Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om.
Det spændende ved dette interview er, at Kasper tjener penge på det emne han har en passion for. Han går op i det med liv og sjæl og er en stor inspiration for andre ildsjæle.
Interview med Kasper Bergholt
Hvad hedder du og hvor gammel er du?
Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?
Jeg lever af onlinemedier. Jeg kunne principielt leve af min blog, men har derudover et af verdens mest meningsfulde jobs hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg er en del af webholdet og den digitale taskforce. Jeg arbejder med weboptimering, analyse og kampagneinitiativer.
Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?
Min blog opstod ved en tilfældighed. Jeg var på barsel efter at have banket en virksomhed op centreret omkring kunstig intelligens.
Jeg havde lovet mig selv (og min kæreste) ikke at arbejde, så jeg sad og hyggede mig med lidt billedupload til Flickr, da jeg opdagede, at der tikkede nysgerrige komentarer ind til en flaske vin, jeg havde drukket (Hermitage 1996, Gambert de Loche). Det ga’ mig blod på tanden,og jeg lavede et lille simpelt html-håndkodet site om gastronomi. Da trafikken begyndte at se fornuftig ud, overvejede jeg, om det var værd at sætte annoncer på sitet.
Jeg har været stort set alle danske affiliate- og bannernetværk igennem, men bruger kun AdSense i dag. De andre programmer viste sig enten at byde på en meget, meget lille indtjening eller for mange administrative opgave i forbindelser med kampagner, der udløb, osv.
Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?
I dag har jeg ca. 20 sites af forskellige størrelse og art. Min blog om gastronomi er det sitet, jeg tjener mest på via AdSense-programmet.
Jeg har dog også tilknyttet en annoncesælger, som står for banneraftaler, typisk af placement-karaktér. Det ta’r noget tid at få sparket dørene ind til annoncører og mediebureauer, men når man er med i loopet, er indtjeningen langt bedre end det, AdSense kan præstere. I hvert fald inden for min niche.
Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?
De første 100 kroner tjente jeg på en måneds tid. De første tusinde kroner tog noget længere tid.
Jeg lagde ud med at tjene et par kroner om dagen og tænkte, at det nok kunne fordobles på et par måneder.
Siden er det gået slag i slag. Men det har krævet meget arbejde med tekst, billeder og søgemaskineoptimering.
Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?
Vedholdenhed. Det kræver en betragtelig indsats at producere kvalitetsindhold, der løbende opdateres og findes relevant af både læsere og søgemaskinerne. Til gengæld bli’r det nemmere og nemmere med tiden at fastholde gode rankings, fordi naturlige backlinks tikker ind.
Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?
Jeg synes, at klipriserne rutsjer rundt fra tid til anden. Fx kunne jeg mærke, da Google spyttede tonsvis af testkuponer ud over det danske land.
Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?
Jeg har kun danske sites.
Hvordan ser du fremtiden for Adsense?
Jeg agter at fortsætte med at bruge AdSense, så længe, der ikke er noget, der gi’r samme brede indtjeningspotentiale. Dog med supplement af div. placement aftaler.
Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?
Jeg har irriteret mine læsere ved at tilføje en stor fed AdSense-blok lige nede under overskrifterne på min blog. Det kostede på bounceratekontoen og loyalitetskontoen.
Hvad har du haft mest succes med?
Godt indhold over tid.
Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?
Mine sites har ikke været påvirket af de seneste rankingændringer.
Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?
Det samme. Hvis jeg får tid, kunne jeg dog godt tænke mig at eksperimentere med mere dynamisk placering af Adsense-blokke. Og afledt heraf diverse a/b-testscenarier.
Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?
Overvej om det er arbejdet værd. Hav overskud. Hav tålmodighed.
Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?
Nej. Men jeg ville gerne.
Hvilket beløb sendte Google dig her i sidste måned?
5.789 kroner.
Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?
Selvfølgelig. http://bergholt.net/gastronomi
Det interessante ved Kaspers historie
Det jeg finder rigtig interessant ved Kaspers historie (udover at han tjener gode penge) er, at han tjener penge på en hobby/passion og at det tilmed er en niche hvor der normalt ikke er ret mange penge at hente.
Opskrifter og mad har generelt nogle lave klik-priser og derfor er det ekstra flot, at han har formået at tjene så gode penge på sin side.
Hvis du også vil tjene penge på din passion, så stil endelig Kasper spørgsmål i kommentarerne herunder.
Det er jo en lille drøm – især for en studerende på SU som mig – at kunne tjene lidt ekstra til dagen og vejen via banner-annoncer. Men som Kasper også rigtigt nok er inde på, er det ikke noget, der lader sig gøre fra den ene dag til den anden. Der kan være fordele i at bevæge sig ind i nicher, hvor konkurrencen om de besøgende er mindre, men da jeg begyndte at skrive om biler, var det udelukkende fordi det var noget, der interesserede mig (det skal det jo helst gøre), og ikke et resultat af længerevarende spekulationer om indtjeningspotentiale, markedsandele osv.
Super flot site. Og flot at du kan tjene så meget på opskrifter 🙂 Thumps up herfra.
@Kristian, spørger du mig, så mener jeg ikke, at det er en forudsætning at man har en passion for emnet.
@Kristian — Du har ret, det ta’r noget tid (og kræver lidt knofedt). Området for mad og opskrifter er ret konkurrencepræget i modsætning til, hvad man skulle forestille sig. Dk-kogebogen er fx ét af Danmarks største sites (faktisk DK’s 23. største ifølge seneste FDIM-måling), og de har dælme arbejdet med optimering af alt, hvad der kan kravle og gå i løbet af mange år. Men det er da rigtigt, at dét ikke er helt så konkurrencepræget som fx mobiltelefoner og webhoteller. Men nogenlunde på linje med fx fagforeninger og fagforbund (der kaster godt med affiliatepenge efter folk).
@Kim — mange tak! 🙂
@Mikael — Enig!
Alt godt,
Kasper
Flot gået Kasper – og tak til Mikael for at sørge for at dele den viden.
Min ældste passion er mad og jeg har da også lige startet en hjemmeside med det. Det var i hvert fald et af de felter jeg hurtigt opdagede at jeg ikke automatisk bare ranker på nogetsomhelst – uanset om det er kartoffelsalat eller samosas. Derfor kan jeg godt genkende at det er konkurrencepræget.
Ingen spørgsmål herfra, men har fulgt med i Kaspers indlæg på Amino.dk og der kan jeg se han har en del viden mange af os andre ikke har, og det er jeg taknemmelig for. Jeg er blevet klogere af dem 🙂
@Gita Street! Tak for de pæne ord, de varmede i den grad — på en noget ellers ret kold og fugtig efterårsmorgen! 🙂
Hej Kasper! Hvor meget arbejder du i selve Adsense systemet på at optimere din indtjening? Jeg har selv en masse opskriftsider, med en fin CTR. Mit største problem er at CPC prisen er meget lav. Har du nogle tips og tricks ?
Hej Casper!
Over tid kan jeg se, at mine cpc-priser er steget gevaldigt. Jeg ved ikke, om det skyldes en eller anden form for smart pricing. Jeg har desværre ikke nogle tips til, hvordan du kan optimere indtjeningspotentialet på dine sites.
Men jeg har læst, at cpm-annoncer, som jeg ofte får serveret via Google Display-netværk, altid svarer til eller ligger over sitets gennemsnitlige cpm. Jeg ved ikke, om det kunne være forskellen?
Når det er sagt, så er indtjeningen pr. klik væsentligt højere på nogle af mine andre sites inden for andre brancheområder.
Alt godt,
Kasper
@Casper, jeg tænker, at Kasper måske også kan have virksomheder som specifik har ønsket at annoncere på hans side (gennem Adwords) og som derfor betaler en højere pris. Det er jo en af fordelene ved at få bygget et brand.
Men udover det, så skal I også lige huske at afstemme hvad I mener “høj” og “lav” er. Det kan jo godt være, at I ser forskelligt på tingene.
@Mikael. Jo. Med en lav klikpris mener jeg er på 0,08 – 0,30 kr. pr klik. Det står i stærk kontrast til nogle af mine sider hvor den typisk er på mellem 5 – 10 kr. pr. klik. Det er meget muligt, at det kan hænge sådan sammen, jvf specifikke ønsker om annoncering på Kaspers side.
@Kasper. Tak for input. Pt. har jeg blokeret en række af de lavest betalte annoncer, og jeg vil prøve at udvide mit indhold, så jeg kan ramme en bredere annoncørgruppe.
Kasper@ hvor meget tjener du igennem affiliate programmer? Er det mere eller mindre end adsense? Dit indhold er indbegrebet på kvalitetsindhold. Dine billeder er super smukke, og du er ikke ”farvet”. Jeg kan især godt lide din anmeldelse af noma!
Hej igen, Casper & Mikael!
@Casper — har du eller familie/venner kommet til at klikke på nogle af annoncerne? Evt. deltaget i nogle klikdelingssamarbejder? Det kan påvirke klikprisen voldsomt (smart pricing). Jeg har testet det af, og Google er benhårde — og det påvirker også valide kliks fremtidigt. Det kunne være én forklaring.
0,08 – 0,30 er lavt, synes jeg. Jeg vil ikke sige, at 5-10 kroner er klikprisen i snit, men der er nogle, for ikke at sige en del, der ligger i det leje.
Men som jeg vist også var inde på i interviewet, så svinger det. Også fra årstid til årstid.
Alt godt,
Kasper
@Kasper, selvom smart pricing kan ske, så ville Casper ikke samtidig kunne se klik på 5-10 kroner. Det rammer hele Adsense kontoen og alle hjemmesider. Så grunden må være en anden.
Må indrømme, at jeg er meget overrasket over at du kan få klik i den størrelse og specielt hvis gennemsnittet ligger helt deroppe. Mit gæt havde været en krone eller to pr. klik, men ikke mere end det.
Har du nogen ide om hvorvidt du har faste Adwords annoncører som specifikt har bedt om at få sine reklamer vist hos dig?
@Andreas Linde —
Tusind tak for de pæne ord — varmer på en kold, fugtig efterårsdag! 🙂
Affiliate, intet. Jeg har prøvet stort set alle de danske (og en del udenlandske) igennem. Men enten konverterede de rigtigt skidt, eller også var der for meget administrativt arbejde med at holde styr på, hvilke programmer der var aktive, og hvilke der var udløbet. Slutteligt tog det tid at finde gode kampagner, og account managerne hos de forskellige bureauer var alt for aggressive med at pushe indhold og kampagner til min smag.
Jeg havde en fornuftig aftale på et tidspunkt om placementafregning m. GoViral, men de blev for pushy (ville have videomaterialet indlejret i den redaktionelle flade), så det er slut nu.
Jeg har sammen med Kristian Brask Thomsen, der af og til har tid til at bringe et gæsteindlæg, som fx i dag, en ny annonceringsmodel rettet mod bedre restauranter i støbeskeen. Geografiske puljer med 70% visninger til brugere i nærområdet/regionen, for at sikre eksklusivitet, og 30% nationalt.
Indtjeningsmæssigt en bedre forretning en Adsense, og en god måde at skabe synergi mellem gastronomiske, velkonsoliderede steder og min læserskare — fremfor de mange rabatugekoncepter, der i min optik udhuler branchens omsætning og resulterer i dårlige restaurantoplevelser for kunderne (alt for ofte). Jeg tænker her på SweetDeal, Dowtown, Greed & what have you.
Alt godt,
Kasper
@Mikael —
Good point, men jeg er nu ikke helt sikker på, at algoritmerne ikke er granulære nok til at skelne mellem sites. Hvorom alting er, så havde jeg fejllæst indledningsvist: At det var venner og bekendte af Casper, der hev de klikpriser hjem.
Når det er sagt, så er det heller ikke gennemsnittet, men klikpriser i det niveau forekommer — og en del af dem.
Hvad angår bookinger via Googles netværk, så skal jeg ikke kunne sige det, men der er målgruppe og andre informationer om Bergholts opskrifter i Displayadinterfacet fx., det kunne måske godt indikere det?
Alt godt,
Kasper
@Kasper, er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du skriver 🙂 Jeg ved blot at bliver man ramt af smart pricing, så gælder det hele Adsense kontoen uanset hvor mange eller hvor få sider man har Adsense på. Har man kun en konto, så rammes der bredt.
Synes i hvert fald, at det er flot med så høje klikpriser.
Kasper, har du insiderviden omkring DK-kogebogen? For hvis de har optimeret i hoved og r** på den, så skulle de have penge tilbage fra udvikleren. Der er eddermame meget der kunne gøres på den endnu – i hvert fald rent SEO mæssigt..
Fedt interview. Altid spændende at høre om.
@Brian Brandt — I know. Men de ranker ikke desto mindre sindssygt godt. 1.500.000 besøg per måned og 500.000 unikke FDIM-besøgende. Dette til trods for masser af best practice seo-brud og keyword stuffing i fx titles — og spøjse links i footeren.
Pandekager, oksefilet, den slags…
@Brian — jeg havde faktisk troet, at de fik et ordentligt hak i tuden med Pandaen, fordi siderne er så plastret til med reklamer og brødteksterne er ofte tynde. Men no.
De ligger nr. 1 på “syltetøj” med en sindssygt lang liste af opskrifter. Måske de har en rigtig fin bouncerate, I don’t know.
@Kasper+mikael. Absolut ikke. Årstiden har jeg tænkt kunne være en årsag, men omvendt er de annoncer jeg får frem, meget tidsneutrale. Sitet har højsæson til jul – og her mener jeg højsæson. Hen over sommeren ligger det på mellem 10 – 30 besøgende. D 23 december satser jeg på ca. 2.000 – 3.000 besøgende.
Det har specielt være sider omkring forbrugslån, lån penge m.m. som har trukket en meget høj gennemsnitlig klikpris.
@Mikael & Casper — Kunne der tænke at være noget quality score-agtigt på spil? Volumenudløst? Udsving i volumen? Favorisering af sites, der tidligere har præsteret gode resultater?
Det kan godt være det er mere nuanceret, end som så. Jeg kunne ellers godt tænke mig at finde en genvej til høje CPC priser på opskriftsider. Min erfaring er , det er relativt nemt at skabe trafik til sådan en side.
Lige omkring dk-kogebogen.dk: Jeg har fulgt dem i mange år, da en af mine store interesser også er madlavning og jeg derfor altid har flirtet med tanken om at lave en kogebogshjemmeside.
Jeg tror at dk-kogebogens succes hænger sammen med, at dk-kogebogen er en hjemmeside, som mange af brugerne er glade for (fornemmer jeg). Dette skyldes sandsynligvis, at:
– hjemmesiden uden tvivl har den største samling af opskrifter på dansk på internettet
– det var den første store kogebogshjemmeside…og den første hvor brugerne fik mulighed for at tilføje deres egne opskrifter
Jeg tror, at faktorer som lav afvisningsprocent og gennemsnitstid på siden har været med til at skåne dk-kogebogen i den seneste panda-update. For som Brian Brandt skriver, er der plads til MANGE SEO-mæssige forbedringer (såvel som designmæssige) på dk-kogebogen – og på trods heraf ser det ud til at siden er gået fri af den seneste panda-update.
@Peter Andersen —
Det er ikke nogen tosset analyse. De har omkring 2 millioner sider indekseret, og mange af topvisningerne er listesider, der gi’r 3 linjers visninger i søgeresultaterne, 1 linje end de fleste af de konkurrende sites. Det er sikkert godt for click through-raten.
Det bli’r spændende at se, om de kan holde placeringerne i fremtiden.
Alt godt,
Kasper
Angående klikprisen, så snakker i om en høj klikpris på de 10kr +/-. For mig virker det virkelig, virkelig højt. Pt., får jeg omkring 2 kroner per klik – er det mig der har gjort noget galt? Eller er det bare nichen der overordnet tjener det per klik?
Hej Sander,
Klikpriser varierer meget. Både fra domæne til domæne og fra side til side. Derudover er nichen også altafgørende for hvad du får. Kan du få 2 kroner pr. klik på blomster, så vil jeg mene, at du kan være meget godt tilfreds.
mvh
Mikael
Ret imponerende. Men det er altså også nogle gode opskrifter, som han har på siden!
Flere af dem er tydeligt blevet testet til uendelighed, for at finde den perfekte sammensætning…
Kasper er et godt eksempel på hvad høj kvalitet på indholdssiden kan gøre langsigtet.
Det er nemt at lave nogle scrapersites og få noget trafik, men Kaspers besøgende kommer igen og igen og igen. Det de fleste glemmer er hvor lang tid det tager at skabe et brand som Kaspers, og Berholts opskrifter er jo blevet et brand. Der skal rigtigt meget arbejde til før det begynder at give noget, og det glemmer mange.
Og Kasper jeg ved jo du overvejer et andet template til siden og jeg synes virkelig du skal gå i retning af noget lidt “magazine”-agtigt for på den måde at lave det endnu mere lækkert for læserne at se på, indholdet er jo allerede i top.
Hej Kasper
Først og fremmest, tak for et indblik i din “historie” Altid noget at lære for en som mig 🙂
Vil bestemt følge med i dine opskrifter. Jeg kan forstå, det kræver en vis tålmodighed at kaste sig ud i Adsense – naturligvis er det også afhængig af forventninger til indkomst, hvilken niche du vælger, og hvor dygtig du er til at profilere dit websted i øvrigt.
Du har i hvertfald inspireret mig til at forsøge mig med Adsense
Hej Kasper,
Hvordan ser det ud med alle dine Adsense sider efter pingvinen er rullet ud?