• Forside
  • Ressourcer
    • DK Online Markedsførings Blogs
    • Bedste Ressourcer
  • Podcasts
    • The Industrious Geeks
    • Antphilosophy Podcasts
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Om mig
    • Omtale
    • Betingelser

Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing

Lær hvordan du får succes med internet markedsføring online. Alt fra værktøjer til skridt for skridt forklaringer der vil sikre dig succes online.

2.546 følger mig på Twitter. Følg mig nu! Forbind med mig på LinkedIn!
  • SEO
  • Affiliate
  • Outsourcing
  • Trafik
  • Tjen penge
  • Andet

Kvalitet og troværdighed for hjemmesider

15. november 2012 By The Industrious Geeks 31 Comments

Kvalitet og troværdighed for hjemmesider

Hvad skal der til for at en hjemmeside signalerer “kvalitet”? Siden Google begyndte at rulle sine mange forskellige opdateringer ud i en lind strøm, så har der været utrolig meget fokus på kvalitet. Desværre er kvalitet en meget subjektiv ting og noget vi kan diskutere herfra og til jorden går under.

I dette podcast vil vi kigge på en masse af de ting som vi mener vil sende et signal til både brugere, søgemaskiner og også til eventuelle manuelle reviewere der måtte kigge forbi.

Noget af det bliver lidt gråt og vi fralægger os ethvert ansvar for de ideer du tager fra dette podcast 🙂

Basalt, Billeder og Socialt

For at gøre det hele lidt struktureret, så har vi delt podcastet op i 4 sektioner. Vi starter ud med de mest elementere ting du bør implementere på din hjemmeside, for derefter at bevæge os mere over i de visuelle aspekter.

Derefter kommer vi omkring de sociale profiler (og også den visuelle del af dette) og til sidste en sektion omkring alle de ting der ikke passer ind i de tre første.

Formålet med dette podcast er at få dig som hjemmeside- eller webshopejer til at tænke over om du sender nok af de rigtige kvalitetssignaler. Både til dine brugere og til søgemaskinerne.

Du kan høre episoden her:

https://media.blubrry.com/theindustriousgeeks/www.antphilosophy.com/files/Podcasts/episode046-kvalitet-trovaerdighed.mp3

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 52:32 — 24.1MB) | Indsæt

Tilmeld: Apple Podcasts | RSS

Vi vil elske dit review

Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.


Se podcastet i iTunes     Hent RSS feedet til Android

Indhold

  • Telefonnummer
  • Kontaktformular eller e-mail
  • CVR-nr
  • Om Os Side
  • Betingelser og cookieregler
  • Adresse
  • Skype/MSN/G Talk
  • Eget billede
  • Hængelås
  • Betalingskort
  • Logo
  • Samarbejdspartnere
  • E-mærket
  • Facebook og Google plus
  • Twitter og LinkedIn
  • TrustPilot
  • Kundeudtalelser
  • Design
  • Struktur
  • Indhold
  • Chatfunktion

Links nævnt

  • Woopra.com

Filed Under: Podcasts Tagged With: Kvalitet af hjemmeside, Troværdig hjemmeside

About The Industrious Geeks

Bagved The Industrious Geeks finder du Søren Riisager (ekspert i bl.a. søgemaskineoptimering) fra Webjuice.dk og Mikael Rieck (ekspert i bl.a. Adsense og Affiliate marketing) fra Antphilosophy.com. Tilsammen har de over 20 års erfaring indenfor online markedsføring og de deler gerne ud af deres viden til alle der vil lytte.

Comments

  1. Søren Hansen says

    15. november 2012 at 13:13

    Hej Mikael og Søren
    Tak fordi at i tager jer tid til at dele jeres viden, erfaringer og ideer med os andre, det sætter jeg stor pris på.

    En kommentar omkring E-mærket:
    Jeg anvender det ikke selv – fordi at jeg finder det fordyrt og værdien af det tror jeg er begrænset. Jeg har dog ikke nogle test på det. Der imod mener jeg, hvis det tydeligt af hjemmesiden/shoppen fremgår, at virksomheden følger de anvisninger som E-mærket anbefaler, tror jeg at man vil have samme effekt. Det er kun en “tro”.

    Så har jeg endvidere set kunder, der ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med retningslinjerne fra E-mærket.

    Angående TrustPilot.
    De var jo i medierne for ikke så længe siden, det var ikke et positivt indtryk det lod efterfølge. Der kan snydes med kunde anmeldelser – og det bliver der gjort. Jer er selv blevet kontakte af Trustpilot flere gange, og jeg har ikke og vil ikke lave aftaler med dem.
    Søren, jeg ser frem til den dag, hvor Google overtager TrustPilot.

    Når det var lidt fra mig, ser frem til at følge kommentarerne.

    Svar
  2. Mikael says

    15. november 2012 at 13:57

    Hej Søren,

    Tak for din kommentar. Jeg ved at min gode ven Michael Aagaard ville klappe i sine små hænder når jeg siger dette…. Du skal teste og ikke tro 🙂 Det kan være dyrt at gætte.

    Omvendt kan jeg sagtens følge, at både E-mærket og TrustPilot koster penge og man skal naturligvis overveje om man vil betale for at gøre forsøget. Måske er det en dårlig investering og måske er den god. Eneste løsning er at teste.

    Skulle de to ting være de eneste troværdighedsting du ikke benytter, så går det også nok 🙂

    Svar
  3. Søren Hansen says

    15. november 2012 at 14:15

    Hej Mikael
    Ja, jeg er enig med dig og Michael Aagaard i at man skal teste, men du giver selv svaret, jeg vil ikke betale for E-mærket og Trustpilot. Omend det er en disciplin, som jeg skal blive bedre til.

    Forøverigt er det en god tjekliste over troværdighedsting du og Søren har lavet.

    Svar
  4. Mikael says

    15. november 2012 at 14:17

    Hej Søren,
    Skulle man være fræk, så kontaktede man et af mærkerne og fik lov til at teste i f.eks. 30 dage gratis for at se om det havde god nok effekt. Jeg ved ikke om de køber den, men hvis de stoler nok på deres egen effekt, så burde de jo sige “ok”.

    Svar
  5. Morten Vadskær says

    15. november 2012 at 14:54

    Jeg tilbød for lang tid siden direktøren for E-mærket at teste det. Han sagde “det er interessant, jeg vender tilbage”. Det er vist et-to år siden. Har ikke hørt fra ham endnu. De split-tests de selv har “udgivet”/sendt til pressen er jo udført af en person, de har hyret til det og såvidt jeg ved, udgav de kun resultater for de shops, hvor det havde positiv effekt. Alt andet ville jo også være mærkeligt, når man driver en forretning (og ikke et non-profit arrangement). Men altså – fordi man tester det og får negativ effekt er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke virker. Det kan være man har placeret eller brugt det forkert.

    Mht Trustpilot har jeg testet det på både Kondomaten og Faktorfobi og ja…. som I ser har jeg ikke fornyet mit “medlemsskab” 😉

    Svar
  6. Mikael says

    15. november 2012 at 14:59

    @Morten – Fik du testet det så meget at du føler dig sikker på at en anden placering ikke kunne have givet en positiv effekt?

    Mht. test og valide data, så giver det god mening hvis de ikke tør vise ærlige resultater. Det er vel ikke meget anderledes end når konsulenthuse ikke måler på det de sælger kunderne eller skubber det ind under “branding” hatten 🙂

    Svar
  7. Morten Vadskær says

    15. november 2012 at 15:24

    Nej – jeg gad godt have testet mere, men det nåede jeg ikke på det år. Men testede flere forskellige placeringer og testede op mod mit eget fake badge, som faktisk vandt over TrustPilot ikonet. Du kan se badget her
    http://www.kondomaten.dk/grafik/sikker-nethandel.png
    (man må bruge det, hvis man betaler mig 2000,- om året – det er billigere end TrustPilot) 😉

    Svar
  8. Mikael says

    15. november 2012 at 15:35

    Det er dælme et godt tilbud Morten og et flot badge 🙂

    Svar
  9. Søren hansen says

    15. november 2012 at 15:46

    @Morten – Anvender du selv badge? Ellers et godt tilbud.

    Svar
  10. Morten Vadskær says

    15. november 2012 at 21:02

    Ikke rigtigt, @Søren. Du kan selv se på mine sites http://www.kondomaten.dk og http://www.faktorfobi.dk
    Man kan jo sige at mine Facebook-bokse er en form for “badge”

    Svar
  11. Morten Vadskær says

    15. november 2012 at 21:04

    @Mikael – ja, det er da væsentligt billigere end TrustPilot. Det er dét, TrustPilot opnår med de høje priser. Jeg split-testede det. Havde det bare været 1000,- om året, så havde jeg ikke gidet split-teste det 😉
    (de burde have andre priser til os nærige nordjyder)

    Svar
  12. Mikkel says

    15. november 2012 at 22:03

    Endnu et spændende podcast!

    I snakker en hel del om Googles manuelle reviews og hvad der er godt at have på siden, hvis nu de skulle kigge forbi. Har i(eller andre) nogen ide om hvor udbredte de her reviews er? Hvad er sandsynligheden for at de kigger forbi ens site?

    Svar
  13. Mikael says

    15. november 2012 at 23:43

    @Mikkel – Det er et rigtig godt spørgsmål og jeg ved ikke hvor ofte eller hvorfor de manuelle reviews sker. Jeg ved at de sker og mener også, at min blog har været udsat for det minimum een gang, men tættere kommer jeg nok ikke på et svar 🙂

    Svar
  14. Mickel Pedersen says

    15. november 2012 at 23:54

    Endnu engang en spændende snak fra de to kloge hoveder 🙂

    Som en tilføjelse ville jeg mene at “Rich snippets” er relevante i denne sammenhæng 🙂
    Stjerne ratings ude i søgeresultaterne og eventuel ekstra information på f.eks. produkter hos en webshop, er med til at øge den visuelle troværdighed.

    Svar
  15. Mikael says

    16. november 2012 at 00:00

    @Mickel – Det er en god pointe. Vi har dog fokuseret på onpage delen og der er rich snippets ikke så relevant. At have stjerner eller anden form for ratings på en side giver dog rigtig fin mening.

    Taler vi eksterne signaler, så er rich snippets helt sikkert relevant.

    Svar
  16. Tim says

    16. november 2012 at 17:44

    Tak for et super interessant podcast igen. Nu giver det pludselig mening hvorfor den gode affiliate rådgiver har lagt en invitation på G+ til at man kan få lavet en custom grafik til ens site med cookie reglerne imod at man linker tilbage til et site.

    Udover det så må man ikke vise et dankort logo på sitet med mindre man rent faktisk modtager dankort på hjemmesiden, det må også gælde selvom man ikke sælger noget. Jeg ved ikke med de resterende kort, men mine alarm klokker ringer en lille smule hvis en butik ikke tager dankort men alle de andre, eller omvendt kun dankort.

    Mht. til trustpilot så har jeg selv lavet 2 test’s med det, konklussion er at det meget kommer an på placering og om man kan klikke sig over på trustpilot fra badget, eller hvad man nu viser.

    Det gode resultat kan i læse om her: http://www.prestatips.dk/bruger-venlighed/trustpilot-forbedre-salget-markant/

    Svar
  17. Tim says

    16. november 2012 at 17:46

    Jeg tror iøvrigt at man kan kick starte manuelle reviews ved selv at lave 1 eller 2 reviews, der er aldrig så mange der vil være den først 🙂 (Her snakker jeg ikke trustpilot)

    Svar
  18. Mikael says

    16. november 2012 at 18:51

    Hej Tim, tak for dine kommentarer. Der er helt sikker mange ting man ikke må hvis det ikke er reelt. I bund og grund strider alt “vildledning” mod markedsføringsloven.

    Mht. “manuelle reviews” så vil jeg blot lige præcisere, at det ikke er det du tænker på. Et “manuel review” i vores terminologi er når en person hyret af Google går ind på hjemmeside og vurderer den ud fra en række pre-definerede parametre. Det har ikke noget med “produkt/service reviews” at gøre.

    Svar
  19. Tim says

    16. november 2012 at 19:16

    Tak for feedback Mikael, det er noteret og husket.

    Svar
  20. Morten Vadskær says

    17. november 2012 at 14:07

    Apropos troværdighed, så kan jeg afsløre, at konverteringsraten på Faktorfobi steg med 25%, da vi gik fra mit hjemmehakkede design til et lidt mere professionelt design. Tror ubetinget det havde noget med troværdighed at gøre.

    Svar
  21. Dennis Drejer says

    20. november 2012 at 09:33

    Vi har testet Trustpilot. Vi kom frem til at vi konverterede 16% bedre ved at vise Trustpilots logo som er klikbart ind til vores anmeldelser.

    Vi er i gang med at teste sammen med Webfighter og E-mærket for at lave en test der hedder:

    Testen går ud på at teste vores shop med e-mærket (og med forskellige placeringer) og med aktiv accept af handelsbetingelser overfor vores shop uden e-mærket og uden aktiv accept af handelsbetingelser. Vi bliver ved med at teste og ændre i testen, til vi har et positivt resultat, eller vi måtte erkende, at alle muligheder er forsøgt og vi ikke kan få den til at give et positivt resultat, dvs. en konverteringsændring over 0.

    Så ja, Mikael, du var inde på noget af det rigtige 🙂 Når vi bliver færdige kommer der nok et blogindlæg om det.

    Svar
  22. Mikael says

    20. november 2012 at 09:41

    @Dennis – Tak for opklaringen. Det er svært at huske det hele præcist 🙂

    Svar
  23. Dennis Drejer says

    20. november 2012 at 09:41

    Det var en af vores konkurrenter der omgår at betale for Trustpilot, så jeg gider ikke smide et link, men hvis nogen vil vide hvordan man omgår det, så kan i sende en mail.

    Svar
  24. Ken Schultz says

    21. november 2012 at 09:21

    Igen et super podcast 🙂

    Jeg har nogle forslag til andre ting, der kan øge trust.

    1) Støt et godt formål
    Ved at støtte et godt formål kan du oftest få lov til at anvende logoer fra en kendt organisation. Udover at det øger din ‘street credit’ hos kunderne er det også et tegn på at den organisation har godkendt dit website.
    Du kan med fordel lave en underside om de CSR tiltag (CSR = Corporate Social Responsability) du deltager. Det kan være støtte, sponsorater osv. Det vil igen signalere troværdighed.

    2) Aktualitet
    Når man besøger en online butik, kan man nogle gange komme i tvivl om hvorvidt butikken rent faktisk er åben/aktiv og dermed om man spilder sin tid ved at lægge en ordre.
    Ved f.eks. at have en opdateret blog med daterede indlæg, en tilbudsside med nye daterede tilbud, en nyheds-side med daterede nyheder etc. så signalerer man aktualitet og dermed tror kunden på at denne butik er aktiv.
    Ligeledes signalerer man med en personlige blog at man er tættere på kunden og dte giver også mere troværdighed.

    3) Farvevalg på website
    Farvevalg har også en betydning for hvordan kunden oplever butikken. Der findes farver der signalerer varme, nærhed og soliditet, mens der omvendt findes farver der signalerer kulde, afstand og discount.
    Gennem valg af de rigtige farver får kunden en mere ‘tryg’ oplevelse af butikken, som dermed har en højere troværdighed.

    4) Det rigtige personfoto
    Foto af ejer, medarbejdere etc. er som nævnt i podcastet i.f.m. en om-os-side vigtigt, men det er nok også især vigtigt at vælge det rigtige billede.
    Er billedet af en lidt ældre person og signalerer det en rolig ‘hyggelig’ person, så virker det mere trygt og dermed mere troværdigt. Fremfor f.eks. en ung person i et lidt for frisk billede (kan signalere lidt uerfarenhed og give et lidt ‘uroligt’ indtryk). Er man ikke selv en ældre person, så bør man overveje hvordan ens billede kan fremstå mest muligt troværdigt.

    Mvh. Ken

    Svar
  25. Kasper Kammersgaard says

    31. januar 2013 at 10:15

    Jeg blev simpelthen nødt til at lytte til dette podcast endnu en gang, da det jo altid er en god idé at få genopfrisket alle guldkornene.

    Der er mange gode pointers, og ting som er lige at gå til – men jeg må samtidig også tilslutte mig nogle af de ovenstående kommentarer med b.la. prissætningen af visse ydelser fra rating/trygheds-firmaer. Jeg har ikke selv i sinde at anvende disse, men vil i stedet fokusere på Google ratings fra Local.

    Jeg er dog ikke helt sikker på hvordan det gøres bedst, da det er en webshop – den er jo ikke “lokal” på samme måde. Kan man dog alligevel tilmelde den, og så bare med administrationens eller lagerets adresse?

    Udover det, så må jeg se at få en hængelås, et “tryghedsbadge” a la Vadskærs fine eksempel, og så selvfølgelig også et billede af ejerne. Jeg håber dog, at jeg trods mit fødselsår, vil kunne afspejle tryghed og sikkerhed hos kunderne.

    Ken – mht. farver, så vil jeg nu oftest vælge en hvid baggrundsfarve fremfor en gul, rød, grøn eller så mange andre farver. Jeg synes det er mere roligt at se på. Eller taler vi her om flere ting som f.eks. menubarer, sidebars, billeder osv?

    Svar
  26. Søren Eriksen says

    10. maj 2013 at 11:38

    Igen igen et super podcast ;O)
    Lige en kommentar mht. at havde telefonnr på sitet selvom man ikke vil havde at nogen ringer ;O)
    Man kan jo bare oprette et skype nr. i land efter eget valg til en skype konto man ikke bruger.
    Ha en super dag
    /Søren

    Svar
  27. Mikael says

    10. maj 2013 at 12:04

    Hej Søren,

    Det er absolut også en mulighed. Jeg vil dog anbefale at man sikrer sig, at der er en telefonsvarer tilknyttet (og at man aflytter den). Folk bryder sig ikke om at man ikke vender tilbage og sælgere lægger heldigvis aldrig besked.

    Svar
  28. Søren Eriksen says

    10. maj 2013 at 12:37

    Mener jeg også de tilbyder men kan ikke huske det sådan helt sikker ;O)
    Det var dog mest i forbindelse at man ville flyve under radaren.

    Svar
  29. Rasmus Andersen says

    18. januar 2015 at 20:32

    Super blog, selvom det er et gammelt indlæg.
    Med hensyn til E-mærket som kvalitetsstempel.
    Findes der ikke et billigt eller gratis alternativ?
    Det gør der ved Trustpilot fx.

    Svar
    • Mikael says

      2. februar 2015 at 19:08

      Hej Rasmus, det er ikke umiddelbart noget jeg har hørt om, men kan sagtens tage fejl. Har du prøvet at ringe til dem?

      Mvh
      Mikael

      Svar
  30. Rasmus Andersen says

    2. februar 2015 at 20:54

    Hej Mikael.

    Ja jeg har ringet til E-mærket.
    Fordi jeg ikke har en shop på min hjemmeside, kan jeg ikke blive E-mærket.
    Det svære.
    Derfor kunne det være dejligt med et alternativ.
    Mange tak for dit svar. 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.

Antphilosophy Podcasts

9 effektive hacks til branding af din person og din virksomhed

25. maj 2018 af Mikael Leave a Comment

Den digitale udvikling – Hvad fremtiden bringer af muligheder

8. maj 2018 af Mikael 2 Comments

Ejendomsinvestering i Udkantsdanmark – Profitable investeringer i udlejningsboliger

18. januar 2018 af Mikael 2 Comments

Seneste indlæg

  • Gode podcasts jeg lytter til (2019 edition)
  • 9 effektive hacks til branding af din person og din virksomhed
  • Den digitale udvikling – Hvad fremtiden bringer af muligheder
  • Ejendomsinvestering i Udkantsdanmark – Profitable investeringer i udlejningsboliger
  • Sådan har Trendday fået succes i et svært marked

Seneste tweets

  • Er det den store dominibrik der får tingene til at vælte? https://t.co/FCyqWnxtJi 3. juni 2019 04:43
  • MailChimp's nye regler kan komme til at koste dig dyrt (fra 15. juni 2019) https://t.co/84mo7dDTl7 Hvis du ikke h… https://t.co/7ZVr3095CN 31. maj 2019 06:02
  • Glæder jeg mig til at se senere! https://t.co/EWBLrauXdD 28. maj 2019 11:11
  • Følg mig her

Søg

© Copyright 2007-2023 · Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb, Danmark · Betingelser