reaktionerne fra webmastere, SEO’er og hjemmesideejere var ikke til at tage fejl af. Det var ikke en lille opdatering Google havde gang i.
I samme periode kom der også en Panda 3.5 opdatering, de-indeksering af populære splog-netværk og devaluering af linkkataloger. Alt sammen med til at gøre de fleste online folk forvirrede, frustrerede og bange.
Nu er der så gået næsten et halvt år siden den første opdatering. Hvor kloge er vi blevet, hvad ved vi stadig ikke og hvordan ser vi fremtiden?
Erfaringer, cases og fremtidige planer
Søren og Mikael kommer vidt omkring Googles Penguin Update og hvordan den har påvirket egne sider, kunders sider og andre i branchens sider. Der bliver talt om hvordan man ser om man er ramt, hvad der formentlig udløser at man bliver “ramt af pingvinen” og hvordan man måske kan komme ud af dens kløer igen.
Nogle mener at søgeresultaterne er blevet dårligere, nogen mener at de er bedre eller de samme. Google mener selv at deres opdateringer har været en succes.
Lyt til podcastet og del dine erfaringer og meninger med de andre lyttere herunder. Kun ved at hjælpes ad bliver vi alle klogere.
Du kan høre episoden her:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (61.1MB) | Indsæt
Tilmeld: Apple Podcasts | RSS
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.


Indhold
- Hvor blev pingvin opdateringen rullet ud?
- Andre Google opdateringer skabte stor forvirring
- Personlige og kunde erfaringer med opdateringen
- Hvorfor og hvordan man kan blive ramt
- Selv ikke White Hat sider er gået fri
- MicroSiteMasters’ store analyse af før og efter resultater
- Variation i ankertekst har fået enorm betydning
- Links fra relaterede sider og sites er essentielle
- Små paraplysider af god kvalitet kan være vejen frem
- Højere kvalitet på splogs
- Få alt til at se ægte ud
- Er artiklens kvalitet vigtig?
- Har modereringen af blogs en betydning
- Er bruger-interaktion vigtigt
- Branding er blevet en vigtigere parameter
- Case om site der er sluppet ud af Penguin
- Skal man fjerne sine indkommende links
- Kan man udjævne ankertekster
- Nyt website med eller uden 301 redirect
- Er interne links et problem
- Negative SEO er kommet mere i fokus
- Rammer Pingvinen sites, sider eller måske kun keywords
Links nævnt
- Case omkring Penguin recovery
- SEO-hacker’s ideer omkring Penguin
- Råd og tips om recovery
- Google omkring negativ SEO
- Liste over Google’s algoritmeændringer
- En guide til at komme ud af pingvinens greb
- Distilled omkring interne links
- MicroSiteMasters analyse af en masse hjemmesider og rankings
Jeg har en case, hvor et site er kommet ud af Penguin med et clean 301 redirect. Lever på 24. dag nu – og altså mere end de nævnte 14 dage. Om det holder? Det må tiden vise – men jeg syntes lige, det skulle med.
Spændende Thomas. Det må vi høre mere om hvis det holder.
Nu hvor jeg har dig, har du så også en holdning til at Google melder ud, at Penguin er en “kørsel”, men at sites alligevel kan “komme ud af Penguin” uden at der har været en (officiel) kørsel?
Ja – at de sludrer helt ekstremt. Hvis Penguin er en kørsel (og det tror jeg på), kan sites komme ud af den via et hand job. Men det er da også muligt, de gør det…
Jeg er en af dem, I nævner, der ofte undrer mig over Googles søgeresultater – ikke mindst her i USA, hvor jeg er. Og jeg ser jo hele tiden, at nye sites baseret på “indisk linkbuilding når den er værst” brager frem i SERP og bliver der (indtil videre). Så ja: Jeg mener, at Penguin er broken.
Så det du siger er, at du mener der har været kørsler vi bare ikke ved noget om?
Næ – hvor siger jeg det? Jeg siger, at hvis sites kommer ud af kløerne mellem kørsler, kan det jo kun ske via et hand job, og det er også muligt, de gør det. Jeg har en meget klar fornemmelse af, at Google ser Penguin som et prestigeprojekt, og at de ganske enkelt ikke VIL erkende, at noget er smuttet undervejs.
Okay, så misforstod jeg dig. Du nævner at du har fået siden ud med en 301. Det har ikke noget med et handjob at gøre? Eller er der noget jeg ikke fanger?
Beklager at jeg er tungnem 🙂
Noget jeg har tænkt meget over, og som i ikke nævner. Er signatur links i fora, det er jo ikke decideret site wide, men det samme ankertekst, og der kan hurtig komme mange hvis man dagligt sidder og debatterer.
Hvis andre har haft samme tanke, vil jeg lige dele den bedste løsning jeg har hørt, som jeg fik fra Henrik Bondtofte.
Han foreslog at man valgte at benytte billeder i stedet for tekst, hvilket også ville give noget naturlighed, da man i forbindelse med linkbuilding normalt ikke skaber særlig mange billede links.
P.S
Godt podcast drenge! Torsdagens højdepunkt 🙂
Hej Alexander,
Det er en rigtig god pointe og det kunne vi naturligvis godt have haft med. Omvendt så vil den smart del nok være at benytte URL eller Brand links i fora af netop samme grund.
Det er dog også en glimrende ide at benytte billeder. Dog vil jeg sige at det ikke er unormalt at “man” skaber billedlinks når man linkbuilder. Det hører med til spillet 🙂
At skrive sin URL, er også en af de gode løsninger, ville du skrive en fuld URL altså med http:// eller bare domænenavn.dk?
En anden ting som jeg savnede lidt i podcastet, var om pingvinens forhold til links fra udenlandske sider, har den ændret noget betydeligt.
I forhold til da i udgav jeres podcast om emnet, er det i følge min nu endnu mere interessant i forhold til den naturlige linkprofil.
– Alexander Larsen
Hej Alexander, umiddelbart mener jeg ikke at det betyder noget om du skriver det ene eller det andet. Du kan evt. variere hvis du deltager i flere fora. Hvis jeg KUN måtte vælge en, så ville jeg tage den fulde http URL.
Mht. udenlandske links, så mener jeg ikke at der er noget ændret. Skal ikke kunne sige om Søren har en anden holdning. Det er stadig et spørgsmål om kvalitet og relevans af den side der linker. Sproget tror jeg ikke på har en negativ effekt.
Du skal dog stadig stræbe efter at få det til at se naturligt ud og en overvægt af udenlandske links har aldrig virket naturligt til almindelige danske sider.
Mvh
Mikael
RE: Rosenstand 27. september 2012 at 17:06
“Næ – hvor siger jeg det? Jeg siger, at hvis sites kommer ud af kløerne mellem kørsler, kan det jo kun ske via et hand job, og det er også muligt, de gør det. Jeg har en meget klar fornemmelse af, at Google ser Penguin som et prestigeprojekt, og at de ganske enkelt ikke VIL erkende, at noget er smuttet undervejs.”
Mikael 27. september 2012 at 17:22
“Okay, så misforstod jeg dig. Du nævner at du har fået siden ud med en 301. Det har ikke noget med et handjob at gøre? Eller er der noget jeg ikke fanger?”
Jeg tror at Rosenstand er helt enig med mig her (vi var da i hvert fald helt enige, da vi talte om casen for nogle dage siden): Med en 301-redirect slipper man ikke ud via en manuel handling fra Googles side. Man slipper ud relativt hurtigt og automatisk.
MEN det spændende er at se hvad der sker, den dag der køres en data refresh af penguin igen. Det er på dén dag man får at se om man slipper for yderligere tiltale, eller om redirecten bare overfører “straffen”.
Som jeg skrev i en kommentar ovre på Henrik Bondtoftes glimrende indlæg om redirects og penguin, så er det med at løbe fra pingvinen via redirects nok lidt for kreativt til at jeg tør anbefale det endnu. Det skal være en meget velinformeret og risikovillig kunde før det kan komme på tale. (Og er sikker på at det også er tilfældet i Thomas’ case)
Henriks indlæg: http://www.henrik-bondtofte.dk/sadan-banker-du-google-penguin
Og mere kommentar her om hvor vi kan ende: https://plus.google.com/u/0/107018355063274719222/posts/FwNLGJ7Rq6L
@Anders – Tak for forklaringen. Kunne ikke direkte læse, at Thomas mente, at 301-eren var en midlertidlig lappeløsning. Den fangede jeg så nu.
At jeg så stadig synes det lyder underligt med en reinclusion request er noget helt andet. Vi må se hvordan det ender.
Jeg tror ikke, jeg kan uddybe mere, end Anders har gjort. Det er to forskellige ting faktisk. Hvis sites kan komme ud af Penguin uden en kørsel, kan det kun ske via et hand job.
Er der tale om at 301 redirecte til et nyt domæne, er det ramte site jo ikke kommet ud af Penguin 😉 Altså æbler og bananer så at sige. Derfor forvirringen.
RE: Mikael 28. september 2012 at 05:45
@Anders – Tak for forklaringen. Kunne ikke direkte læse, at Thomas mente, at 301-eren var en midlertidlig lappeløsning. Den fangede jeg så nu.
Det er vist hvad man kunne kalde en journalistisk stramning, det der, Mikael 🙂
@Anders “MEN det spændende er at se hvad der sker, den dag der køres en data refresh af penguin igen. Det er på dén dag man får at se om man slipper for yderligere tiltale, eller om redirecten bare overfører “straffen”.”.
I forhold til det, så var lanpenge.me totalt dominerende på lån før første kørsel af penguin, der røg de så helt væk og lavede en 301 til asj*something*.dk hvor de i løbet af den næste måned faktisk kom NÆSTEN tilbage, men da der så blev kørt 2’omgang, så røg de helt ud igen.
Det er selvfølgelig et lidt vagt grundlag, så statistisk set holder den nok ikke.. Men er meget lig Henriks konklusion i at straffen følger med.
@Rosenstand – Jeg læste dit første indlæg som om du havde løst problemet. Tak for korrektionen.
@Anders – Kan ikke følge hvad du mener. Vil du evt. forklare via mail?
RE; Mikael 28. september 2012 at 08:46
@Anders – Kan ikke følge hvad du mener. Vil du evt. forklare via mail?
Jeg grinede bare lidt over at det der kunne formuleres som en usikkerhed – at man ikke kan være sikker på hvad der sker med en 301 før næste data refresh køres – blev beskrevet af dig som en midlertidig lappeløsning.
Med andre ord: Dit ordvalg var det der fik mig til at drille lidt. Ordene virker en smule ladede på mig. Andet var det såmænd ikke 🙂
“Så ja: Jeg mener, at Penguin er broken.” – Rosenstand
Det kommer vel an på hvad formålet med Penguin er. Hvis målet er at skabe forvirring og at hjemmesideejere bliver decideret bange for at linkbuilde, så har den nu virket fint (til en vis grad).
Hvis målet har været at tilføje en vis form for tilfældighed i straffene, så nogle bliver straffet for inder-links, mens andre ikke gør, så man skaber endnu mere forvirring, så har den også virket fint.
Hvis målet er at gøre SERPS bedre, så har den ikke nødvendigvis virket særlig godt, men der er jo heller ingen der siger at alle Googles opdateringer kun er til for at gøre SERPS bedre.
Hvis målet har været at straffe en masse af de helt store SEO-firmaer i USA og England, der har solgt dyre SEO-timer, og outsourcet arbejdet til Indien, ja så læste jeg for kort tid siden en artikel der beskrev hvor meget mange af disse firmaer var blevet straffet, fordi de nu havde en masse kunder som var blevet straffet (omend ikke alle, jf. min pointe omkring tilfældighed).
Penguin er et sygt dyr, det kan vi dog godt blive enige om, jeg tror dog blot ikke at målet har været at skabe bedre SERPS på kort sigt.
Jeg vil gerne knytte en kommentar til det med, at Google er “broken” – det er nemlig min påstand. Men ikke tolket som I har valgt det her.
Min påstand bygger på, at Google melder ud om Penguin etc. – og ret klart om, hvad der målrettet slås ned på. Det er fint nok – men SERP dokumenterer, at stort set alle (eller måske alle) de teknikker, som Google nu siger er yt, virker glimrende. Og at “straffene” tilsyneladende rammer ret tilfældigt.
Det er det, jeg mener, når jeg siger, at Google er “broken” – altså i forholdet mellem udmeldinger og realitet. Det ændrer ikke på, at Google er en genial søgemaskine og den eneste af slagsen, jeg bruger 😉
@Rosenstand
Helt enig i din sidste post. Hvad Google siger og hvad Google gør og inderst inde mener, er ofte helt forskellige ting.
I siger I jeres podcast, at hvis man har oplevet et fald d. 24. april, så er det fordi ens site har fået en straf.
Men kan man ikke forstille sig, at der i nogle tilfælde bare er sket det, at alle ens mange spamlinks bare er blevet værdiløse – og at man derfor bare har oplevet et naturligt fald på den baggrund?
Min fornemmelse med flere af mine ramte sites er, at de bare har mistet en masse linkværdi – men ikke at de direkte er straffede. Og med de mange, manglende links, så er det pludseligt svært at konkurrere i konkurrenceprægede nicher.
Hej Morten – Alt er muligt og vi kan kun gætte. Umiddelbart er mit gæt dog, at det ikke kun er mistet værdi, men at der også er en straf indblandet.